Dare har indsendt høringssvar til Social- Bolig og Ældreministeriet med bemærkninger til det udkast til lovforslag, som skal gøre det muligt at blive anerkendt som forældre umiddelbart efter fødslen på baggrund af en surrogataftale.
I den forbindelse takker vi mange gange de medlemmer, som har taget sig tid til at sætte sig ind i lovforslaget og indsendt bemærkninger til os. Vi har i videst muligt omfang indarbejdet bemærkningerne i høringssvaret.
Del meget gerne vores høringssvar, så vi får skabt opmærksomhed omkring lovforslaget og dets mangler.
Hent høringssvaret som PDF her
Vi glæder os til at byde jer velkommen til endnu en omgang julebanko søndag d. 24/11-2024.
Igen i år vil der være masser af spændende præmier og gevinster fra en lang række gode sponsorer, samt mulighed for at møde familier i alle former og konstellationer. Du støtter samtidig vores arbejde for ligestilling og anerkendelse af alle familiekonstellationer.
Sæt kryds i kalenderen og kom med til en sjov dag for hele familien.
Mere info følger.....
Alternativet lancerede d. 10. august 2024 et nyt udspil med overskriften "En familiepolitik, der følger med tiden". Her slår de et slag for bl.a. flere juridiske forældre, oplæring og kulturforandring i sundhedsvæsenet, bedre rettigheder for sociale forældre, at sundhedspersonale må assistere ifm. altruistisk surrogasi og en revidering af adoptionslovens § 33 og nærhedsprincippet.
Hos DARE byder vi udspillet velkommen og er glade for de mange punkter der læner sig direkte op ad vores politik-områder.
Selv skriver Alternativet om udspillet:
I Alternativet ønsker vi at sikre fuld ligestilling og anerkendelse af alle familiekonstellationer i Danmark. Vores vision er at skabe et samfund, hvor alle forældre og børn kan nyde de samme rettigheder, uafhængigt af køn, seksuel orientering og familiesammensætning. Et samfund, hvor alle kan skabe den familie, de drømmer om, og hvor børn har juridisk ret til alle deres forældre.
Læs mere og find hele udspillet på Alternativets hjemmeside: Alternativet.dk
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har op til sommerferien sendt det længe ventede udkast til en lovændring i offentlig høring, som bl.a. indebærer en ny ordning, hvor begge tiltænkte forældre, der har fået barn gennem en surrogataftale, fremadrettet kan blive anerkendt som barnets retlige forældre. Da lovforslaget endnu ikke er fremsat i Folketinget og vedtaget, er der stadig mulighed for at påvirke indholdet af den færdige lov.
DARE Danmark er på høringslisten og derfor vil vi meget gerne høre vores medlemmer, hvad I synes om lovændringen, herunder hvad der er vigtigt for jer i forbindelse med den nye ordning. Jeres ønsker og forslag vil blive indarbejdet i vores høringssvar, som skal sendes til ministeriet senest den 22. august 2024.
Send derfor meget gerne dine bemærkninger til os på info@daredanmark.dk eller kommenter vores opslag på vores Facebookside senest søndag den 11. august 2024.
Indholdet af lovændringerne
Lovforslaget er en udmøntning af en aftale, som regeringen og en række partier indgik den 5. februar 2024, og giver bl.a. mulighed for, at Familieretshuset fra 1. januar 2025 kan træffe afgørelse om forældreskab med virkning fra fødslen uden en stedbarnsadoption.
Den forventede ændring er desuden en opfølgning på det borgerforslag, DARE Danmarks næstforperson Søren Juliussen var med til at stille om anerkendelse af medfaderskab i regnbuefamilier, som blev behandlet af Folketinget i juni 2022.
Overordnet åbnes der for, at begge tiltænkte forældre kan blive anerkendt som retlige forældre uafhængigt af deres køn. Det forudsættes, at mindst én af de tiltænkte forældre er genetisk forbundet med barnet. De tiltænkte forældre kan være en kvinde og en mand, et par bestående af to mænd, eller et par bestående af to kvinder. Dertil kommer, at en enlig mand eller kvinde kan anerkendes som soloforælder, hvis der er en genetisk forbindelse til barnet.
Den eller de forældre der genetisk er forbundet til barnet, registreres som barnets mor eller far. I homoseksuelle parforhold registreres partneren som enten medfar eller medmor.
Lovforslaget forbedrer desværre ikke mulighederne for at brug af surrogati i Danmark, idet der ikke åbnes op for, at man kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark, ligesom det forbliver strafbart at annoncere efter og bruge en mellemmand til at komme i kontakt med en graviditetsvært. Dog forbedres mulighederne for at indgå en altruistisk surrogatiaftale i Danmark.
Den nye anerkendelsesordning kommer til at gælde både national altruistisk surrogati og international surrogati, om end der dog lægges op til forskellige betingelser for at få anerkendt forældreskab i de to situationer.
Altruistisk surrogati i Danmark
Den nye ordning åbner op for muligheden for at indgå en aftale med en dansk bosiddende kvinde om, at hun skal bære et barn for de tiltænkte forældre.
For nationale altruistiske surrogataftaler kommer processen til at bestå af følgende trin:
For at få godkendt surrogataftalen, skal følgende krav være opfyldt:
Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på:
International surrogati
For så vidt angår ordningen for børn født ved en udenlandsk surrogataftale (uanset om der er tale om altruistisk eller kompenseret surrogati), er der færre krav, der skal være opfyldt, for at forældreskabet kan blive anerkendt for de tiltænkte forældre.
For børn født på baggrund af en udenlandsk surrogataftale består processen af følgende trin:
For at få anerkendt forældreskabet skal de tiltænkte forældre opfylde følgende krav:
Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på:
Hvis du ikke allerede er medlem af DARE, håber vi på at du vil melde dig ind og være med til at give os flere kræfter i arbejdet for at påvirke arbejdet for anerkendelse og ligestilling af alle danske familiekonstellationer.
Endelig bliver børnelovsrevision sat i kraft: Fra den 2. september gælder børneloven også for hjemmeinsemination, ligesom transpersoner, der bliver forældre, vil blive registreret i deres rigtige køn.
Det skriver komiteen.dk
Folketinget vedtog lovændringen allerede i 2022, men har været blokeret af sundhedsministeriet grundet EUs vævsdirektiv, der gør det uklart om hjemmeinsemination er i strid med reglerne for håndtering af humant væv, som ifølge lovgivningen kun må ske på godkendte klinikker. Du kan læse mere om vævsloven her: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200512L00138
Børneloven dikterer reglerne for anerkendelse af forældreskab og det har indtil nu kun været muligt at få anerkendt forældreskab efter hjemmeinsemination med stedbarnsadoption og 2,5 års reglen som vi kender den fra f.eks. surrogasi. Med børnelovsrevisionen ophører disse regler.
Regeringen vil også sikre transpersoners forældrerettigheder i forbindelse med loven. Det betyder, at hvis fx. en transmand føder et barn, vil han blive registreret som far til barnet.
Hos DARE er vi glade for at det endelig ser ud til at loven træder i kraft til september.
"Jeg, og alle vores medlemmer, ved hvor meget det betyder at blive anerkendt som familie. Og hvor vigtigt det er at det sker fra starten på familielivet, uden forhør, granskning og mistænkeliggørelse af vores familier. At blive juridisk anerkendt fra starten er mere end jura, praktik og papirer. Det er samfundets ord for at vi anses som ligeværdige og at vores familiers beskyttelse er ligeså vigtig som enhver anden der stifter familien gennem fertilitetsbehandling."
- Søren Juliussen, Næstforperson i DARE
Hos DARE vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle berørte familier et stort tillykke og sende en kærlig hilsen og tak til alle foreninger, familier og ildsjæle der har kæmpet kampen for at tage endnu et skridt i retning mod anerkendelse og ligestilling for alle familiekonstellationer.
Du kan læse mere om den nye lov her: komiteen.dk
Reaktion på pressemeddelelse fra Regeringen i samarbejde med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler.
Et udkast til regeringens pressemeddelelse som forventes udsendt i morgen, mandag 5. februar 2023, er kommet DAREs bestyrelse i hænde.
Nuværende lovgivning – i korte træk – sikrer, at et barn født via international surrogati, hvor den biologiske far er dansk statsborger, har ret til dansk statsborgerskab, samt at bo hos sin retlige far. Fars partner – mand eller kvinde – er derimod ikke sikret et retligt forældreskab, hvilket efterlader børnene i et retsligt tomrum, hvor de ikke har ret til begge forældre i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.
En lov vil træde i kraft 1. januar 2025, der giver ret til en juridisk registrering af begge tiltænkte forældre. Som forælder via internartional surrogati, skal man ved hjemkomst fremvise kontrakten mellem forældrene og graviditetsværten, samt en notarerklæring underskrevet af graviditetsvært efter fødsel.
Dette er syvmileskridt i den rigtige retning, og i DARE takker vi Socialministeren Pernille Rosenkrantz-Theil for at benytte sig af Forslag 2 fra den ekspertgruppe, der har arbejdet på området. Vi hæfter os ved,
Uafklarede problemfelter
Træerne vokser ikke ind i himlen, og i DARE hæfter vi os ved, at dansk sundhedsfagligt personale stadig ikke må assistere, heller ikke ved hjemlig altruistisk surrogati, at den genetiske tilknytning altid vil være en forudsætning samt at adoptionslovens paragraf 33 (den, der kan kaldes nærhedsprincippet) ikke bliver ophævet. Flere småting presser sig på, og vi vil fortsat arbejde for at også disse ting bliver indarbejdet i dansk lovgivning, men ovenstående er en helt enestående og strålende nyhed for rigtig mange danske familier, og vi i DARE glæder os over dette fornemme tiltag. Tillykke Danmark.
På vegne af DAREs bestyrelse
Mikkel Raahede
Læs mere om nyheden her: https://www.berlingske.dk/politik/emnet-er-forbundet-med-svaere-etiske-overvejelser-nu-aendrer-et-bredt
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i DARE
Lørdag d. 3/2-2024 kl. 11:00-12:00
Betalende medlemmer får mulighed for at deltage online (Link sendes før mødet)
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal senest 7 dage forinden sendes til bestyrelsesformand Mikkel Raahede på formand@daredanmark.dk.
Alle er velkomne, men kun betalende medlemmer af DARE har stemmeret ved generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen er det muligt, at få indblik i aktuel dansk forskning om surrogati
Efter vores generalforsamling vil Læge og Ph.d.-studerende ved Skive fertilitetsklinik under Århus universitet, Malene Tanderup Sørensen, holde et oplæg om sit arbejde, afsluttende med en spørgerunge. Vi er stolte og glade over Malenes deltagelse.
I 2021 fik Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive en bevilling til forskning i surrogati. Siden da, har Malene Tanderup Sørensen forsket i emnet med et dansk fokus.
Kom og hør om hendes foreløbige resultater hos DARE.
Her ved overgangen til 2024, og med vores generalforsamling kun 4 uger ude i fremtiden, er der anledning til at se på alt det, der er sket i 2023, og til at tale om foreningens ønsker for 2024.
Vores statsminister satte i sin nytårstale fokus på ufrivillig barnløshed. Vi er glade for, at der fremover også kan blive til barn nummer to på statens regning, og at statsministeren nævner, at der er mange former for familiekonstellationer. Det tyder på, at regeringen er klar over, hvor vigtigt det er at kunne danne den familie, man drømmer om. Nu skal vi sammen have set på, hvad der bør være af fertilitetstilbud i Danmark, og hvad vi kan gøre for, at alle kan forfølge drømmen om familie.
Har du planer om at få et barn, eller der måske allerede et på vej? Synes du i forvejen barselsreglerne er komplicerede? Så er der hjælp at hente i denne artikel, hvor vi giver dig et overblik over de nye barselsregler, der gælder for børn født den 1. januar 2024 eller senere.
Folketinget vedtog i 2022 nye regler om ret til barselsdagpenge med henblik på at overholde gældende EU-regler. Dette skulle sikre en højere grad af ligestilling mellem forældrene i relation til barselsdagpenge.
Lovændringen førte til, at barnets to forældre hver har ret til 24 uger med barselsdagpenge for børn født den 2. august 2022 eller senere. Det er dog muligt at overføre nogle af disse uger til den anden forælder.
Folketinget vedtog desuden nye regler for barselsdagpenge til sociale forældre, og regler om overførsel af barsel til nærtstående familiemedlemmer for soloforældre. Barselsreglerne for sociale forældre og en soloforældres nærtstående familiemedlemmer omfatter børn født den 1. januar 2024 eller senere.
Denne artikel beskriver primært situationen for lønmodtagere. Der gælder særlige regler for f.eks. studerende og kontanthjælpsmodtagere. Selvstændige erhvervsdrivendes ret til barselsdagpenge beskrives sidst i artiklen.
Forperson i DARE Mikkel Raahede udtaler:
- I DARE har vi længe ment, at de danske barselsregler ikke har fulgt med tiden. Derfor hilser vi de ændringer i barselslovgivningen, der finder sted 1/1 2024, velkommen. Vi så gerne en endnu større fleksibilitet, og at barsel i sidste ende bare følger barnet, og ikke folkeregisteradressen på den, der skal afholde den. Men det kommer måske. Der åbnes med den nye lovgivning op for, at flere end blot de juridiske forældre nu kan afholde barsel, og det kommer til at glæde og gavne mange af de nyere familiekonstellationer. Og ikke mindst, børnene!
- DARE’s bestyrelses suppleant Mathias Bagger Jensen, har lavet denne gennemgang, I alle med fordel kan læse igennem. Stor TAK til Mathias!
Læs hele artiklen her: Guide til nye barselsregler
Regeringen har nu indkaldt til forhandlinger på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger vedr. graviditetsdonation og forældrerettigheder.
Regeringen har valgt at pege på model 2, hvilket vi i DARE er glade for, da det også er den model vi mener er den bedste umiddelbare helhedsløsning.
Model 2 er den model, hvor graviditetsvært efter fødsel skal underskrive en notar erklæring, hvorefter begge danske forældre kan registreres som juridiske forældre.
Læs hele rapporten her: sm.dk
Vi både forventer og håber, at regeringen har landet en aftale inden nytår, og at der derfor kunne være udsigt til, at et nyt regelsæt kan endeligt vedtages og implementeres i løbet af 2024.
I DARE er vi klar over de begrænsninger der er i model to, og vi vil fortsat arbejde hårdnakket indtil alle familier er ligestillede i Danmark, men dette er et kæmpe skridt i den rigtige retning.
Vi vil naturligvis opdatere efterhånden som flere detaljer kommer frem.
Læs lidt her i en artikel fra politiken, som desværre er bag betalingsmur:
Vi gentager succesen og inviterer til årets Julebanko Søndag d. 3. December 2023, Kl. 13:00
Arrangementet er åbent og overskuddet går til arbejdet for anerkendelse og ligestilling for alle familiekonstellationer.
Pris:
DARE medlemmer:
Første plade er gratis, extra plader til 15kr pr. stk.
Ikke medlemmer:
Første plade 100kr, extra plader til 15kr pr. stk.
Sponsorer:
Tilmeld dig eventet på Facebook her
Vi glæder os til at se dig!!
Hos DARE mener vi at familie er meget mere end biologi, DNA og genetiske forhold. Familie er i ligeså høj grad et begreb for et socialt fællesskab med forpligtelser, tilhørsforhold og en helt særlig forbindelse. Og familien kan opstå på mange måder.
Mens kernefamilien i ordbogen har ændret definition fra mor, far og børn til forældre og børn, arbejder offentlige instanser og pædagogisk uddannelser med en langt bredere definition og på Christiansborg er både ligestillings- og socialministeriet travlt optaget med at se på hvordan lovgivningen kan rumme den brede vifte af familiekonstellationer i Danmark.
I DARE har vi i mange år kæmpet for din ret til at få anerkendt alle familiekonstellationer og arbejder løbende for din ret til selv at få en rigtig dansk familie.
>> SE KAMPAGNEVIDEOEN HER <<
Alle medvirkende er frivillige familier der har ønsket at medvirke og repræsentere forskellige familiekonstellationer og altså ikke skuespillere ud fra særlige casting-kriterier. Vi håber derfor også at endnu flere vil benytte lejligheden til at dele deres familie med hashtagget #EnRigtigDanskFamilie
Tak til:
Medvirkende: Medlemmer & familier
Speak: Mikkel Raahede
Produceret af: Peter Fabrin, Seven/Nine
For: DARE Danmark
Idé af: Søren Juliussen, Jonas Depenau Vej-Hansen, Mathias Bagger Jensen & bestyrelsen 2023
PRESSEMEDDELELSE
Vedrørende Rapport fra ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler (nedsat af Folketinget).
I DARE har vi længe ventet på ekspertgruppens udspil, og vi har med stor interesse læst den igennem. For at vurdere tyngden af de fremsatte forslag bør vi først se på gruppens sammensætning:
Alt i alt 9 medlemmer: 4 udpeget af den daværende regering, samt 5 der repræsenterer foreninger og organisationer der er inviteret af daværende regering.
Vi glæder os over, at fagfolk med konkret viden om surrogati, og som vi ved har arbejdet indgående med emnet fra forskellige perspektiver indgår, men vi undrer os også over på hvilket grundlæg lige præcis disse fem foreninger og organisationer blev udvalgt, blandt landets mange kompetente bud.
Det er for så vidt ikke irrelevant at bede disse foreninger om input, men det hører med, at mange af disse aldrig har beskæftiget sig med surrogati, og dermed sidder med nogle synsninger uden konkret viden. Det mener vi er problematisk.
Som et godt eksempel på en forening der ikke blev inviteret, kan DARE fremhæves. DAREs stifter og mangeårige forperson repræsenterer sammen med resten af foreningen 15 års akkumuleret viden om surrogati. Det giver tid til fordybelse, indsigt og mangeårige overvejelser om de bekymringer de fleste af os har når man først stifter bekendtskab med surrogati.
Desværre har mange meningsdannere indenfor spørgsmålet været medlemmer fra Etisk Råd, Folketingsmedlemmer og andre udvalgs- og organisationsformænd. Vi skriver desværre, fordi de poster ofte skifter, og dermed ikke giver plads til den mangeårige fordybelse området fortjener, men blot en overfladisk bearbejdning af bekymringerne.
I dag blev gruppens arbejde offentliggjort, og i DARE hæfter vi os ved følgende:
Gruppen har udarbejdet 3 modeller, hvilket er usædvanligt for et ekspertudvalg. Det giver sig selv, at der med 3 forslag vil være et systembevarende, et modigt og en mellemvej. Med andre ord, kan alle folketingets medlemmer nok finde en løsning der passer den holdning de allerede sidder med. Gruppen har altså arbejdet indgående og længe uden at sende en konkret anbefaling. Tilbage står, at vi må kigge på, hvilke medlemmer af ekspertgruppen der peger på hvilke løsninger.
Løsningsmodel 1, går i korte træk ud på, at Danmark automatisk anerkender udenlandske fødselsattester. Denne løsning vil sikre, at de forældre der står på fødselsattesten registreres som forældre. (peget på af Frank Høgholm Pedersen)
Løsningsmodel 2, går i korte træk ud på, at Danmark (Familieretshuset) træffer en afgørelse om forældreskabet umiddelbart efter at barnet er kommet til Danmark, så begge forældre kan registreres kort efter hjemkomst som forældre til barnet. (Peget på af Linda Nielsen, Susanne Branner og Louise Traberg Smidt)
Løsningsmodel 3, går i korte træk ud på en konkret godkendelse af enkelte lande eller den enkelte aftale. Det stilles en lang række specifikke krav for godkendelse. (Peget på af Thomas Ploug, Lis Munk, Morten Emmerik Wøldike, Anna Maria Schurmann Carstens, og Sørine Vesth Rasmussen)
Vurderinger af de 3 modeller:
Ulempen ved model 1 er, at der er destinationer hvorfra surrogati foregår ordnet, lovligt og reglementeret, men hvor begge de danske forældre ikke kan skrives på fødselsattesten. Mange vil derfor ikke have ret til registrering. En anden udfordring er, at denne registrering kun vil være gældende i personregistret. Dermed vil registreringen ikke nødvendigvis være gældende i andre sammenhænge (barsel, uddannelsesmyndigheder og lignende). Vi i DARE medgiver, at dette sandsynligvis ikke vil medføre besvær, men det, at det ikke er sikret i alle danske systemer gør, at vi ikke anser denne løsning for fyldestgørende.
Model 2 rummer den ulempe, at nogen skal træffe en afgørelse. Den rummer visse begrænsninger i at sikre forældreregistrering til de tiltænkte forældre hurtigt. Hurtig registrering er vigtig for at sikre barnets rettigheder. Det slås fast, at vurderingen skal tilgodese barnets interesse og tage udgangspunkt i barnets bedste. De kriterier der ridses op som grundlag herfor er minimale, da det som udgangspunkt altid er barnets bedste at være hos de tiltænkte forældre.
Model 3 rummer en lang række krav, der er relevante, og kan umiddelbart synes at være en god model, men nogle af de krav der stilles er i modstrid mod et godt surrogati forløb. Eksempelvis stilles der krav om, at den fødende kvinde skal fraskrive sig sit lokale retlige forældreskab efter fødsel. Dette kan ikke lade sig gøre i en række lande, eksempelvis store dele af USA, hvor den fødende kvinde på intet tidspunkt er retlig mor, og hun kan dermed ikke fraskrive sig retligt forældreskab eller forældremyndighed efter fødslen.
Fremadrettet:
I DARE peger vi på model 2. Selvom også denne model rummer visse begrænsninger, mener vi, det er den der bedst dækker rettigheder over en bred kam for både børn, graviditetsværter og danske forældre.
Vi bemærker i øvrigt med stor glæde, at der i rapporten nævnes, at det er gældende for alle 3 modeller. at lovgiver kigger på adoptionslovens paragraf 33, der kriminaliserer mellemleddet mellem graviditetsvært & tiltænkte forældre.
I DARE er der et stærkt ønske om at blive inddraget i det fortsatte lovforberedende arbejde. For at sikre at erfaringer fra virkelighedens verden på bedst mulig måde kan understøtte de kommende nødvendige lovmæssige og administrative tiltag.
På vegne af DARE
v/ forperson
Mikkel Langvad Raahede
formand@daredanmark.dk
I forbindelse med efterårets fremlæggelse af lovforslaget om anerkendelse af forældreskab ved kommerciel surrogat, herunder medfaderskab, og den efterfølgende debat om graviditetsdonation, surrogati og familierettigheder, søger DARE medvirkende til en kampagne der skal sætte fokus på familien og dens mange udtryk.
Optagelse i København 25. august 2023.
Vi søger et bredt udvalg af familiesammensætninger og typer til dækbilleder under speak. Medvirken indeholder ikke replikker.
Dato: 25. August 2023
Tid: 12:00-16:00
Adresse: Rentemestervej 80, 2400 København NV
Med venlig hilsen
Bestyrelsen, DARE
D. 8. og 9. juni afholdes International Surrogacy Forum i Tivoli i København under overskriften: "Globalt surrogati i en verden i forandring – Etisk, praktisk og juridisk udvikling indenfor assisteret reproduktion og internationalt forældreskab."
Der vil være sessioner, der rapporterer om udviklingen i surrogati rundt om i verden (Europa, Latinamerika, Afrika, Nordamerika, Asien, EU og Haag-konferencen) samt sessioner om børns stemmer og børns rettigheder, syn på surrogater og rollen som agenturer.
Vi er glade for at bestyrelsessuppleant i DARE, Mathias Bagger Jensen, er deltagende på konferencen og ser frem til at lære mere om konferencens indhold og vidensdeling.
Du kan læse mere her: https://www.law.aau.dk/arrangementer/forum23/
Aarhus Universitet, Skive Fertilitetsklinik, Institut for Klinisk Medicin har igangsat en spørgeskema undersøgelse vedr. alternativ reproduktion og permanent infertilitet i Danmark.
Projektet ledes af læge Malene Tanderup Sørensen og beskrives således:
"Denne spørgeskemaundersøgelse er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvad I som permanent infertilt par gør, når I ikke selv kan bære en graviditet og hvordan det har indflydelse på jeres liv. Der er ingen politisk agenda med projektet, men vi ønsker at skabe viden om det at leve som permanent infertilt par og hvilke alternative reproduktive veje, der eventuelt søges. Resultaterne fra undersøgelsen vil blive offentliggjort både i videnskabelige artikler og dagspressen.
Spørgeskemaet er både til par, der vælger at forblive barnløse, benytter adoption, surrogati (rugemoderskab/graviditetsværtsskab), livmodertransplantation, regnbuefamilie eller plejefamilie.
For at deltage i undersøgelsen skal du være mellem 20 og 50 år."
Læs mere & deltag i undersøgelsen via linket her:
https://redcap.au.dk/surveys/?s=N4YY9T3LARRXPYP4&fbclid=IwAR3fGxcYpBuT3c9vWN2LFYflm5rjWFXpEb4M0PxCf6cni3It-jhA9VGDc_M
DARE inviterer medlemmer og familier til fællesspisning i medborgerhuset i København K.
Kom og vær med når vi samler medlemmer og ligesindede til en hyggelig dag omkring middagsbordet.
Alle medbringer en ret til vores fælles buffet og det er gratis at deltage.
Læs mere og tilmeld dig her: Fællesspisning med DARE
Vi glæder os til at se jer!
De Radikale Venstres landsformand Mikkel Irminger Sarbo har sammen med sin kone Henriette Irminger Sonne været i et langt fertilitetsforløb. Efter mange års kamp har de opgivet den traditionelle behandling. Nu går de en ny vej i håbet om at få et barn.
På Facebook skriver Mikkel Irminger Sarbo:
VI GIVER OP
MEN STARTER EN NY REJSE I HÅBET OM ET BARN
Først måtte vi acceptere, at vi ikke kunne bruge Henriettes æg, og nu må vi også opgive, at hun kan føde det barn, som vi sådan drømmer om. Hun har næsten uafbrudt, siden vi mistede Andreas fyldt sig med hormoner, gennemgået operationer, gået til den ene blodprøve og scanning efter den anden og er blevet stukket tusindvis af gange med sprøjter i både mave og bagdel.
Otte gange har vi fået sat et fint lille embryo op i livmoderen, men hver eneste gang er det blevet tabt igen enten tidligt eller sent – én gang sågar efter hjerteblink.
Vi har trodset både Corona og krig i Europa i kampen for at få et lille barn til noget af den hjemløse kærlighed, som mit hjerte er fyldt med. Hold op, hvor er jeg imponeret over og taknemmelig for, hvad @Henriette er gået i gennem for mig og for os. Desværre er der nogle fibromer, som ikke kan fjernes, og som står i vejen for en holdbar graviditet.
Nu ser vi på mulighederne for, at anden kvinde kan bære vores barn – forskning og dygtige fagfolk gør det muligt, men processen kræver fantastiske kvinder, som giver livsvigtige bidrag. Først én, som giver os æg, og så én, som bærer vores kommende barn. Det er stort og vildt. Og det sætter mange tanker i gang.
- Hvorfor må vi ikke mod betaling få nogen som helst hjælp i Danmark? Ikke engang, da vi forsøgte at gøre Henriette gravid? Mænds alder er i den anledning for øvrigt helt underordnet, mens kvinder over 45 dømmes helt ude.
- Findes der virkelig kvinder, som af lyst kan gøre noget så stort, som at bære et barn for andre?
- Hvad kommer det til at betyde for barnet, at det har genetik fra en kendt eller ukendt kvinde i et andet land? At det er skabt i et reagensglas og i en semi-fremmed kvindes mave, men vokser op hos os?
- Hvilke konsekvenser vil der kunne opstå for de kvinder, som hjælper os?
Spørgsmålene er mange – og de er ikke bare vores. Udfordringer med fertilitet er noget, som mange og stadigt flere oplever. Ikke mindst pga. al den forurening og tilsvining af natur og vores egne levebetingelser, som vi til min store forundring fortsat accepterer.
Vi har været et smut i Tbilisi i Georgien – her kan de hjælpe os effektivt og hurtigt, og en sød ægdoner er klar. Dog er traditionen at graviditetsværterne (de kvinder, som gennemfører en fuld graviditet med et fremmed æg og ved fødsel giver barnet videre til de intenderede forældre) er anonyme og har meget lav grad af kontakt til barn og forældre.
I Canada til gengæld – der har man et altruistisk ”dating system”, hvor vi kan forsøge at blive matchet med en kvinde eller ligefrem familie, som aktivt og profitløst tilvælger, at de gerne vil gå gennem en graviditet for netop os. Det giver mig tårer i øjnene.
Så nu giver vi Canada et forsøg! Og vi har bestilt nye pas, da alle sider var fyldt i de gamle…Kilde: Facebook.com
Læs mere på: Berlingske.dk
Deltag i aftenens webinar med advokat Louise Traberg Smidt & forperson i DARE Mikkel Raahede og bliv klogere på betydningen af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen "K.K. mod Danmark".
Mødet starter kl. 19:00 med introduktion v. Mikkel Raahede, gennemgang af sagen og dommens betydning v. Louise Traberg Smidt og efterfølgende Q&A.
Grundet tidsbegrænsning af Zoom-møder vil Webinaret slutte kl. 19.40 og vi beder derfor om at man logger ind et par minutter før mødestart.
Skulle du sidde inde med ubesvarede spørgsmål kan du sende os en besked og vi vil efterfølgende samle spørgsmål og svar på vores hjemmeside.
Anonymitet:
For at give dig muligheden for at deltage anonymt sendes webinaret over Zoom og det er muligt at deltage uden login og uden video. Dette skyldes selvfølgelig emnets sårbarhed og private karakter.
Sådan deltager du anonymt:
Link til webinar:
Vær opmærksom på at mødet bliver optaget.
%NEWSLARGE%
Onsdag d. 15. marts 2023 faciliterede Moderaternes politiske tænketank "Det politiske mødested" et webinar med emnerne: Surrogati, rugemødre & medfaderskab med beskrivelsen:
"Hvordan er forholdene i dag, hvis man benytter sig af en rugemor? Er lovgivningen skæv? Er tiden moden til nye regler for surrogati i Danmark - og hvordan sikrer vi os, at vi får taget de rigtige hensyn?"
I panelet, som blev styret af Jeppe Søe, sad:
Leif Vestergaard, formanden for Etisk Råd
Søren Juliussen, som er far og Camilla Juliussen Nørreskov, som er hans søster – og i øvrigt den kvinde, der bar hans barn
Mikkel Raahede, der er formand for Dare, en organisation, som arbejder for ligestilling i alle danske familiekonstallationer
Frank Høghholm Pedersen, lektor i familie- og arveret ved Københavns Universitet.
Rosa Eriksen er Moderaternes ordfører på området
Du kan se hele debatten her:
Facebook.dk/LLR/Webinar_om_surrogasi
Det er med stor glæde at vi kan dele de gode nyheder til alle familier med børn født af en surrogatmor i udlande.
Dommen fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstol ”K.K. mod Danmark” står nu ved mag.
De danske myndigheders frist for at anke den principielle sag om stedbarnsadoption udløb i mandags, og da den ikke er anket, vil den nu få betydning for andre sager om stedbarnsadoption af børn født af en surrogatmor.
Advokat Louise Traberg Smidt udtaler:
"Overordnet set betyder dommen efter min vurdering, at langt de fleste nu vil kunne opnå stedbarnsadoption. Det som stadig er uklart er, hvornår børnene vil have krav på at blive stedbarnsadopteret af deres biologiske fars ægtefælle. Altså hvor gamle skal børnene være, før man kan være nogenlunde sikker på at få godkendt adoptionen. Det spørgsmål vil myndighederne forhåbentlig kaste lys over inden længe."
K.K. har ikke kun kæmpet sagen for egen vindings skyld, men i høj grad også på vegne af børn & forældre i samme situation. Vi håber derfor, at alle i dag vil sende en kærlig tanke til K.K og hendes familie, som gik forrest i kampen for alle surrogatbørns rettigheder og vandt!
Du kan læse mere om sagen "K.K. mod Danmark" her:
Ligestillingsministeren har offentliggjort sin redegørelse med perspektiv- og handlingsplan for 2023. Her indgår både anerkendelse af medfaderskab og forældreskab fra fødslen ved altruistiske surrogataftaler, ekspertgruppen der skal komme med anbefalinger på området omkring kommerciel surrogati og indsamling af viden om forskellige familiekonstellationer.
Udover lovforslaget om anerkendelse af medfaderskab og forældreskab ved altruistisk surrogati, der skal gøre borger- & beslutningsforslaget fra 2022 til lov, kan vi ikke konkludere noget omkring fremtiden for området. Vi ser dog positivt på at det fokus der blev skabt på området i 2022 bliver samlet op i år og at man fortsætter arbejdet.
Hos DARE gør vi hvad vi kan for at påvirke den lovgivende forsamling og takker alle vores medlemmer for støtten til at fortsætte arbejdet.
Find hele ministerens redegørelse her:
Læs hele artiklen på Politiken.dk her:
https://politiken.dk/indland/art8953482/De-f%C3%B8rste-9-m%C3%A5neder-af-Charlies-liv-var-et-juridisk-h%C3%A6kkel%C3%B8b-for-hendes-f%C3%A6dre
Hos DARE er vi utroligt glade og stolte over at være blevet en forening, som nu bliver spurgt til input af ministerierne, når der skal laves lovændringer.
Aktuelt har DARE netop afgivet høringssvar vedr. lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.
Lovforslaget kan læses her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66120
DARE har i den forbindelse skrevet følgende til Beskæftigelsesministeriet:
“I forlængelse af Beskæftigelsesministeriets høringsbrev af 21. februar 2022 har DARE Danmark følgende bemærkninger:
DARE Danmark er en familiepolitisk forening, der arbejder for ligestilling af forskellige familieformer herunder forskellige måder at stifte familie på.
Den foreslåede gennemførelse af Orlovsdirektivets artikel 6 om ret til omsorgsorlov til børn afskærer ikke-bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever fra at udnytte denne ret. Derved afskærer lovforslaget en social forælder fra retten til omsorgsorlov, uden at der er nogen rimelig grund til det. Lovforslaget er derved en unødig snæver gennemførelse af Orlovsdirektivet.
Det er overraskende og ærgerligt, at regeringen i gennemførelsen af Orlovsdirektivet ikke ønsker at tage højde for den virkelighed, der gælder for mange danske familier, hvor der er biologiske forældre og en eller to sociale forældre, der lever sammen med en af de biologiske forældre, og hvor de sociale forældre ofte er lige så vigtige for børnene.
Årsagen til denne problemstilling er, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at retten til 5 dages omsorgsorlov gælder for ens egne børn og børn i ens husstand defineret som der, hvor barnet har folkeregisteradresse. Denne snævre definition fører således til, at ikke-bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever er udelukket fra omsorgsorlov, mens bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever har ret til omsorgsorlov. Denne forskel gælder også, selvom der er en 7/7 ordning om samværet. Denne forskel savner efter DARE Danmarks opfattelse mening.
I regnbuefamilier og skilsmissefamilier har barnet ofte formel bopæl/folkeregisteradresse hos moderen. Dette er i vidt omfang traditionelt bestemt. Faderen/faderens ægtefælle, partner og samlever vil herefter formelt set være stillet som samværsforældre og ændringer i bopælsspørgsmålet er vanskelige at komme igennem med.
I praksis vil den foreslåede snævre gennemførelse af Orlovsdirektivets artikel 6 derfor typisk medføre, at moderen og moderens ægtefælle, partner eller samlever har ret til omsorgsorlov samt barnet biologiske far, mens faderens ægtefælle, partner eller samlever er afskåret fra at udnytte denne rettighed. Dette finder vi er uforståeligt og urimeligt.
DARE Danmark henstiller på den baggrund, at regeringen overvejer at udvide retten til omsorgsorlov til børn til også at gælde ikke-bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever, der bor sammen med ikke-bopælsforælderen.
Med venlig hilsen
Louise Bott Traberg Smidt
Fungerende formand for DARE Danmark”
Kom forbi os, når Dare deltager i Holstebro Pride lørdag den 14. september 2024 fra kl. 14.
Holstebro Pride blev afholdt første gang i 2023, og fejres i år med et ekstra stort program og masser af regnbueflag i anledning af byens 750 års fødselsdag.
Har du spørgsmål til familiedannelse, f.eks. surrogati, medmoderskab, multifamilier eller noget helt fjerde, står vi klar til at svare på dine spørgsmål i Dares bod på den gamle slagterigrund i Holstebro. Du kan også høre mere om Dares arbejde og deltage i en spændende quiz.
Vi glæder os rigtig meget til at besøge det jyske og håber og se rigtig mange.
Du kan læse mere om Holstebro Pride på deres Facebookside og Instagramprofil.
Hvis du har spørgsmål til Dares event, kan vi kontaktes på info@daredanmark.dk.
Hvis du ikke allerede er medlem af DARE, håber vi på at du vil melde dig ind og være med til at give os flere kræfter i arbejdet for at påvirke arbejdet for anerkendelse og ligestilling af alle danske familiekonstellationer.
For- & næstforperson, Mikkel & Søren, tog i dag til Københavns rådhus for at byde ind med DARE's perspektiver i det kommunale arbejde på børne-, unge- & familieområdet for LGBT+ personer og familier, samt andre alternative familiekonstellationer og tilblivelse.
Efter velkomst af overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og introduktion til dagen fra Københavns Kommunes Ligestillingsenhed, delte de fremmødte sig op i grupper om alt fra børn og familieliv, sundhed, fritids- og natteliv til seniorliv og alderdom ud fra et queerperspektiv.
Vi tog selvfølgelig plads ved bordet med overskriften "Børne-, unge- & familieliv". Her fik vi delt og erfaringsudvekslet med repræsentanter fra Børns Vilkår, LGBT+ Danmark, Red Barnet og Sex&Samfund, samt nedskrevet flere forslag til forvaltningen i Københavns Kommune.
Vi havde særligt fokus på følgende:
Har du forslag eller input til arbejdet med at forbedre kommunale vilkår vil vi meget gerne høre fra dig og bruge vores netværk til at få dit budskab videre.
Kom med når DARE afholder sommer picnic i Kongens Have og oplev Mr. Big der både vil underholde med trylleshow og lave fantastiske ballondyr til børn og barnlige sjæle 
Mr. Big Danmarks hurtigste klovn - med over 100 ballondyr i timen er der fart på. Hvilket også sikre at ALLE børn får et ballondyr med hjem 
Medbring egen picnickurv og mød familier i alle former og skab netværk med andre, som ikke passer ind i kassen "far, mor & børn" 
Vi mødes kl.11.00 for enden af Damegangen, hvor der er græsplæne og tæt på legeplads og toiletter.
Læs mere og hold dig opdateret på eventet her: Facebook.dk/events/sommerpicnic
Referat fra Generalforsamling i DARE d. 22/1-2023
Dagsorden:
Kære medlemmer af DARE.
Det er blevet tid til den årlige beretning fra formanden, som i år for første gang ikke er skrevet af Mikkel Raahede, som desværre pt. er sygemeldt og har været det siden juli 2021. Jeg ønsker Mikkel god bedring og håber, at han vender stærkt tilbage i løbet af 2022.
Når jeg ser tilbage på 2021, så er det et år, hvor foreningens aktiviteter naturligvis har været præget af Covid-19, men hvor jeg er stolt af, hvad vi på trods af pandemien har nået.
Vores faste arrangementer hvor vi plejer at mødes fysisk – herunder særligt sommerpicnic og julebanko – har været aflyst, men heldigvis betyder det ikke, at der ikke har været fokus på vores mærkesager, og jeg oplister her en del af det, som DARE har arrangeret eller deltaget i i det forgangne år:
For det kommende år ønsker jeg mig, at vi igen kan afvikle arrangementer, hvor vi kan mødes fysisk, og jeg vil glæde mig til sammen med den nye bestyrelse at planlægge, hvordan vi i endnu højere grad kan skubbe på for en lovændring indenfor surrogacy og samtidig skabe fællesskaber for vores medlemmer.
Med venlig hilsen
Louise Traberg Smidt
Fungerende formand for DARE
1. Valg af dirigent og beretning for 2021.
Kjartan Langvad stillede op som dirigent og blev enstemmigt valgt. Louise Traberg Smidt refererede.
Fungerende formand Louise Traberg Smidt aflagde beretning for 2021. Forsamlingen godkendte beretningen.
2. Godkendelse af regnskab for 2021
Mads fremlagde regnskabet for 2021, og forsamlingen havde lejlighed til at stille spørgsmål. Regnskabet blev godkendt.
3. Godkendelse af budget for 2022
Mads gennemgik budgettet for 2022, og forsamlingen havde lejlighed til at stille spørgsmål. Generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at overskride budgettet med det formål at promovere foreningen og vores mærkesager, da foreningen har opbygget en pæn kapital under Covid-19.
4. Valg af kasserer og revisor:
Mads Færk blev genvalgt som kasserer
Kjartan Langvad genvalgt som revisor
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år
Følgende meldte deres kandidatur som bestyrelsesmedlem:
Dan Bro, Andreas Frøsting, Søren Juliussen og Jonas Vej-Hansen.
Efter afstemning blev Søren Juliussen og Andreas Frøsting valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.
6. Valg af suppleanter til bestyrelsen for 1 år
Følgende (gen)opstillede til bestyrelsen: Kasper Arianto, Hans Christensen, Nicolaj Nyholm, Dan Bro, Jonas Vej-Hansen, Anja Christensen og Susie Cowan.
Da foreningens vedtægter ikke angiver begrænsninger for antallet af suppleanter, blev alle 7 kandidater valgt som suppleanter.
7. Behandling af indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
8. Eventuelt
Generalforsamlingen drøftede kontingentet, herunder fordele og ulemper ved at nedsætte kontingentet. Generalforsamlingen besluttede at ændre kontingentet for 2023 til 199 kr. pr. medlem.
Fredag d. 7. januar fremsatte Søren Juliussen et borgerforslag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier. Blot to døgn senere var målet nået, og underskrifterne fortsætter med at vælte ind. Det er – så vidt vi er orienteret i DARE – det hurtigst anerkendte borgerforslag i Danmark nogenside.
Den store opbakning sender et klart signal om, at samfundet er langt foran lovgivningen, når det kommer til accept af forskellige familiekonstellationer. Danskerne er fuldt ud accepterende overfor, at to mænd skal kunne være juridiske forældre til det samme barn, og med det populære borgerforslag nu liggende på politikernes bord, bliver det på et tidspunkt forhåbentlig en realitet med et juridisk medfar-begreb, ligesom vi allerede anerkender madmødre her til lands.
Som man kan læse på TV2, anerkender flere politikere den flotte underskriftindsamling, men bemærker samtidig, at det kræver en offentlig samtale om mænds muligheder for at stifte familie – herunder også via surrogacy. I DARE hilser vi opfordringen til dialog og debat velkommen, og vi vil gøre alt for, at den bliver så faktabaseret, saglig og respektfuld som mulig.
Du kan stadig skrive under på borgerforslaget og være med til at vise politikerne, at vi ikke stopper ved minimumskravet på 50.000 underskrifter. Det gør du lige her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-09740
Herunder har vi samlet en række medieklip omkring borgerforslaget:
