De seneste år har budt på markante ændringer i anerkendelsen af familier skabt gennem surrogasi. Med nye regler i 2024 og 2025 er der taget vigtige skridt mod større juridisk klarhed og tryghed for børn og familier. Samtidig har udviklingen åbnet for nye og mere komplekse politiske spørgsmål.
Her giver vi et overblik over de vigtigste politiske spor og debatter, der aktuelt præger udviklingen inden for surrogasi og familieret i Danmark.
Læs også: Surrogasi og regnbuefamilier i Danmark: Regler, rettigheder, barsel og familieret
Opgøret med “assistance-forbuddet” ved altruistisk surrogasi
Selvom altruistisk surrogasi er lovligt i Danmark, har sundhedspersonale og fertilitetsklinikker i praksis ikke måttet assistere med fertilitetsbehandling, hvis behandlingen indgik i en surrogataftale.
Det har betydet, at danske familier – også i fuldt ud altruistiske og familiære forløb – har været nødt til at rejse til udlandet for fertilitetsbehandling.
Borgerforslaget der ændrede dagsordenen
Et afgørende vendepunkt kom med et borgerforslag, stillet af kvinder, der selv havde fungeret som graviditetsværter. Forslaget nåede 50.000 underskrifter og blev dermed behandlet i Folketinget.
Forslaget synliggjorde, at forbuddet ikke kun ramte de tiltænkte forældre, men også kvinder, der frivilligt og informeret ønskede at hjælpe andre.
Hvad diskuteres politisk nu?
- Hvordan sundhedspersonale kan vejlede uden autorisationsmæssige konsekvenser
- Hvordan screening af graviditetsværter bedst organiseres
- Om altruistisk surrogasi skal give adgang til offentlig fertilitetsbehandling
Etisk Råd anbefalede i 2023, at sundhedspersonale bør kunne medvirke ved altruistisk surrogasi under klare og regulerede rammer.
Juridisk anerkendelse af flere end to forældre
Et centralt spørgsmål i den familieretlige debat er, om et barn fortsat kun bør kunne have to juridiske forældre.
I familier med tre eller fire reelle forældre står én eller flere i dag uden juridiske rettigheder og pligter – med konsekvenser for arv, samvær og beslutninger om barnets liv.
Politisk status
Der har været drøftet modeller med op til fire juridiske forældre, men ingen løsning er endnu vedtaget. Debatten kredser fortsat om ansvar, konflikthåndtering og barnets tarv.
Kommerciel surrogasi og spørgsmålet om regulering
Det er blevet lettere at få anerkendt forældreskab til børn født via kommerciel surrogasi i udlandet, men kommercielle aftaler er fortsat ulovlige i Danmark.
Debatten handler om, hvorvidt et forbud reelt beskytter kvinder, eller blot flytter forløbene til udlandet med mindre gennemsigtighed.
Surrogatmoderens rettigheder og fortrydelsesret
Nye regler har styrket fokus på surrogatmoderens rettigheder, herunder mulighed for fortrydelse og bekræftelse efter fødslen.
Den politiske diskussion handler om at balancere surrogatmoderens autonomi, barnets tarv og de tiltænkte forældres retssikkerhed.
Sociale forældres rettigheder ved samlivsophør
Der er sket fremskridt i anerkendelsen af sociale forældre, men ved samlivsophør mangler der fortsat klare rettigheder, særligt i forhold til samvær.
Debatten handler om, hvorvidt langvarige relationer bør tillægges større vægt i sager om barnets fremtid.
Revision af adoptionslovgivningen
I takt med at flere surrogatiforløb håndteres via administrativ registrering, diskuteres det, om adoptionslovgivningen fortsat skaber unødige gråzoner.
Fokus er på mere sammenhængende og gennemskuelige processer, så familier ikke mødes af forskellige procedurer afhængigt af forløbets form.
Udviklingen viser, at debatten i stigende grad er flyttet fra om familier skal anerkendes til hvordan lovgivningen bedst følger med de familier, der allerede findes.
Læs også:
DARE lancerer DARE Live
05-03-2026Vi lancerer nu DARE Live – et nyt onlineformat, hvor medlemmer af DARE kan mødes med bestyrelsen i en åben og uformel samtale.
Formålet er at skabe tættere kontakt mellem bestyrelsen og medlemmerne og give plads til dialog om de emner, der fylder hos jer. Når man sidder i bestyrelsesarbejdet, er det vigtigt at være i kontakt med de erfaringer, spørgsmål og perspektiver, der findes blandt medlemmerne. DARE Live er et rum, hvor vi kan mødes og blive klogere på hinanden.
Hvad taler vi om?
Samtalerne kan blandt andet berøre emner som surrogasi, familiedannelse, lovgivning og rettigheder – men formatet er åbent og udvikler sig i takt med de spørgsmål, erfaringer og perspektiver, der bringes ind i samtalen.
Det er ikke et formelt møde, men en mulighed for at mødes i øjenhøjde og tale om de emner, der optager medlemmerne.
Første DARE Live
Den første udgave af DARE Live finder sted onsdag den 11. marts kl. 20.00.
Her deltager Søren Juliussen og Mathias Bagger Jensen fra bestyrelsen.
Hvem møder du?
Søren Juliussen er næstforperson i DARE og arbejder politisk for bedre vilkår for familiedannelse i Danmark. Han har selv stiftet familie via surrogasi og har været drivkraften bag det mest støttede borgerforslag i Danmark til dato om surrogasi.
Mathias Bagger Jensen er bestyrelsesmedlem i DARE og arbejder særligt med de juridiske rammer på området. Han engagerer sig i arbejdet for bedre rettigheder for børn og forældre i familier skabt gennem surrogasi.
Sammen repræsenterer de både personlig erfaring, politisk arbejde og juridisk indsigt i de spørgsmål, mange medlemmer står med.
For medlemmer af DARE
DARE Live er et tilbud til medlemmer af foreningen. Link til live-sessionen sendes direkte til medlemmerne forud for arrangementet.
Folketinget afslutter borgerforslag om altruistisk surrogati uden afstemning
20-02-2026Folketingets behandling af borgerforslaget om hjælp til befrugtning ved altruistisk surrogati (B 8) er nu afsluttet. Sundhedsudvalget afgav den 27. januar 2026 en beretning over beslutningsforslaget, og med den er sagen formelt lukket i Folketinget.
Forslaget kommer ikke til 2. behandling i Folketingssalen, og der gennemføres dermed ikke en afsluttende afstemning. Det sker, selv om alle partier ved 1. behandlingen stemte for forslaget.
Enighed ved 1. behandling – ingen afstemning bagefter
Borgerforslaget blev fremsat den 8. oktober 2025 og førstebehandlet den 9. december 2025. Her var der fuld opbakning i Folketingssalen til at arbejde videre med princippet om, at sundhedsfagligt personale i Danmark må assistere ved befrugtning i forbindelse med altruistisk surrogati.
Sagen blev herefter henvist til Sundhedsudvalget.
Under udvalgsbehandlingen blev der ikke stillet spørgsmål til ministeren om selve princippet i beslutningsforslaget. Udvalget har i stedet valgt at afslutte sagen med en beretning frem for at sende forslaget videre til 2. behandling og afstemning.
Dermed er forslaget ikke blevet vedtaget som beslutningsforslag af Folketinget.
DARE: Folketinget burde have stemt
Hos DARE har man fulgt sagen tæt gennem hele forløbet.
Søren Juliussen, næstforperson i DARE, siger:
“Vi mener, at forslaget burde være sendt til 2. behandling og vedtaget som beslutningsforslag. Når der ved 1. behandlingen var fuld enighed i Folketingssalen, giver det ikke mening at afslutte sagen uden en afstemning.”
Han peger på, at en vedtagelse ville have forpligtet regeringen tydeligere.
“Et vedtaget beslutningsforslag ville have sendt et klart signal om Folketingets vilje og forpligtet regeringen politisk. Nu overlades arbejdet alene til ministeriet og den siddende regerings prioriteringer.”
Læs beretningen fra sundhedsudvalget her
Manglende viden – men ingen inddragelse
I beretningen fremgår det, at der er begrænset viden på området, og at ministeren derfor vil igangsætte en gennemgang af de sundhedsfaglige, etiske, økonomiske og juridiske aspekter.
Under udvalgsbehandlingen rettede DARE formel henvendelse til Sundhedsudvalget og tilbød at bistå med konkret viden og erfaring fra mere end ti års arbejde med surrogasi og alternativ familiedannelse i Danmark. Henvendelsen førte ikke til yderligere politisk behandling.
“Hvis begrundelsen for at flytte sagen til ministeriet er manglende viden, så står vi naturligvis klar. Vi har gennem årene opbygget den største erfaringsbaserede indsigt på området i Danmark, og den deler vi gerne,” siger Søren Juliussen.
Han understreger, at tilbuddet også gælder ministerens videre arbejde.
“Det er svært at tale om manglende viden, hvis man ikke samtidig inddrager de aktører, der faktisk har arbejdet med området i praksis. Den håndsrækning står stadig ved magt.”
Regeringen har meldt ud – nu skal det følges op
I december meldte regeringen ud, at den ønsker at give graviditetsværter i altruistiske surrogatiaftaler adgang til fertilitetsbehandling i Danmark. Det ligger i forlængelse af borgerforslagets intention.
Af beretningen fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren primo 2026 vil invitere Folketingets partier til drøftelser om området.
Hos DARE er budskabet klart:
“Borgerforslaget opnåede mere end 50.000 underskrifter, og der var politisk enighed om at arbejde videre med spørgsmålet. Det mandat skal tages alvorligt. Arbejdet må ikke gå i stå, og vi vil holde øje med, om den politiske opbakning faktisk omsættes til konkret handling,” siger Søren Juliussen.
Den gældende retstilstand er uændret, mens det videre arbejde nu ligger i ministeriet.
Kilde: https://www.folketingstidende.dk/samling/20251/beslutningsforslag/B8/index.htm
Læs også:
%NEWSLARGE%
Politiske debatter på familie- og surrogasiområdet
31-01-2026De seneste lovændringer har flyttet Danmark et vigtigt skridt i retning af større juridisk klarhed for familier skabt gennem surrogasi. Men arbejdet er langt fra færdigt. I øjeblikket behandles og diskuteres en række nye og mere komplekse spørgsmål politisk.
Vi har samlet et overblik over de aktuelle debatter og politiske spor, der lige nu præger dagsordenen i Folketinget. Blogindlægget gennemgår blandt andet:
- opgøret med det såkaldte assistance-forbud ved altruistisk surrogasi
- debatten om juridisk anerkendelse af flere end to forældre
- sociale forældres rettigheder ved samlivsophør
- beskyttelse af surrogatmoderen og fortrydelsesret
- behovet for sammenhæng mellem surrogasi og adoptionslovgivningen
Indlægget giver et sagligt og oplysende indblik i, hvor debatten står nu – og hvilke spørgsmål politikerne arbejder med fremadrettet.
👉 Læs hele blogindlægget her: Aktuelle debatter og politiske spor på familie- og surrogasiområdet
