De seneste år har budt på markante ændringer i anerkendelsen af familier skabt gennem surrogasi. Med nye regler i 2024 og 2025 er der taget vigtige skridt mod større juridisk klarhed og tryghed for børn og familier. Samtidig har udviklingen åbnet for nye og mere komplekse politiske spørgsmål.
Her giver vi et overblik over de vigtigste politiske spor og debatter, der aktuelt præger udviklingen inden for surrogasi og familieret i Danmark.
Læs også: Surrogasi og regnbuefamilier i Danmark: Regler, rettigheder, barsel og familieret
Opgøret med “assistance-forbuddet” ved altruistisk surrogasi
Selvom altruistisk surrogasi er lovligt i Danmark, har sundhedspersonale og fertilitetsklinikker i praksis ikke måttet assistere med fertilitetsbehandling, hvis behandlingen indgik i en surrogataftale.
Det har betydet, at danske familier – også i fuldt ud altruistiske og familiære forløb – har været nødt til at rejse til udlandet for fertilitetsbehandling.
Borgerforslaget der ændrede dagsordenen
Et afgørende vendepunkt kom med et borgerforslag, stillet af kvinder, der selv havde fungeret som graviditetsværter. Forslaget nåede 50.000 underskrifter og blev dermed behandlet i Folketinget.
Forslaget synliggjorde, at forbuddet ikke kun ramte de tiltænkte forældre, men også kvinder, der frivilligt og informeret ønskede at hjælpe andre.
Hvad diskuteres politisk nu?
- Hvordan sundhedspersonale kan vejlede uden autorisationsmæssige konsekvenser
- Hvordan screening af graviditetsværter bedst organiseres
- Om altruistisk surrogasi skal give adgang til offentlig fertilitetsbehandling
Etisk Råd anbefalede i 2023, at sundhedspersonale bør kunne medvirke ved altruistisk surrogasi under klare og regulerede rammer.
Juridisk anerkendelse af flere end to forældre
Et centralt spørgsmål i den familieretlige debat er, om et barn fortsat kun bør kunne have to juridiske forældre.
I familier med tre eller fire reelle forældre står én eller flere i dag uden juridiske rettigheder og pligter – med konsekvenser for arv, samvær og beslutninger om barnets liv.
Politisk status
Der har været drøftet modeller med op til fire juridiske forældre, men ingen løsning er endnu vedtaget. Debatten kredser fortsat om ansvar, konflikthåndtering og barnets tarv.
Kommerciel surrogasi og spørgsmålet om regulering
Det er blevet lettere at få anerkendt forældreskab til børn født via kommerciel surrogasi i udlandet, men kommercielle aftaler er fortsat ulovlige i Danmark.
Debatten handler om, hvorvidt et forbud reelt beskytter kvinder, eller blot flytter forløbene til udlandet med mindre gennemsigtighed.
Surrogatmoderens rettigheder og fortrydelsesret
Nye regler har styrket fokus på surrogatmoderens rettigheder, herunder mulighed for fortrydelse og bekræftelse efter fødslen.
Den politiske diskussion handler om at balancere surrogatmoderens autonomi, barnets tarv og de tiltænkte forældres retssikkerhed.
Sociale forældres rettigheder ved samlivsophør
Der er sket fremskridt i anerkendelsen af sociale forældre, men ved samlivsophør mangler der fortsat klare rettigheder, særligt i forhold til samvær.
Debatten handler om, hvorvidt langvarige relationer bør tillægges større vægt i sager om barnets fremtid.
Revision af adoptionslovgivningen
I takt med at flere surrogatiforløb håndteres via administrativ registrering, diskuteres det, om adoptionslovgivningen fortsat skaber unødige gråzoner.
Fokus er på mere sammenhængende og gennemskuelige processer, så familier ikke mødes af forskellige procedurer afhængigt af forløbets form.
Udviklingen viser, at debatten i stigende grad er flyttet fra om familier skal anerkendes til hvordan lovgivningen bedst følger med de familier, der allerede findes.
Læs også:
Politiske debatter på familie- og surrogasiområdet
31-01-2026De seneste lovændringer har flyttet Danmark et vigtigt skridt i retning af større juridisk klarhed for familier skabt gennem surrogasi. Men arbejdet er langt fra færdigt. I øjeblikket behandles og diskuteres en række nye og mere komplekse spørgsmål politisk.
Vi har samlet et overblik over de aktuelle debatter og politiske spor, der lige nu præger dagsordenen i Folketinget. Blogindlægget gennemgår blandt andet:
- opgøret med det såkaldte assistance-forbud ved altruistisk surrogasi
- debatten om juridisk anerkendelse af flere end to forældre
- sociale forældres rettigheder ved samlivsophør
- beskyttelse af surrogatmoderen og fortrydelsesret
- behovet for sammenhæng mellem surrogasi og adoptionslovgivningen
Indlægget giver et sagligt og oplysende indblik i, hvor debatten står nu – og hvilke spørgsmål politikerne arbejder med fremadrettet.
👉 Læs hele blogindlægget her: Aktuelle debatter og politiske spor på familie- og surrogasiområdet
Nye regler for surrogasi og regnbuefamilier – få overblikket
31-01-2026Der er de seneste år sket markante ændringer i dansk familieret, som har stor betydning for familier skabt gennem surrogasi og for regnbuefamilier. Regler om forældreskab, barsel og rettigheder er blevet moderniseret – men der er fortsat forskel på, hvad der er vedtaget, og hvordan reglerne fungerer i praksis.
DARE Danmark har samlet et overblik over de vigtigste ændringer og udviklinger de seneste år – og peger samtidig på de udfordringer, som familier fortsat møder i mødet med systemet.
👉 Læs blogindlægget her:
Surrogasi og regnbuefamilier i Danmark: Regler, rettigheder, barsel og familieret
Læs også:
%NEWSLARGE%
Regeringen melder nyt tiltag: Vil give graviditetsværter adgang til befrugtning i Danmark
04-12-2025Regeringen har i dag meldt ud, at de ønsker at gøre det muligt for graviditetsværter i altruistiske surrogatiaftaler at få adgang til befrugtning på danske fertilitetsklinikker. Det er et markant og længe ventet skridt mod mere trygge og gennemsigtige rammer for surrogasi i Danmark.
For første gang signaleres det, at graviditetsværter ikke skal stå udenfor det danske sundhedssystem, men i stedet have adgang til behandling, støtte og sundhedsfaglig tryghed i Danmark. Det er en udvikling, DARE Danmark i flere år har arbejdet for.
Forperson Mikkel Raahede: “Vi hilser nyheden velkommen”
“Det er positivt, at regeringen nu tydeligt adresserer behovet for bedre støtte til graviditetsværter. Vi hilser nyheden velkommen og glæder os til at se indholdet af det konkrete lovforslag.”
— Mikkel Raahede, forperson i DARE Danmark
Mikkel uddybdede budskabet her til morgen på TV2 News, hvor han fremhævede, at adgang til fertilitetsbehandling i Danmark vil skabe større sikkerhed både for barnet og for den kvinde, der bærer barnet:
“Det er godt for både de kommende forældre og for den kvinde, der skal bære barnet. Vi er dygtige til at passe på graviditeter i Danmark, og det er primært godt for barnet, at alt kan foregå under danske, trygge forhold.”
Han understregede samtidig, at oplysning er afgørende for at fjerne den usikkerhed og frygt, mange stadig forbinder med surrogasi.
Læs også: Professor og forperson: Staten bør betale de kvinder, der bærer andres barn
Ifølge vores kilder…
Ifølge vores kilder indebærer regeringens forslag, at graviditetsværter fremover skal kunne gennemføre hele fertilitetsprocessen herhjemme – herunder selve befrugtningen. Det betyder, at danske surrogatiaftaler ikke længere vil være afhængige af udenlandske klinikker, og at graviditetsværten kan være omfattet af danske sundhedsstandarder gennem hele forløbet.
Dette vil være en markant forbedring i forhold til de nuværende forhold, hvor graviditetsværter ofte efterlades i et sundhedsfagligt og juridisk tomrum.
“Det her er et vigtigt skridt mod mere tryghed for alle parter i en surrogatiproces. Jeg håber, at DAREs viden og erfaringer bliver inddraget i det videre arbejde. Og jeg vil gerne takke de syv kvinder bag borgerforslaget om altruistisk surrogasi – deres indsats har været afgørende for, at utrygheden og det juridiske tomrum for den bærende kvinde endelig bliver taget alvorligt."
– Søren Juliussen, Næstforperson i DARE
Læs også: Borgerforslagsstillere til foretræde for Sundhedsudvalget
DARE Danmark står klar
DARE Danmark ser udmeldingen som endnu et vigtigt skridt i den politiske udvikling, der de seneste år har forbedret vilkårene for moderne familier – senest med indførelsen af medfaderskab og de styrkede juridiske rammer og hurtigere forældreregistrering for børn født gennem surrogasi.
Vi står naturligvis klar til at bidrage med vores viden, erfaringer og netværk i det videre arbejde mod en tryg, gennemtænkt og ansvarlig lovgivning for alle involverede parter.
