Debatten om surrogasi handler ofte om følelser og etiske spørgsmål. Men er vi gode nok til at lytte til dem vi prøver at beskytte; kvinderne der bærer børnene til verden til deres forældre. Vi, hos DARE, ønsker at give graviditetsværterne bedre muligheder for at komme til orde. Her kan du derfor læse hvad en række graviditetsværter fortæller om processen og oplevelsen.
Camilla Juliussen Nørreskov
Graviditetsvært i 2021 for sin bror og hans mand. Gravid med donoræg. Fødte Charlie i November 2021.
1: Hvordan er dit forhold til Charlie efter hun har vokset i din mave?
Jeg er jo faster til Charlie. Fra hun blev født og frem til nu, har jeg set hende ca. en gang om ugen, og lige som med mine to andre niecer, så bliver jeg glad og fyldt med kærlighed hver gang jeg ser hende - og babyer, særligt babyer i ens tætte familie, er jo også for lækre og lige til at kysse og kramme. Når jeg er sammen med Charlie bliver jeg også stolt og tænker, at jeg er så glad for, at jeg har kunnet hjælpe dette vidunder til verden til disse to fantastiske forældre.
2: Ville du hellere have overdraget forældremyndigheden til Søren og Søren lige efter fødslen?
Ja, helt sikkert. Det giver på ingen måde mening, at det er mig, der står som værende mor til Charlie.
3: Hvordan har du det med at være tvunget til at være registreret som mor i minimum 2,5 år?
Det er ikke noget der fylder i hverdagen, men jeg kan godt mærke, at når jeg får spørgsmålet, så synes jeg egentlig, at det er meget urimeligt, at jeg står som værende Charlies mor - for det er jeg ikke, og jeg ønsker heller ikke at være det.
Det er heller ikke rimeligt, at Charlie står som havende mig som mor, når det ikke er tilfældet. Og sidst men ikke mindst, så er jeg ked af, særligt på min brors vegne, at han ikke står som far i stedet for mig som mor, og at hans familie dermed ikke er 'hel' på papiret.
4: Hvor længe tog processen med æg, donor osv?
Ca. 2½ måned fra start på p-piller - for at synkronisere med donor, frem til at blastocysten (det befrugtede æg) blev lagt op.
5: Lægger man hånden på maven og nyder livet når livet ikke er ens eget?
Ja, du kan tro, at man lægger hånden på maven, taler med, griner af, bekymres for, forundres og glæder sig over det liv man kan mærke vokse i maven.
Jeg kan beskrive min følelse omkring Charlie, som baby i maven, lige som når jeg har passet én af mine andre niecer eller nevø. Jeg oplevede at være ekstra påpasselig og lige lidt mere opmærksom. Jeg følte et særligt ansvar fordi jeg passede min bror og svogers barn, og for alt i verden ønskede at der ikke skulle ske noget med deres barn.
Det er jo ikke sådan, at jeg ikke ønskede det samme for mine egne børn, da de lå i min mave, men det er bare noget særligt, når man passer andres børn, ansvarsfølelsen bliver lige lidt skærpet.
6: Hvad gjorde at du ikke valgte at beholde Charlie?
Det var aldrig meningen, at Charlie skulle blive hos mig. Hele præmissen for at bære Charlie, var at hun var Søren og Sørens barn. Jeg og min mand ønskede ikke at få flere børn selv, og derfor har det gennem hele graviditeten været min niece, der har ligget i min mave og jeg, som faster, der har været 'babysitter' i 9 måneder - en slags udvidet pasningsordning...
7: Hvordan kom det på tale at du skulle bære Charlie?
Min mand, bror, svoger og jeg sad og talte over en god middag og et glas vin, om Søren og Sørens tanker i fht. at få et barn. De fortalte om de muligheder der var og hvordan de havde det med det, bl.a. at de havde undersøgt surrogati i udlandet. Søren og Søren fortalte min mand og mig, at de dog ikke var helt trygge ved den løsning og det måske bare var sådan, at de ikke skulle være forældre og acceptere et liv uden børn.
Til den nedslående bemærkning siger min mand: "Men Camilla kan da gøre det...", og jeg var enig i den betragtning, og så gik det slag i slag derefter.
8: Ville du kunne bære et barn for nogen du ikke kendte og ikke kom til at se?
Nej, det ville jeg ikke. Og det handler mest om at denne gave (graviditeten) specifikt var tænkt i kærlighed til min bror og svoger (jeg ville også have gjort det for min søster).
9: Har du selv børn?
Ja, jeg har selv to skønne piger på hhv. 14 og 19 år.
10: Hvilke overvejelser gjorde du dig da du sagde ja til at bære Charlie?
Der var enkelte ting, som jeg overvejede, og som endte med at ligge til grund for min beslutning om at bære Charlie;
Min fysiske form - som jeg oplevede egentlig værende bedre nu end ved min sidste fødsel (for 14 år siden). Jeg tænkte, at jeg i en alder af 45, måske ikke ville få den samme krop 'tilbage' efter fødslen, som jeg havde før, men den del af min forfængelighed ville jeg gerne 'ofre' for at kunne give denne gave.
Mit mentale helbred - jeg er et udpræget positivt og roligt menneske, som i langt de fleste situationer tænker, at alt nok skal gå. Når jeg har taget en beslutning, ser jeg mig sjældent tilbage, men tror på at det nok skal lykkes på den ene eller anden måde. Derfor var jeg ikke bekymret for at skulle bære Charlie.
Jeg har været meget opmærksom på min mentale indstilling gennem hele forløbet, hvilket har givet ro og glæde gennem hele graviditeten.
Min mand og jeg havde selvfølgelig en snak om, hvad det ville komme til at betyde for vores familie og parliv, i form af mindre fysisk frihed og overskud. Det var dog intet, målt med værdien af den gave vi kunne give.
Det aller-vigtigste, som helt klart gjorde udslaget, var, at jeg kunne se for mig Søren og Søren stå efter fødslen med det lille nyfødte barn og opleve den samme ubeskrivelige glæde og helt spontane beskyttertrang og kærlighed, som jeg selv har oplevet ved fødslen af mine piger. En kærlighed, som jeg har oplevet bare vokser og vokser i takt med at man lærer sit barn at kende.
Jeg ved jo, hvad det vil sige at blive forældre, og jeg kunne næsten ikke bære at de to mennesker, som jeg kun kunne forestille mig blive fantastiske forældre, ikke skulle opleve det i deres liv.
