Dare har indsendt høringssvar til Social- Bolig og Ældreministeriet med bemærkninger til det udkast til lovforslag, som skal gøre det muligt at blive anerkendt som forældre umiddelbart efter fødslen på baggrund af en surrogataftale.

I den forbindelse takker vi mange gange de medlemmer, som har taget sig tid til at sætte sig ind i lovforslaget og indsendt bemærkninger til os. Vi har i videst muligt omfang indarbejdet bemærkningerne i høringssvaret.

Del meget gerne vores høringssvar, så vi får skabt opmærksomhed omkring lovforslaget og dets mangler.

Hent høringssvaret som PDF her

Alternativet lancerede d. 10. august 2024 et nyt udspil med overskriften "En familiepolitik, der følger med tiden". Her slår de et slag for bl.a. flere juridiske forældre, oplæring og kulturforandring i sundhedsvæsenet, bedre rettigheder for sociale forældre, at sundhedspersonale må assistere ifm. altruistisk surrogasi og en revidering af adoptionslovens § 33 og nærhedsprincippet.

Hos DARE byder vi udspillet velkommen og er glade for de mange punkter der læner sig direkte op ad vores politik-områder.

Selv skriver Alternativet om udspillet:

I Alternativet ønsker vi at sikre fuld ligestilling og anerkendelse af alle familiekonstellationer i Danmark. Vores vision er at skabe et samfund, hvor alle forældre og børn kan nyde de samme rettigheder, uafhængigt af køn, seksuel orientering og familiesammensætning. Et samfund, hvor alle kan skabe den familie, de drømmer om, og hvor børn har juridisk ret til alle deres forældre.

Læs mere og find hele udspillet på Alternativets hjemmeside: Alternativet.dk

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har op til sommerferien sendt det længe ventede udkast til en lovændring i offentlig høring, som bl.a. indebærer en ny ordning, hvor begge tiltænkte forældre, der har fået barn gennem en surrogataftale, fremadrettet kan blive anerkendt som barnets retlige forældre. Da lovforslaget endnu ikke er fremsat i Folketinget og vedtaget, er der stadig mulighed for at påvirke indholdet af den færdige lov.

DARE Danmark er på høringslisten og derfor vil vi meget gerne høre vores medlemmer, hvad I synes om lovændringen, herunder hvad der er vigtigt for jer i forbindelse med den nye ordning. Jeres ønsker og forslag vil blive indarbejdet i vores høringssvar, som skal sendes til ministeriet senest den 22. august 2024.

Send derfor meget gerne dine bemærkninger til os på info@daredanmark.dk eller kommenter vores opslag på vores Facebookside senest søndag den 11. august 2024.

Indholdet af lovændringerne

Lovforslaget er en udmøntning af en aftale, som regeringen og en række partier indgik den 5. februar 2024, og giver bl.a. mulighed for, at Familieretshuset fra 1. januar 2025 kan træffe afgørelse om forældreskab med virkning fra fødslen uden en stedbarnsadoption.

Den forventede ændring er desuden en opfølgning på det borgerforslag, DARE Danmarks næstforperson Søren Juliussen var med til at stille om anerkendelse af medfaderskab i regnbuefamilier, som blev behandlet af Folketinget i juni 2022.

Overordnet åbnes der for, at begge tiltænkte forældre kan blive anerkendt som retlige forældre uafhængigt af deres køn. Det forudsættes, at mindst én af de tiltænkte forældre er genetisk forbundet med barnet. De tiltænkte forældre kan være en kvinde og en mand, et par bestående af to mænd, eller et par bestående af to kvinder. Dertil kommer, at en enlig mand eller kvinde kan anerkendes som soloforælder, hvis der er en genetisk forbindelse til barnet.

Den eller de forældre der genetisk er forbundet til barnet, registreres som barnets mor eller far. I homoseksuelle parforhold registreres partneren som enten medfar eller medmor.

Lovforslaget forbedrer desværre ikke mulighederne for at brug af surrogati i Danmark, idet der ikke åbnes op for, at man kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark, ligesom det forbliver strafbart at annoncere efter og bruge en mellemmand til at komme i kontakt med en graviditetsvært. Dog forbedres mulighederne for at indgå en altruistisk surrogatiaftale i Danmark.

Den nye anerkendelsesordning kommer til at gælde både national altruistisk surrogati og international surrogati, om end der dog lægges op til forskellige betingelser for at få anerkendt forældreskab i de to situationer.

Altruistisk surrogati i Danmark

Den nye ordning åbner op for muligheden for at indgå en aftale med en dansk bosiddende kvinde om, at hun skal bære et barn for de tiltænkte forældre.

For nationale altruistiske surrogataftaler kommer processen til at bestå af følgende trin:

1. Der indgås en surrogataftale med graviditetsværten, hvor parterne underskriver. Aftalen skal forhåndsgodkendes af Familieretshuset.
2. Surrogataftalen danner grundlag for registreringen/anerkendelsen af barnet, som udføres af Familieretshuset efter barnets fødsel på anmodning af den/de tiltænkte forældre.
3. Inden 6 måneder efter fødslen skal graviditetsværten genbekræfte sit samtykke.

For at få godkendt surrogataftalen, skal følgende krav være opfyldt:

• Aften er indgået på Familieretshusets blanket, og den/de tiltænkte forældre, graviditetsværten og evt. dennes partner har underskrevet aftalen.
• Graviditetsværten er fyldt 25 år, bosiddende i Danmark, er ikke under værgemål og har mindst født et barn.
• Graviditetsværten har ikke modtaget vederlag i forbindelse med aftalen. Har de tiltænkte forældre ikke en nær relation til graviditetsværten, er der formodning for, at hun modtager vederlag.
• Aftalen skal indeholde informationer om parternes relation.
• De tiltænkte forældre skal erklære, at mindst en af forældrene har genetisk tilknytning til barnet. Viser det sig efterfølgende, at der ikke er mindst én genetisk tilknytning, kan forældreskabet ikke anerkendes.
• De tiltænkte forældre skal erklære, at de ikke udnytter/vil udnytte graviditetsværtens evt. vanskelige situation.
• Aftalen skal være godkendt inden graviditeten etableres.

Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på:

• Ordningen giver ikke mulighed for, at en dansk graviditetsvært (eller dennes partner) kan modtage kompensation for at bære graviditeten.
• Surrogataftalen bortfalder, hvis graviditetsværten trækker sit samtykke tilbage. Hvis forældreskabet er fastslået af Familieretshuset, kan hun dog ikke trække samtykket tilbage.
• Surrogataftalen bortfalder, hvis gravitetsværten ikke genbekræfter sit samtykke inden 6 måneder efter fødslen.
• Surrogataftalen bortfalder som udgangspunkt efter 2 år, hvis de tiltænkte forældre undlader at søge om registrering/anerkendelse af forældreskabet.
• De tiltænkte forældre kan kun trække deres samtykke tilbage, indtil graviditetsværten er blevet gravid.
• Viser det sig efterfølgende, at betingelser ikke var opfyldt, kan forældreskabet omstødes.

International surrogati

For så vidt angår ordningen for børn født ved en udenlandsk surrogataftale (uanset om der er tale om altruistisk eller kompenseret surrogati), er der færre krav, der skal være opfyldt, for at forældreskabet kan blive anerkendt for de tiltænkte forældre.

For børn født på baggrund af en udenlandsk surrogataftale består processen af følgende trin:

1. Der indgås en surrogataftale i udlandet (Familieretshuset skal ikke forhåndsgodkende).
2. Familieretshuset træffer afgørelse om anerkendelse af forældreskabet på anmodning af den/de tiltænkte forældre.

For at få anerkendt forældreskabet skal de tiltænkte forældre opfylde følgende krav:

• Graviditetsværten skal have bopæl i udlandet og have haft det de seneste 6 måneder.
• Der skal dokumenteres en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst én tiltænkt forælder, f.eks. ved erklæring fra lægen der har udført fertilitetsbehandlingen eller en DNA-test.
• Graviditetsværten skal ved notarerklæring el.lign. efter barnets fødsel, i det land hvor barnet er født, bekræfte, at forældreskabet ønskes overdraget til de tiltænkte forældre.
• Dokumentation af surrogataftalen.
• Dokumentation af barnets fødselsattest el.lign.
• Anerkendelsen skal være til barnets bedste. Der er formodning for, at forældreskab i overensstemmelse med surrogataftalen er til barnets bedste.
• Surrogataftalen skal være indgået inden graviditeten etableres.

Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på:

• Det påvirker ikke muligheden for anerkendelse, at man har overtrådt mellemmandsforbuddet. Dog risikerer man fortsat politianmeldelse.
• Ansøgning om anerkendelse kan indsendes til Familieretshuset, inden familien ankommer til Danmark.
• Den biologiske fars faderskab vil som hidtil kunne registreres i CPR. Når den biologiske fars partner søger om anerkendelse af forældreskabet, vil Familieretshuset konstatere/anerkende at den biologiske far (fortsat) er far.

Hvis du ikke allerede er medlem af DARE, håber vi på at du vil melde dig ind og være med til at give os flere kræfter i arbejdet for at påvirke arbejdet for anerkendelse og ligestilling af alle danske familiekonstellationer.

Endelig bliver børnelovsrevision sat i kraft: Fra den 2. september gælder børneloven også for hjemmeinsemination, ligesom transpersoner, der bliver forældre, vil blive registreret i deres rigtige køn.

Det skriver komiteen.dk

EU direktiv spændte ben

Folketinget vedtog lovændringen allerede i 2022, men har været blokeret af sundhedsministeriet grundet EUs vævsdirektiv, der gør det uklart om hjemmeinsemination er i strid med reglerne for håndtering af humant væv, som ifølge lovgivningen kun må ske på godkendte klinikker. Du kan læse mere om vævsloven her: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200512L00138

Anerkendelse af forældreskab uden stedbarnsadoption

Børneloven dikterer reglerne for anerkendelse af forældreskab og det har indtil nu kun været muligt at få anerkendt forældreskab efter hjemmeinsemination med stedbarnsadoption og 2,5 års reglen som vi kender den fra f.eks. surrogasi. Med børnelovsrevisionen ophører disse regler.

Transpersoners forældrettigheder

Regeringen vil også sikre transpersoners forældrerettigheder i forbindelse med loven. Det betyder, at hvis fx. en transmand føder et barn, vil han blive registreret som far til barnet.

Gode takter på området

Hos DARE er vi glade for at det endelig ser ud til at loven træder i kraft til september.

"Jeg, og alle vores medlemmer, ved hvor meget det betyder at blive anerkendt som familie. Og hvor vigtigt det er at det sker fra starten på familielivet, uden forhør, granskning og mistænkeliggørelse af vores familier. At blive juridisk anerkendt fra starten er mere end jura, praktik og papirer. Det er samfundets ord for at vi anses som ligeværdige og at vores familiers beskyttelse er ligeså vigtig som enhver anden der stifter familien gennem fertilitetsbehandling."

- Søren Juliussen, Næstforperson i DARE

Hos DARE vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle berørte familier et stort tillykke og sende en kærlig hilsen og tak til alle foreninger, familier og ildsjæle der har kæmpet kampen for at tage endnu et skridt i retning mod anerkendelse og ligestilling for alle familiekonstellationer.

Du kan læse mere om den nye lov her: komiteen.dk

Reaktion på pressemeddelelse fra Regeringen i samarbejde med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler.

Et udkast til regeringens pressemeddelelse som forventes udsendt i morgen, mandag 5. februar 2023, er kommet DAREs bestyrelse i hænde.

Nuværende lovgivning – i korte træk – sikrer, at et barn født via international surrogati, hvor den biologiske far er dansk statsborger, har ret til dansk statsborgerskab, samt at bo hos sin retlige far. Fars partner – mand eller kvinde – er derimod ikke sikret et retligt forældreskab, hvilket efterlader børnene i et retsligt tomrum, hvor de ikke har ret til begge forældre i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.

En lov vil træde i kraft 1. januar 2025, der giver ret til en juridisk registrering af begge tiltænkte forældre. Som forælder via internartional surrogati, skal man ved hjemkomst fremvise kontrakten mellem forældrene og graviditetsværten, samt en notarerklæring underskrevet af graviditetsvært efter fødsel.

Dette er syvmileskridt i den rigtige retning, og i DARE takker vi Socialministeren Pernille Rosenkrantz-Theil for at benytte sig af Forslag 2 fra den ekspertgruppe, der har arbejdet på området. Vi hæfter os ved,

• at det fremover bliver muligt for begge forældre at blive registreret,
• at hurtighed i afgørelsen er central,
• at forældre, der er forkert (eller ikke) registreret inden lovændringen træder i kraft også får mulighed for at registreres korrekt -og
• at mindst en tiltænkt forælder er genetisk knyttet til barnet. Sidstnævnte åbner for, at en dansk kvinde hvis æg er benyttet nu også vil kunne danne grundlag for registrering, selvom der eventuelt skulle være anvendt donor sæd

Uafklarede problemfelter

Træerne vokser ikke ind i himlen, og i DARE hæfter vi os ved, at dansk sundhedsfagligt personale stadig ikke må assistere, heller ikke ved hjemlig altruistisk surrogati, at den genetiske tilknytning altid vil være en forudsætning samt at adoptionslovens paragraf 33 (den, der kan kaldes nærhedsprincippet) ikke bliver ophævet. Flere småting presser sig på, og vi vil fortsat arbejde for at også disse ting bliver indarbejdet i dansk lovgivning, men ovenstående er en helt enestående og strålende nyhed for rigtig mange danske familier, og vi i DARE glæder os over dette fornemme tiltag. Tillykke Danmark.

På vegne af DAREs bestyrelse

Mikkel Raahede

Læs mere om nyheden her: https://www.berlingske.dk/politik/emnet-er-forbundet-med-svaere-etiske-overvejelser-nu-aendrer-et-bredt

Har du planer om at få et barn, eller der måske allerede et på vej? Synes du i forvejen barselsreglerne er komplicerede? Så er der hjælp at hente i denne artikel, hvor vi giver dig et overblik over de nye barselsregler, der gælder for børn født den 1. januar 2024 eller senere.

Folketinget vedtog i 2022 nye regler om ret til barselsdagpenge med henblik på at overholde gældende EU-regler. Dette skulle sikre en højere grad af ligestilling mellem forældrene i relation til barselsdagpenge.

Lovændringen førte til, at barnets to forældre hver har ret til 24 uger med barselsdagpenge for børn født den 2. august 2022 eller senere. Det er dog muligt at overføre nogle af disse uger til den anden forælder.

Folketinget vedtog desuden nye regler for barselsdagpenge til sociale forældre, og regler om overførsel af barsel til nærtstående familiemedlemmer for soloforældre. Barselsreglerne for sociale forældre og en soloforældres nærtstående familiemedlemmer omfatter børn født den 1. januar 2024 eller senere.

Denne artikel beskriver primært situationen for lønmodtagere. Der gælder særlige regler for f.eks. studerende og kontanthjælpsmodtagere. Selvstændige erhvervsdrivendes ret til barselsdagpenge beskrives sidst i artiklen.

Forperson i DARE Mikkel Raahede udtaler:

- ​I DARE har vi længe ment, at de danske barselsregler ikke har fulgt med tiden. Derfor hilser vi de ændringer i barselslovgivningen, der finder sted 1/1 2024, velkommen. Vi så gerne en endnu større fleksibilitet, og at barsel i sidste ende bare følger barnet, og ikke folkeregisteradressen på den, der skal afholde den. Men det kommer måske. Der åbnes med den nye lovgivning op for, at flere end blot de juridiske forældre nu kan afholde barsel, og det kommer til at glæde og gavne mange af de nyere familiekonstellationer. Og ikke mindst, børnene!

- ​DARE’s bestyrelses suppleant Mathias Bagger Jensen, har lavet denne gennemgang, I alle med fordel kan læse igennem. Stor TAK til Mathias!

Læs hele artiklen her: Guide til nye barselsregler

Regeringen har nu indkaldt til forhandlinger på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger vedr. graviditetsdonation og forældrerettigheder.

Regeringen har valgt at pege på model 2, hvilket vi i DARE er glade for, da det også er den model vi mener er den bedste umiddelbare helhedsløsning.

Model 2 er den model, hvor graviditetsvært efter fødsel skal underskrive en notar erklæring, hvorefter begge danske forældre kan registreres som juridiske forældre.

Læs hele rapporten her: sm.dk

Udsigt til nye regler i 2024

Vi både forventer og håber, at regeringen har landet en aftale inden nytår, og at der derfor kunne være udsigt til, at et nyt regelsæt kan endeligt vedtages og implementeres i løbet af 2024.

I DARE er vi klar over de begrænsninger der er i model to, og vi vil fortsat arbejde hårdnakket indtil alle familier er ligestillede i Danmark, men dette er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Vi vil naturligvis opdatere efterhånden som flere detaljer kommer frem.

Læs lidt her i en artikel fra politiken, som desværre er bag betalingsmur:

Politiken.dk

Hos DARE mener vi at familie er meget mere end biologi, DNA og genetiske forhold. Familie er i ligeså høj grad et begreb for et socialt fællesskab med forpligtelser, tilhørsforhold og en helt særlig forbindelse. Og familien kan opstå på mange måder.
Mens kernefamilien i ordbogen har ændret definition fra mor, far og børn til forældre og børn, arbejder offentlige instanser og pædagogisk uddannelser med en langt bredere definition og på Christiansborg er både ligestillings- og socialministeriet travlt optaget med at se på hvordan lovgivningen kan rumme den brede vifte af familiekonstellationer i Danmark.

I DARE har vi i mange år kæmpet for din ret til at få anerkendt alle familiekonstellationer og arbejder løbende for din ret til selv at få en rigtig dansk familie.

>> SE KAMPAGNEVIDEOEN HER <<

Alle medvirkende er frivillige familier der har ønsket at medvirke og repræsentere forskellige familiekonstellationer og altså ikke skuespillere ud fra særlige casting-kriterier. Vi håber derfor også at endnu flere vil benytte lejligheden til at dele deres familie med hashtagget #EnRigtigDanskFamilie

Tak til:

Medvirkende: Medlemmer & familier
Speak: Mikkel Raahede
Produceret af: Peter Fabrin, Seven/Nine
For: DARE Danmark 
Idé af: Søren Juliussen, Jonas Depenau Vej-Hansen, Mathias Bagger Jensen & bestyrelsen 2023

PRESSEMEDDELELSE
Vedrørende Rapport fra ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler (nedsat af Folketinget).

I DARE har vi længe ventet på ekspertgruppens udspil, og vi har med stor interesse læst den igennem. For at vurdere tyngden af de fremsatte forslag bør vi først se på gruppens sammensætning:

• Linda Nielsen (formand); professor ved det juridiske fakultet, Københavns Universitet.
• Thomas Ploug (personligt udpeget); Professor, institut for kommunikation ved Aalborg Universitet
• Frank Høgholm Pedersen (personligt udpeget); Lektor i familie- og arveret ved Københavns universitet.
• Louise Traberg Smidt (personligt udpeget); Advokat.
• Lis Munk; Bestyrelsesmedlem i Kvinderådet og formand for jordemoderforeningen (indstillet af Kvinderådet)
• Morten Emmerik Wøldike; Teamleder for køn og LGBT+ i Institut for Menneskerettigheder (indstillet af Institut for Menneskerettigheder)
• Andreas Nielsen; Politisk chefkonsulent i LGBT+ Danmark (indstillet af LGBT+ Danmark), senere afløst af Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark
• Sofie Kryger; Juridisk konsulent i Børnerådets sekretariat (indstillet af Børnerådet), senere afløst af Anna Maria Schurmann Carstens, juridisk specialkonsulent i Børnerådet.
• Sørine Vesth Rasmussen; Politisk konsulent i Børns Vilkår (indstillet af Børns Vilkår)

Alt i alt 9 medlemmer: 4 udpeget af den daværende regering, samt 5 der repræsenterer foreninger og organisationer der er inviteret af daværende regering.

Vi glæder os over, at fagfolk med konkret viden om surrogati, og som vi ved har arbejdet indgående med emnet fra forskellige perspektiver indgår, men vi undrer os også over på hvilket grundlæg lige præcis disse fem foreninger og organisationer blev udvalgt, blandt landets mange kompetente bud.

Det er for så vidt ikke irrelevant at bede disse foreninger om input, men det hører med, at mange af disse aldrig har beskæftiget sig med surrogati, og dermed sidder med nogle synsninger uden konkret viden. Det mener vi er problematisk.

Som et godt eksempel på en forening der ikke blev inviteret, kan DARE fremhæves. DAREs stifter og mangeårige forperson repræsenterer sammen med resten af foreningen 15 års akkumuleret viden om surrogati. Det giver tid til fordybelse, indsigt og mangeårige overvejelser om de bekymringer de fleste af os har når man først stifter bekendtskab med surrogati.

Desværre har mange meningsdannere indenfor spørgsmålet været medlemmer fra Etisk Råd, Folketingsmedlemmer og andre udvalgs- og organisationsformænd. Vi skriver desværre, fordi de poster ofte skifter, og dermed ikke giver plads til den mangeårige fordybelse området fortjener, men blot en overfladisk bearbejdning af bekymringerne.

I dag blev gruppens arbejde offentliggjort, og i DARE hæfter vi os ved følgende:

Gruppen har udarbejdet 3 modeller, hvilket er usædvanligt for et ekspertudvalg. Det giver sig selv, at der med 3 forslag vil være et systembevarende, et modigt og en mellemvej. Med andre ord, kan alle folketingets medlemmer nok finde en løsning der passer den holdning de allerede sidder med. Gruppen har altså arbejdet indgående og længe uden at sende en konkret anbefaling. Tilbage står, at vi må kigge på, hvilke medlemmer af ekspertgruppen der peger på hvilke løsninger.

Løsningsmodel 1, går i korte træk ud på, at Danmark automatisk anerkender udenlandske fødselsattester. Denne løsning vil sikre, at de forældre der står på fødselsattesten registreres som forældre. (peget på af Frank Høgholm Pedersen)

Løsningsmodel 2, går i korte træk ud på, at Danmark (Familieretshuset) træffer en afgørelse om forældreskabet umiddelbart efter at barnet er kommet til Danmark, så begge forældre kan registreres kort efter hjemkomst som forældre til barnet. (Peget på af Linda Nielsen, Susanne Branner og Louise Traberg Smidt)

Løsningsmodel 3, går i korte træk ud på en konkret godkendelse af enkelte lande eller den enkelte aftale. Det stilles en lang række specifikke krav for godkendelse. (Peget på af Thomas Ploug, Lis Munk, Morten Emmerik Wøldike, Anna Maria Schurmann Carstens, og Sørine Vesth Rasmussen)

Vurderinger af de 3 modeller:

Ulempen ved model 1 er, at der er destinationer hvorfra surrogati foregår ordnet, lovligt og reglementeret, men hvor begge de danske forældre ikke kan skrives på fødselsattesten. Mange vil derfor ikke have ret til registrering. En anden udfordring er, at denne registrering kun vil være gældende i personregistret. Dermed vil registreringen ikke nødvendigvis være gældende i andre sammenhænge (barsel, uddannelsesmyndigheder og lignende). Vi i DARE medgiver, at dette sandsynligvis ikke vil medføre besvær, men det, at det ikke er sikret i alle danske systemer gør, at vi ikke anser denne løsning for fyldestgørende.

Model 2 rummer den ulempe, at nogen skal træffe en afgørelse. Den rummer visse begrænsninger i at sikre forældreregistrering til de tiltænkte forældre hurtigt. Hurtig registrering er vigtig for at sikre barnets rettigheder. Det slås fast, at vurderingen skal tilgodese barnets interesse og tage udgangspunkt i barnets bedste. De kriterier der ridses op som grundlag herfor er minimale, da det som udgangspunkt altid er barnets bedste at være hos de tiltænkte forældre.

Model 3 rummer en lang række krav, der er relevante, og kan umiddelbart synes at være en god model, men nogle af de krav der stilles er i modstrid mod et godt surrogati forløb. Eksempelvis stilles der krav om, at den fødende kvinde skal fraskrive sig sit lokale retlige forældreskab efter fødsel. Dette kan ikke lade sig gøre i en række lande, eksempelvis store dele af USA, hvor den fødende kvinde på intet tidspunkt er retlig mor, og hun kan dermed ikke fraskrive sig retligt forældreskab eller forældremyndighed efter fødslen.

Fremadrettet:

I DARE peger vi på model 2. Selvom også denne model rummer visse begrænsninger, mener vi, det er den der bedst dækker rettigheder over en bred kam for både børn, graviditetsværter og danske forældre.

Vi bemærker i øvrigt med stor glæde, at der i rapporten nævnes, at det er gældende for alle 3 modeller. at lovgiver kigger på adoptionslovens paragraf 33, der kriminaliserer mellemleddet mellem graviditetsvært & tiltænkte forældre.

I DARE er der et stærkt ønske om at blive inddraget i det fortsatte lovforberedende arbejde. For at sikre at erfaringer fra virkelighedens verden på bedst mulig måde kan understøtte de kommende nødvendige lovmæssige og administrative tiltag.

På vegne af DARE

v/ forperson

Mikkel Langvad Raahede

formand@daredanmark.dk

D. 8. og 9. juni afholdes International Surrogacy Forum i Tivoli i København under overskriften: "Globalt surrogati i en verden i forandring – Etisk, praktisk og juridisk udvikling indenfor assisteret reproduktion og internationalt forældreskab."

Der vil være sessioner, der rapporterer om udviklingen i surrogati rundt om i verden (Europa, Latinamerika, Afrika, Nordamerika, Asien, EU og Haag-konferencen) samt sessioner om børns stemmer og børns rettigheder, syn på surrogater og rollen som agenturer.

Vi er glade for at bestyrelsessuppleant i DARE, Mathias Bagger Jensen, er deltagende på konferencen og ser frem til at lære mere om konferencens indhold og vidensdeling.

Du kan læse mere her: https://www.law.aau.dk/arrangementer/forum23/ 

Deltag i aftenens webinar med advokat Louise Traberg Smidt & forperson i DARE Mikkel Raahede og bliv klogere på betydningen af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen "K.K. mod Danmark".

Mødet starter kl. 19:00 med introduktion v. Mikkel Raahede, gennemgang af sagen og dommens betydning v. Louise Traberg Smidt og efterfølgende Q&A.

Grundet tidsbegrænsning af Zoom-møder vil Webinaret slutte kl. 19.40 og vi beder derfor om at man logger ind et par minutter før mødestart.

Skulle du sidde inde med ubesvarede spørgsmål kan du sende os en besked og vi vil efterfølgende samle spørgsmål og svar på vores hjemmeside.

Anonymitet:

For at give dig muligheden for at deltage anonymt sendes webinaret over Zoom og det er muligt at deltage uden login og uden video. Dette skyldes selvfølgelig emnets sårbarhed og private karakter.

Sådan deltager du anonymt:

• Er du allerede logget ind på din enhed skal du logge ud før du trykker på linket til Zoom mødet eller anvende en enhed du ikke er logget ind på.
• Ved indgang til mødet vil du blive bedt om at skrive dit navn. Her skriver du det alias du ønsker at benytte. Alternativt kan du før mødestart ændre dit kaldenavn på Zoom til et alias og på den måde optræde anonymt uden at logge ud.

Link til webinar:

Zoom.us/DARE_Webinar

Vær opmærksom på at mødet bliver optaget.

%NEWSLARGE%

Onsdag d. 15. marts 2023 faciliterede Moderaternes politiske tænketank "Det politiske mødested" et webinar med emnerne: Surrogati, rugemødre & medfaderskab med beskrivelsen:

"Hvordan er forholdene i dag, hvis man benytter sig af en rugemor? Er lovgivningen skæv? Er tiden moden til nye regler for surrogati i Danmark - og hvordan sikrer vi os, at vi får taget de rigtige hensyn?"

I panelet, som blev styret af Jeppe Søe, sad:

Leif Vestergaard, formanden for Etisk Råd

Søren Juliussen, som er far og Camilla Juliussen Nørreskov, som er hans søster – og i øvrigt den kvinde, der bar hans barn

Mikkel Raahede, der er formand for Dare, en organisation, som arbejder for ligestilling i alle danske familiekonstallationer

Frank Høghholm Pedersen, lektor i familie- og arveret ved Københavns Universitet. 

Rosa Eriksen er Moderaternes ordfører på området 

Du kan se hele debatten her:

Facebook.dk/LLR/Webinar_om_surrogasi

Det er med stor glæde at vi kan dele de gode nyheder til alle familier med børn født af en surrogatmor i udlande.

Dommen fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstol ”K.K. mod Danmark” står nu ved mag.

De danske myndigheders frist for at anke den principielle sag om stedbarnsadoption udløb i mandags, og da den ikke er anket, vil den nu få betydning for andre sager om stedbarnsadoption af børn født af en surrogatmor.

Advokat Louise Traberg Smidt udtaler:

"Overordnet set betyder dommen efter min vurdering, at langt de fleste nu vil kunne opnå stedbarnsadoption. Det som stadig er uklart er, hvornår børnene vil have krav på at blive stedbarnsadopteret af deres biologiske fars ægtefælle. Altså hvor gamle skal børnene være, før man kan være nogenlunde sikker på at få godkendt adoptionen. Det spørgsmål vil myndighederne forhåbentlig kaste lys over inden længe."

K.K. har ikke kun kæmpet sagen for egen vindings skyld, men i høj grad også på vegne af børn & forældre i samme situation. Vi håber derfor, at alle i dag vil sende en kærlig tanke til K.K og hendes familie, som gik forrest i kampen for alle surrogatbørns rettigheder og vandt!

Du kan læse mere om sagen "K.K. mod Danmark" her:

Menneskeret.dk

Ligestillingsministeren har offentliggjort sin redegørelse med perspektiv- og handlingsplan for 2023. Her indgår både anerkendelse af medfaderskab og forældreskab fra fødslen ved altruistiske surrogataftaler, ekspertgruppen der skal komme med anbefalinger på området omkring kommerciel surrogati og indsamling af viden om forskellige familiekonstellationer.

Udover lovforslaget om anerkendelse af medfaderskab og forældreskab ved altruistisk surrogati, der skal gøre borger- & beslutningsforslaget fra 2022 til lov, kan vi ikke konkludere noget omkring fremtiden for området. Vi ser dog positivt på at det fokus der blev skabt på området i 2022 bliver samlet op i år og at man fortsætter arbejdet.

Hos DARE gør vi hvad vi kan for at påvirke den lovgivende forsamling og takker alle vores medlemmer for støtten til at fortsætte arbejdet.

Find hele ministerens redegørelse her:

www.ft.dk

For- & næstforperson, Mikkel & Søren, tog i dag til Københavns rådhus for at byde ind med DARE's perspektiver i det kommunale arbejde på børne-, unge- & familieområdet for LGBT+ personer og familier, samt andre alternative familiekonstellationer og tilblivelse.

Fokus på opkvalificering & systemer

Efter velkomst af overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og introduktion til dagen fra Københavns Kommunes Ligestillingsenhed, delte de fremmødte sig op i grupper om alt fra børn og familieliv, sundhed, fritids- og natteliv til seniorliv og alderdom ud fra et queerperspektiv.

Vi tog selvfølgelig plads ved bordet med overskriften "Børne-, unge- & familieliv". Her fik vi delt og erfaringsudvekslet med repræsentanter fra Børns Vilkår, LGBT+ Danmark, Red Barnet og Sex&Samfund, samt nedskrevet flere forslag til forvaltningen i Københavns Kommune.

Vi havde særligt fokus på følgende:

• Ensretning af sprogbrug i kommunale systemer, hvor vi oplever at vejledningen til inkluderende sprogbrug ikke er indført i flere institutioner, forvaltninger og andre borgernære enheder.
• Opkvalificering af omsorgspersonale og fagligt løft i arbejdet med mennesker der på den eller anden måde ikke passer ind i narrativet om mor, far & børn, samt øget forståelse for børn der er kommet til verden ved hjælp fra surrogasi.
• Adgang til mangfoldig litteratur og undervisningsmateriale, der ikke underbevidst underbygger forestillingen om en rigtig familie eller kønsidentitet.

Kom med dit input

Har du forslag eller input til arbejdet med at forbedre kommunale vilkår vil vi meget gerne høre fra dig og bruge vores netværk til at få dit budskab videre.

Fredag d. 7. januar fremsatte Søren Juliussen et borgerforslag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier. Blot to døgn senere var målet nået, og underskrifterne fortsætter med at vælte ind. Det er – så vidt vi er orienteret i DARE – det hurtigst anerkendte borgerforslag i Danmark nogenside.

Den store opbakning sender et klart signal om, at samfundet er langt foran lovgivningen, når det kommer til accept af forskellige familiekonstellationer. Danskerne er fuldt ud accepterende overfor, at to mænd skal kunne være juridiske forældre til det samme barn, og med det populære borgerforslag nu liggende på politikernes bord, bliver det på et tidspunkt forhåbentlig en realitet med et juridisk medfar-begreb, ligesom vi allerede anerkender madmødre her til lands.

Som man kan læse på TV2, anerkender flere politikere den flotte underskriftindsamling, men bemærker samtidig, at det kræver en offentlig samtale om mænds muligheder for at stifte familie – herunder også via surrogacy. I DARE hilser vi opfordringen til dialog og debat velkommen, og vi vil gøre alt for, at den bliver så faktabaseret, saglig og respektfuld som mulig.

Du kan stadig skrive under på borgerforslaget og være med til at vise politikerne, at vi ikke stopper ved minimumskravet på 50.000 underskrifter. Det gør du lige her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-09740

Herunder har vi samlet en række medieklip omkring borgerforslaget:

• TV2
• Berlingske
• Jyllands-Posten
• BT
• Out & About