Offentliggørelse af lovforslag: Medfaderskab og forbedret retsstilling for familier med børn født ved surrogati

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har op til sommerferien sendt det længe ventede udkast til en lovændring i offentlig høring, som bl.a. indebærer en ny ordning, hvor begge tiltænkte forældre, der har fået barn gennem en surrogataftale, fremadrettet kan blive anerkendt som barnets retlige forældre. Da lovforslaget endnu ikke er fremsat i Folketinget og vedtaget, er der stadig mulighed for at påvirke indholdet af den færdige lov.

DARE Danmark er på høringslisten og derfor vil vi meget gerne høre vores medlemmer, hvad I synes om lovændringen, herunder hvad der er vigtigt for jer i forbindelse med den nye ordning. Jeres ønsker og forslag vil blive indarbejdet i vores høringssvar, som skal sendes til ministeriet senest den 22. august 2024.

Send derfor meget gerne dine bemærkninger til os på info@daredanmark.dk eller kommenter vores opslag på vores Facebookside senest søndag den 11. august 2024.

Indholdet af lovændringerne

Lovforslaget er en udmøntning af en aftale, som regeringen og en række partier indgik den 5. februar 2024, og giver bl.a. mulighed for, at Familieretshuset fra 1. januar 2025 kan træffe afgørelse om forældreskab med virkning fra fødslen uden en stedbarnsadoption.

Den forventede ændring er desuden en opfølgning på det borgerforslag, DARE Danmarks næstforperson Søren Juliussen var med til at stille om anerkendelse af medfaderskab i regnbuefamilier, som blev behandlet af Folketinget i juni 2022.

Overordnet åbnes der for, at begge tiltænkte forældre kan blive anerkendt som retlige forældre uafhængigt af deres køn. Det forudsættes, at mindst én af de tiltænkte forældre er genetisk forbundet med barnet. De tiltænkte forældre kan være en kvinde og en mand, et par bestående af to mænd, eller et par bestående af to kvinder. Dertil kommer, at en enlig mand eller kvinde kan anerkendes som soloforælder, hvis der er en genetisk forbindelse til barnet.

Den eller de forældre der genetisk er forbundet til barnet, registreres som barnets mor eller far. I homoseksuelle parforhold registreres partneren som enten medfar eller medmor.

Lovforslaget forbedrer desværre ikke mulighederne for at brug af surrogati i Danmark, idet der ikke åbnes op for, at man kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark, ligesom det forbliver strafbart at annoncere efter og bruge en mellemmand til at komme i kontakt med en graviditetsvært. Dog forbedres mulighederne for at indgå en altruistisk surrogatiaftale i Danmark.

Den nye anerkendelsesordning kommer til at gælde både national altruistisk surrogati og international surrogati, om end der dog lægges op til forskellige betingelser for at få anerkendt forældreskab i de to situationer.

Altruistisk surrogati i Danmark

Den nye ordning åbner op for muligheden for at indgå en aftale med en dansk bosiddende kvinde om, at hun skal bære et barn for de tiltænkte forældre.

For nationale altruistiske surrogataftaler kommer processen til at bestå af følgende trin:

1. Der indgås en surrogataftale med graviditetsværten, hvor parterne underskriver. Aftalen skal forhåndsgodkendes af Familieretshuset.
2. Surrogataftalen danner grundlag for registreringen/anerkendelsen af barnet, som udføres af Familieretshuset efter barnets fødsel på anmodning af den/de tiltænkte forældre.
3. Inden 6 måneder efter fødslen skal graviditetsværten genbekræfte sit samtykke.

For at få godkendt surrogataftalen, skal følgende krav være opfyldt:

• Aften er indgået på Familieretshusets blanket, og den/de tiltænkte forældre, graviditetsværten og evt. dennes partner har underskrevet aftalen.
• Graviditetsværten er fyldt 25 år, bosiddende i Danmark, er ikke under værgemål og har mindst født et barn.
• Graviditetsværten har ikke modtaget vederlag i forbindelse med aftalen. Har de tiltænkte forældre ikke en nær relation til graviditetsværten, er der formodning for, at hun modtager vederlag.
• Aftalen skal indeholde informationer om parternes relation.
• De tiltænkte forældre skal erklære, at mindst en af forældrene har genetisk tilknytning til barnet. Viser det sig efterfølgende, at der ikke er mindst én genetisk tilknytning, kan forældreskabet ikke anerkendes.
• De tiltænkte forældre skal erklære, at de ikke udnytter/vil udnytte graviditetsværtens evt. vanskelige situation.
• Aftalen skal være godkendt inden graviditeten etableres.

Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på:

• Ordningen giver ikke mulighed for, at en dansk graviditetsvært (eller dennes partner) kan modtage kompensation for at bære graviditeten.
• Surrogataftalen bortfalder, hvis graviditetsværten trækker sit samtykke tilbage. Hvis forældreskabet er fastslået af Familieretshuset, kan hun dog ikke trække samtykket tilbage.
• Surrogataftalen bortfalder, hvis gravitetsværten ikke genbekræfter sit samtykke inden 6 måneder efter fødslen.
• Surrogataftalen bortfalder som udgangspunkt efter 2 år, hvis de tiltænkte forældre undlader at søge om registrering/anerkendelse af forældreskabet.
• De tiltænkte forældre kan kun trække deres samtykke tilbage, indtil graviditetsværten er blevet gravid.
• Viser det sig efterfølgende, at betingelser ikke var opfyldt, kan forældreskabet omstødes.

International surrogati

For så vidt angår ordningen for børn født ved en udenlandsk surrogataftale (uanset om der er tale om altruistisk eller kompenseret surrogati), er der færre krav, der skal være opfyldt, for at forældreskabet kan blive anerkendt for de tiltænkte forældre.

For børn født på baggrund af en udenlandsk surrogataftale består processen af følgende trin:

1. Der indgås en surrogataftale i udlandet (Familieretshuset skal ikke forhåndsgodkende).
2. Familieretshuset træffer afgørelse om anerkendelse af forældreskabet på anmodning af den/de tiltænkte forældre.

For at få anerkendt forældreskabet skal de tiltænkte forældre opfylde følgende krav:

• Graviditetsværten skal have bopæl i udlandet og have haft det de seneste 6 måneder.
• Der skal dokumenteres en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst én tiltænkt forælder, f.eks. ved erklæring fra lægen der har udført fertilitetsbehandlingen eller en DNA-test.
• Graviditetsværten skal ved notarerklæring el.lign. efter barnets fødsel, i det land hvor barnet er født, bekræfte, at forældreskabet ønskes overdraget til de tiltænkte forældre.
• Dokumentation af surrogataftalen.
• Dokumentation af barnets fødselsattest el.lign.
• Anerkendelsen skal være til barnets bedste. Der er formodning for, at forældreskab i overensstemmelse med surrogataftalen er til barnets bedste.
• Surrogataftalen skal være indgået inden graviditeten etableres.

Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på:

• Det påvirker ikke muligheden for anerkendelse, at man har overtrådt mellemmandsforbuddet. Dog risikerer man fortsat politianmeldelse.
• Ansøgning om anerkendelse kan indsendes til Familieretshuset, inden familien ankommer til Danmark.
• Den biologiske fars faderskab vil som hidtil kunne registreres i CPR. Når den biologiske fars partner søger om anerkendelse af forældreskabet, vil Familieretshuset konstatere/anerkende at den biologiske far (fortsat) er far.

Hvis du ikke allerede er medlem af DARE, håber vi på at du vil melde dig ind og være med til at give os flere kræfter i arbejdet for at påvirke arbejdet for anerkendelse og ligestilling af alle danske familiekonstellationer.