"Vi stiller dette borgerforslag i håbet om, at vi i Danmark vil tage ansvar for at skabe en god, dansk model for altruistisk surrogasi, der kan skabe trygge rammer herhjemme for de involverede familier."
Sådan lyder det i et nyt borgerforslag fra syv danske kvinder, der alle har båret børn for andre – uden betaling og uden ønske om selv at være forældre.
“Vi har alle frivilligt, og uden økonomisk kompensation, båret børn for par, der ikke kunne få børn uden hjælp fra en kvinde, der ikke er tiltænkt som barnets forælder.”
I Danmark er altruistisk surrogasi allerede lovligt. Det er også muligt at blive registreret som forældre til børn født via surrogasi – og Etisk Råd bakker op. Alligevel er det stadig ulovligt for danske fertilitetsklinikker at hjælpe med selve befrugtningen, når graviditeten er tiltænkt en anden familie.
Derfor har de syv kvinder måttet rejse til udlandet for at få hjælp. Det skaber usikkerhed, økonomiske udfordringer og unødvendige barrierer for en i forvejen sårbar proces.
Borgerforslaget beder om én ting:
👉 At danske sundhedsmyndigheder må assistere ved fertilitetsbehandling i forbindelse med altruistisk surrogasi.
Hos DARE arbejder vi for tryghed og ligestilling for alle familiekonstellationer. Vi er dybt taknemmelige for de kvinder, der stiller op – ikke bare som graviditetsværter, men nu også som stemmer i den offentlige debat.
Vi mener, at vi skylder dem at lytte.
👉 Giv din støtte her:
https://borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-20288