Pressemeddelse vedr. Rapport fra ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

06-09-2023

PRESSEMEDDELELSE
Vedrørende Rapport fra ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler (nedsat af Folketinget).

I DARE har vi længe ventet på ekspertgruppens udspil, og vi har med stor interesse læst den igennem. For at vurdere tyngden af de fremsatte forslag bør vi først se på gruppens sammensætning:

Alt i alt 9 medlemmer: 4 udpeget af den daværende regering, samt 5 der repræsenterer foreninger og organisationer der er inviteret af daværende regering.

Vi glæder os over, at fagfolk med konkret viden om surrogati, og som vi ved har arbejdet indgående med emnet fra forskellige perspektiver indgår, men vi undrer os også over på hvilket grundlæg lige præcis disse fem foreninger og organisationer blev udvalgt, blandt landets mange kompetente bud.

Det er for så vidt ikke irrelevant at bede disse foreninger om input, men det hører med, at mange af disse aldrig har beskæftiget sig med surrogati, og dermed sidder med nogle synsninger uden konkret viden. Det mener vi er problematisk.

Som et godt eksempel på en forening der ikke blev inviteret, kan DARE fremhæves. DAREs stifter og mangeårige forperson repræsenterer sammen med resten af foreningen 15 års akkumuleret viden om surrogati. Det giver tid til fordybelse, indsigt og mangeårige overvejelser om de bekymringer de fleste af os har når man først stifter bekendtskab med surrogati.

Desværre har mange meningsdannere indenfor spørgsmålet været medlemmer fra Etisk Råd, Folketingsmedlemmer og andre udvalgs- og organisationsformænd. Vi skriver desværre, fordi de poster ofte skifter, og dermed ikke giver plads til den mangeårige fordybelse området fortjener, men blot en overfladisk bearbejdning af bekymringerne.

I dag blev gruppens arbejde offentliggjort, og i DARE hæfter vi os ved følgende:

Gruppen har udarbejdet 3 modeller, hvilket er usædvanligt for et ekspertudvalg. Det giver sig selv, at der med 3 forslag vil være et systembevarende, et modigt og en mellemvej. Med andre ord, kan alle folketingets medlemmer nok finde en løsning der passer den holdning de allerede sidder med. Gruppen har altså arbejdet indgående og længe uden at sende en konkret anbefaling. Tilbage står, at vi må kigge på, hvilke medlemmer af ekspertgruppen der peger på hvilke løsninger.

Løsningsmodel 1, går i korte træk ud på, at Danmark automatisk anerkender udenlandske fødselsattester. Denne løsning vil sikre, at de forældre der står på fødselsattesten registreres som forældre. (peget på af Frank Høgholm Pedersen)

Løsningsmodel 2, går i korte træk ud på, at Danmark (Familieretshuset) træffer en afgørelse om forældreskabet umiddelbart efter at barnet er kommet til Danmark, så begge forældre kan registreres kort efter hjemkomst som forældre til barnet. (Peget på af Linda Nielsen, Susanne Branner og Louise Traberg Smidt)

Løsningsmodel 3, går i korte træk ud på en konkret godkendelse af enkelte lande eller den enkelte aftale. Det stilles en lang række specifikke krav for godkendelse. (Peget på af Thomas Ploug, Lis Munk, Morten Emmerik Wøldike, Anna Maria Schurmann Carstens, og Sørine Vesth Rasmussen)

Vurderinger af de 3 modeller:

Ulempen ved model 1 er, at der er destinationer hvorfra surrogati foregår ordnet, lovligt og reglementeret, men hvor begge de danske forældre ikke kan skrives på fødselsattesten. Mange vil derfor ikke have ret til registrering. En anden udfordring er, at denne registrering kun vil være gældende i personregistret. Dermed vil registreringen ikke nødvendigvis være gældende i andre sammenhænge (barsel, uddannelsesmyndigheder og lignende). Vi i DARE medgiver, at dette sandsynligvis ikke vil medføre besvær, men det, at det ikke er sikret i alle danske systemer gør, at vi ikke anser denne løsning for fyldestgørende.

Model 2 rummer den ulempe, at nogen skal træffe en afgørelse. Den rummer visse begrænsninger i at sikre forældreregistrering til de tiltænkte forældre hurtigt. Hurtig registrering er vigtig for at sikre barnets rettigheder. Det slås fast, at vurderingen skal tilgodese barnets interesse og tage udgangspunkt i barnets bedste. De kriterier der ridses op som grundlag herfor er minimale, da det som udgangspunkt altid er barnets bedste at være hos de tiltænkte forældre.

Model 3 rummer en lang række krav, der er relevante, og kan umiddelbart synes at være en god model, men nogle af de krav der stilles er i modstrid mod et godt surrogati forløb. Eksempelvis stilles der krav om, at den fødende kvinde skal fraskrive sig sit lokale retlige forældreskab efter fødsel. Dette kan ikke lade sig gøre i en række lande, eksempelvis store dele af USA, hvor den fødende kvinde på intet tidspunkt er retlig mor, og hun kan dermed ikke fraskrive sig retligt forældreskab eller forældremyndighed efter fødslen.

Fremadrettet:

I DARE peger vi på model 2. Selvom også denne model rummer visse begrænsninger, mener vi, det er den der bedst dækker rettigheder over en bred kam for både børn, graviditetsværter og danske forældre.

Vi bemærker i øvrigt med stor glæde, at der i rapporten nævnes, at det er gældende for alle 3 modeller. at lovgiver kigger på adoptionslovens paragraf 33, der kriminaliserer mellemleddet mellem graviditetsvært & tiltænkte forældre.

I DARE er der et stærkt ønske om at blive inddraget i det fortsatte lovforberedende arbejde. For at sikre at erfaringer fra virkelighedens verden på bedst mulig måde kan understøtte de kommende nødvendige lovmæssige og administrative tiltag.

På vegne af DARE

v/ forperson

Mikkel Langvad Raahede

formand@daredanmark.dk


Bliv medlem af DARE i dag

Gå til tilmelding