Regnbuefamilier og familier skabt gennem surrogasi har eksisteret længe før lovgivningen fuldt ud anerkendte dem – ofte med børn som de mest sårbare, når rettigheder og juridisk sikkerhed manglede.
De seneste år har dog budt på markante ændringer. Ikke som ét samlet lovgreb, men gennem en række konkrete justeringer, der tilsammen har rykket Danmark i retning af en mere tidssvarende regulering af moderne familier.
Her gennemgår vi de vigtigste områder, hvor regler og rettigheder er blevet udvidet.
Surrogasi og stedbarnsadoption (2022)
Før 2022 kunne børn født via surrogasi først få to juridiske forældre efter en fast ventetid på 2,5 år og en efterfølgende stedbarnsadoption. I praksis betød det, at barnet i flere år kun havde én juridisk forælder – uanset den faktiske familiesituation.
Fra 1. januar 2022 blev det muligt at søge om dispensation fra ventetiden. Barnets situation kunne nu vurderes konkret af Familieretshuset, baseret på dokumentation for stabilt samliv og fælles forældreintention.
Ændringen markerede et vigtigt skifte væk fra et rigidt system og hen imod en mere individuel vurdering af barnets tarv.
Barsel og regnbuefamilier (2024)
Fra 1. januar 2024 blev barselsreglerne udvidet, så juridiske forældre kan overdrage dele af barselsorloven til op til to sociale forældre.
Ændringen er særligt relevant for regnbuefamilier og fælles forældreskaber, hvor flere voksne deler omsorgsansvaret. Reglerne anerkender, at barnets første tid ikke nødvendigvis varetages af to juridiske forældre alene.
Medfaderskab og registrering af surrogasi (2025)
Med lovændringen L65, der trådte i kraft 1. januar 2025, blev der gennemført et egentligt systemskifte i dansk familieret.
Medfaderskab blev indført som juridisk realitet, så to fædre nu kan registreres som barnets juridiske forældre fra fødslen, når betingelserne for surrogasi er opfyldt.
Samtidig blev der åbnet for administrativ registrering af forældreskab ved både danske altruistiske og visse udenlandske surrogataftaler, forudsat korrekt dokumentation og genetisk forbindelse til mindst én forælder.
Ændringen reducerer risikoen for, at barnet befinder sig i et juridisk tomrum i sine første leveår.
Barselsrettigheder ved surrogasi (2025)
Som forlængelse af de nye regler er der fra 1. januar 2025 indført særlige barselsregler for familier skabt gennem surrogasi.
De tiltænkte forældre har nu ret til barselsorlov og dagpenge fra barnets modtagelse – uanset biologisk status.
Det understøtter princippet om, at forældreskab handler om ansvar og omsorg, ikke om biologiske hierarkier.
Fra vedtagelse til virkelighed
Lovændringer er én ting. Hvordan reglerne fungerer i praksis hos myndigheder og sagsbehandlere er noget andet.
DARE Danmark har arbejdet målrettet for de politiske fremskridt, der er opnået – men arbejdet stopper ikke ved vedtagelser. I praksis ser vi fortsat forskelle i sagsbehandling, fortolkning og vejledning.
Derfor indsamler DARE løbende viden og erfaringer fra medlemmer. Den viden bruges til at pege på konkrete forbedringer og holde systemet fast på intentionerne bag lovgivningen.
Spørgsmålet er ikke længere, om regnbuefamilier og familier skabt gennem surrogasi findes.
Spørgsmålet er, om lovgivning og praksis følger med – hele vejen.
Læs også:
Politiske debatter på familie- og surrogasiområdet
31-01-2026De seneste lovændringer har flyttet Danmark et vigtigt skridt i retning af større juridisk klarhed for familier skabt gennem surrogasi. Men arbejdet er langt fra færdigt. I øjeblikket behandles og diskuteres en række nye og mere komplekse spørgsmål politisk.
Vi har samlet et overblik over de aktuelle debatter og politiske spor, der lige nu præger dagsordenen i Folketinget. Blogindlægget gennemgår blandt andet:
- opgøret med det såkaldte assistance-forbud ved altruistisk surrogasi
- debatten om juridisk anerkendelse af flere end to forældre
- sociale forældres rettigheder ved samlivsophør
- beskyttelse af surrogatmoderen og fortrydelsesret
- behovet for sammenhæng mellem surrogasi og adoptionslovgivningen
Indlægget giver et sagligt og oplysende indblik i, hvor debatten står nu – og hvilke spørgsmål politikerne arbejder med fremadrettet.
👉 Læs hele blogindlægget her: Aktuelle debatter og politiske spor på familie- og surrogasiområdet
Nye regler for surrogasi og regnbuefamilier – få overblikket
31-01-2026Der er de seneste år sket markante ændringer i dansk familieret, som har stor betydning for familier skabt gennem surrogasi og for regnbuefamilier. Regler om forældreskab, barsel og rettigheder er blevet moderniseret – men der er fortsat forskel på, hvad der er vedtaget, og hvordan reglerne fungerer i praksis.
DARE Danmark har samlet et overblik over de vigtigste ændringer og udviklinger de seneste år – og peger samtidig på de udfordringer, som familier fortsat møder i mødet med systemet.
👉 Læs blogindlægget her:
Surrogasi og regnbuefamilier i Danmark: Regler, rettigheder, barsel og familieret
Læs også:
%NEWSLARGE%
Regeringen melder nyt tiltag: Vil give graviditetsværter adgang til befrugtning i Danmark
04-12-2025Regeringen har i dag meldt ud, at de ønsker at gøre det muligt for graviditetsværter i altruistiske surrogatiaftaler at få adgang til befrugtning på danske fertilitetsklinikker. Det er et markant og længe ventet skridt mod mere trygge og gennemsigtige rammer for surrogasi i Danmark.
For første gang signaleres det, at graviditetsværter ikke skal stå udenfor det danske sundhedssystem, men i stedet have adgang til behandling, støtte og sundhedsfaglig tryghed i Danmark. Det er en udvikling, DARE Danmark i flere år har arbejdet for.
Forperson Mikkel Raahede: “Vi hilser nyheden velkommen”
“Det er positivt, at regeringen nu tydeligt adresserer behovet for bedre støtte til graviditetsværter. Vi hilser nyheden velkommen og glæder os til at se indholdet af det konkrete lovforslag.”
— Mikkel Raahede, forperson i DARE Danmark
Mikkel uddybdede budskabet her til morgen på TV2 News, hvor han fremhævede, at adgang til fertilitetsbehandling i Danmark vil skabe større sikkerhed både for barnet og for den kvinde, der bærer barnet:
“Det er godt for både de kommende forældre og for den kvinde, der skal bære barnet. Vi er dygtige til at passe på graviditeter i Danmark, og det er primært godt for barnet, at alt kan foregå under danske, trygge forhold.”
Han understregede samtidig, at oplysning er afgørende for at fjerne den usikkerhed og frygt, mange stadig forbinder med surrogasi.
Læs også: Professor og forperson: Staten bør betale de kvinder, der bærer andres barn
Ifølge vores kilder…
Ifølge vores kilder indebærer regeringens forslag, at graviditetsværter fremover skal kunne gennemføre hele fertilitetsprocessen herhjemme – herunder selve befrugtningen. Det betyder, at danske surrogatiaftaler ikke længere vil være afhængige af udenlandske klinikker, og at graviditetsværten kan være omfattet af danske sundhedsstandarder gennem hele forløbet.
Dette vil være en markant forbedring i forhold til de nuværende forhold, hvor graviditetsværter ofte efterlades i et sundhedsfagligt og juridisk tomrum.
“Det her er et vigtigt skridt mod mere tryghed for alle parter i en surrogatiproces. Jeg håber, at DAREs viden og erfaringer bliver inddraget i det videre arbejde. Og jeg vil gerne takke de syv kvinder bag borgerforslaget om altruistisk surrogasi – deres indsats har været afgørende for, at utrygheden og det juridiske tomrum for den bærende kvinde endelig bliver taget alvorligt."
– Søren Juliussen, Næstforperson i DARE
Læs også: Borgerforslagsstillere til foretræde for Sundhedsudvalget
DARE Danmark står klar
DARE Danmark ser udmeldingen som endnu et vigtigt skridt i den politiske udvikling, der de seneste år har forbedret vilkårene for moderne familier – senest med indførelsen af medfaderskab og de styrkede juridiske rammer og hurtigere forældreregistrering for børn født gennem surrogasi.
Vi står naturligvis klar til at bidrage med vores viden, erfaringer og netværk i det videre arbejde mod en tryg, gennemtænkt og ansvarlig lovgivning for alle involverede parter.
