Har du planer om at få et barn, eller der måske allerede et på vej? Synes du i forvejen barselsreglerne er komplicerede? Så er der hjælp at hente i denne artikel, hvor vi giver dig et overblik over de nye barselsregler, der gælder for børn født den 1. januar 2024 eller senere.
Af Mathias Bagger Jensen – Illustreret af Søren Juliussen
Folketinget vedtog i 2022 nye regler om ret til barselsdagpenge med henblik på at overholde gældende EU-regler. Dette skulle sikre en højere grad af ligestilling mellem forældrene i relation til barselsdagpenge.
Lovændringen førte til, at barnets to forældre hver har ret til 24 uger med barselsdagpenge for børn født den 2. august 2022 eller senere. Det er dog muligt at overføre nogle af disse uger til den anden forælder.
Folketinget vedtog desuden nye regler for barselsdagpenge til sociale forældre, og regler om overførsel af barsel til nærtstående familiemedlemmer for soloforældre. Barselsreglerne for sociale forældre og en soloforældres nærtstående familiemedlemmer omfatter børn født den 1. januar 2024 eller senere.
Denne artikel beskriver primært situationen for lønmodtagere. Der gælder særlige regler for f.eks. studerende og kontanthjælpsmodtagere. Selvstændige erhvervsdrivendes ret til barselsdagpenge beskrives sidst i artiklen.
For at være berettiget til barselsdagpenge, skal du være lønmodtager (eller selvstændigt erhvervsdrivende) og opfylde det såkaldte beskæftigelseskrav:
- du skal være ansat på den første dag i din orlov eller dagen før,
- du skal have mindst 160 timer inden for de seneste fire hele måneder før orloven, og
- du skal have arbejdet mindst 40 timer om måneden i mindst tre af de fire måneder.
Du skal desuden være sammen med barnet dagligt, dvs. du skal fysisk tilbringe tid sammen med barnet, for at kunne modtage barselsdagpenge.
Du er berettiget til barselsdagpenge, hvis du ikke modtager fuld løn fra din arbejdsgiver i forbindelse med barnets fødsel. Om du er berettiget til fuld løn fra din arbejdsgiver, afhænger blandt andet af:
- om du er privatansat eller offentligt ansat,
- om du er omfattet af en overenskomst,
- om du er omfattet af funktionærloven (hvis du ikke er omfattet af en overenskomst),
- evt. din ansættelseskontrakt, en lokalaftale eller virksomhedens personalepolitik (flere virksomheder har bedre barselsvilkår end de er forpligtet til).
Hvis du kun delvist er berettiget til fuld løn under barslen, kan du søge om barselsdagpenge, når den fulde løn ophører.
Vi anbefaler, at du starter med at undersøge din ansættelseskontrakt, din arbejdsgivers personalepolitik og gældende overenskomster, da disse ofte indeholder bedre barselsvilkår end de, der fremgår af barselsloven. Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du spørge din arbejdsgiver. Vi anbefaler dog også, at du forhører dig hos din fagforening.
Forud for lovændringen har kun juridiske forældre haft ret til barselsdagpenge, forudsat at de almindelige betingelser for at modtage barselsdagpenge er opfyldt.
Ifølge den danske lovgivning kan de juridiske forældre være mor, far, medmor eller en adoptant. I Danmark anerkendes det alene, at et barn har to juridiske forældre.
Hvis forældrene ikke aftaler andet, har hver forælder 24 uger med barselsdagpenge, hvoraf 13 af ugerne kan overføres til den anden forælder. Dette forudsætter, at begge forældre er lønmodtagere, og at de bor sammen ved fødslen.
Den fødende har som udgangspunkt krav på orlov med dagpenge fra 4 uger før fødslen. Hvis den fødende er ansat i en offentlig myndighed og omfattet af en offentlig overenskomst, er der ret til op til 8 ugers orlov forud for terminsdatoen.
Med henblik på at forbedre vilkårene særligt i LGBT+-familier, har Folketinget udvidet barselsmulighederne, sådan at juridiske forældre kan overføre en del af deres ret til barselsdagpenge til sociale forældre for børn født den 1. januar 2024 eller senere.
Sociale forældre bliver defineret som:
1. En juridisk forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets juridiske forælder.
2. En kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets juridiske forælder.
3. En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets juridiske forælder.
For at være samlever i lovens forstand kræves det, at du har levet sammen med den juridiske forælder eller den kendte donor – normalt på fælles folkeregisteradresse – i et ægteskabslignende forhold i mindst 2 år (sammenhængende) på tidspunktet for afholdelsen.
Lovændringen betyder først og fremmest, at forældre i lgbt+-familier og flerforældresfamilier får samme mulighed for at overføre deres ret til barselsdagpenge til en social forælder som til den anden forælder. Der kan ske overførsel til mere end én social forælder, og den fødende vil f.eks. kunne overføre både til en medmor og til en eller flere sociale forældre. Antallet af orlovsuger bliver dog ikke udvidet med de nye regler.
Hvis begge de juridiske forældre er lønmodtagere, vil de kunne overføre op til 13 af ugerne til en social forælder eller den anden juridiske forælder.
Der gælder en særlig regel i forhold til, om der kan ske overførsel fra den fødende. Den fødende har ret og pligt til barselsdagpenge i de første 2 uger af barnets liv. De følgende 8 uger kan kun overføres til en social forælder, hvis den fødende enten 1) genoptager arbejdet som lønmodtager eller selvstændig, eller 2) påbegynder de efterfølgende 9 ugers øremærkede barsel. De resterende 5 uger kan den fødende også overføre til en social forælder.
De følgende tre eksempler forudsætter, at de juridiske forældre bor sammen. Hvis de juridiske forældre ikke bor på samme adresse, vil en bopælsforælder med delt forældremyndighed som udgangspunkt have 37 uger med barselsdagpenge.
I dag vælger flere personer at blive soloforælder, dvs. at barnet kun har én juridisk forælder. Med lovændringen kan soloforælderen overføre en del af sin orlov med barselsdagpenge til barnets bedsteforældre og/eller tanter og onkler. Formålet er at aflaste soloforælderen. Reglerne gælder også, hvis den anden forælder går bort inden barnet fødes, eller imens barnet er helt lille.
I afsnit 6 og 7 gennemgås situationen for forældre, der får et barn gennem surrogati.
Soloforælderen kan overføre retten til barselsdagpenge til:
- Soloforælderens egne forældre
- Soloforælderens egne søskende (inklusiv halvsøskende)
- En afdød forælders forældre eller søskende (inklusiv halvsøskende)
Det er en forudsætning, at både soloforælderen og den der ønskes overført til, opfylder beskæftigelseskravet og er over 18 år.
Udover udgangspunktet om 24 ugers barselsdagpenge, kan soloforælderen få 22 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge, dvs. i alt 46 uger.
En solomor, der har født barnet, kan af disse 46 uger overføre op til 27 uger til en nærtstående, hvis hun er lønmodtager. En solofar, kan derimod overføre op til 35 uger til en nærtstående, hvis han er lønmodtager.
Det bemærkes, at man ikke er omfattet af reglerne for soloforældre, hvis fader-/medmoderskabet endnu ikke er fastslået.
Par bestående af to kvinder (eller transmaskuline personer) kan fra barnets fødsel begge blive registreret som juridiske forældre, forudsat at betingelserne for medmoderskab er opfyldt, og medmoderskabet er fastslået af Familieretshuset.
Opfylder parret ikke medmoderskabsreglerne kan den ikke-fødende anses som social forælder.
Indtil nu har kun den biologiske far i praksis kunne få del i barslen vedrørende et barn født gennem en surrogatiaftale. Den ikke-biologiske forælder har derimod ikke haft ret til barsel. Den biologiske far har i praksis heller ikke kunne få del i graviditetsværtens ret til barsel, idet en udenlandsk graviditetsvært ikke er omfattet af den danske barselslov.
Danmark anerkender aktuelt ikke den biologiske fars partner (den tiltænkte mor eller medfar) som juridisk forælder for så vidt angår børn født gennem en kommerciel surrogatiaftale. Uanset at det andet land anerkender forældreskabet for en ikke-biologisk mor eller medfar, anser den danske stat forsat den biologiske far og graviditetsværten som barnets juridiske forældre.
Da den juridiske far ikke bor sammen med ”moren” (graviditetsværten) ved barnets fødsel, anses den biologiske far i lovens forstand som barnets eneste forælder, forudsat at barnet bor hos den biologiske far. Den biologiske far mister ikke ret til ekstra barsel, selv om han bor sammen med sin partner (den tiltænkte forælder) på adressen.
I de tilfælde hvor barnet er født i udlandet af en udenlandsk graviditetsvært, vil den biologiske far som barnet bor hos typisk have eller få forældremyndigheden alene. Han får herefter som den eneste indehaver af forældremyndigheden ret til 22 (13 + 9) uger ekstra orlov, således at den biologiske far samlet får 46 uger.
En biologisk far med eneforældremyndighed kan ud af de i alt 46 uger, som denne har ret til, overføre 35 af ugerne til én eller flere sociale forældre, f.eks. den biologiske fars partner eller ægtefælle.
De resterende 11 uger er øremærkede.
Indgår et dansk bosiddende par en aftale med en dansk graviditetsvært om, at hun skal føde et barn her i landet, bliver graviditetsværten efter dansk ret anset som mor til barnet ved fødslen.
Eftersom graviditetsværten og den biologiske far i sagens natur ikke er gift, skal der indsendes en omsorgs- og ansvarserklæring, for at faderskabet fastslås for den biologiske far.
Hvis graviditetsværten er gift, vil hendes mand som udgangspunkt blive anset som far til barnet (tilsvarende gør sig ikke gældende, hvis hun er gift med en kvinde). For at den biologiske/tiltænkte far i denne situation kan anerkendes som barnets far, skal der opstartes en faderskabssag. Faderskabssagen bør opstartes før barnets fødsel, så fejlregistrering undgås.
Herefter vil graviditetsværten og den biologiske far blive registreret som juridiske forældre.
Hvis barnet bor sammen med den biologiske far, har han udover udgangspunktet om 24 uger, ret til yderligere 13 uger med barselsdagpenge, hvis graviditetsværten fortsat har del i forældremyndigheden, dvs. i alt 37 uger.
Hvis den biologiske far og graviditetsværten indgår aftale om, at den biologiske far får eneforældremyndighed, vil han have ret til 22 ugers (13+9) ekstra barselsorlov, dvs. i alt 46 uger. Af disse uger kan han overføre 35 til sin partner.
Eftersom graviditetsværten anses som mor efter dansk ret, må det formodes, at hun også vil kunne få barselsdagpenge, forudsat hun er lønmodtager, bosiddende i Danmark og fysisk tilbringer tid med barnet. Da barnet ikke bor hos graviditetsværten, vil hun dog have ret til et færre antal uger.
Den biologiske fars ekstra ret til barselsdagpenge gælder uanset, at han bor sammen med en anden tiltænkt forælder.
En adoptant vil i princippet kunne have ret til barselsdagpenge som juridisk forælder, hvis en stedbarnsadoption bliver gennemført efter dispensationsreglerne efter et halvt år, dvs. hvor barnet er helt lille. I disse situationer vil der principielt kunne opnås ret til orlov med barselsdagpenge, hvis myndighederne vurderer, at adoptanten i en periode skal være i hjemmet. Det er uafklaret, hvornår dette vurderes at være tilfældet.
Der gælder særskilte regler for fremmedadoption.
Barselsreglerne for personer der efter loven kan kategoriseres som selvstændige erhvervsdrivende, adskiller sig derved, at et færre antal uger er øremærkede. Hvor juridiske forældre, der er lønmodtagere, kan overføre 13 af ugerne med barselsdagpenge, kan selvstændige overføre 22 ugers orlov til en anden forælder. Der gælder særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende der er soloforældre eller som ikke bor med den anden juridiske forælder.
Vi anbefaler, at du på borger.dk sætter dig grundigt ind i reglerne omkring den praktiske afholdelse af barselsorloven:
- Afholdelse: Der gælder særlige regler for, hvornår barselsorloven kan afholdes. Hvis afholdelse ikke sker inden for fristerne, mister man retten til barselsdagpenge.
- Fravær uden barselsdagpenge: Udover en ret til barselsdagpenge, har forældre også ret til selvbetalt fravær fra arbejdspladsen, dvs. uden dagpenge. Retten til fravær vil også kunne overføres til andre forældre og sociale forældre. Du kan læse mere herom på borger.dk.
- Varslingsregler: Af hensyn til arbejdsgiveren gælder der nogle vigtige varslingsregler for fravær i forbindelse med barsel. Vi anbefaler, at disse undersøges grundigt i god tid før fødslen, f.eks. på borger.dk.
Overførsel af barselsretten til sociale forældre eller nærtstående, sker ved, at der indsendes en digital ansøgning til Udbetaling Danmark via borger.dk. Ansøgning kan først ske efter barnets fødsel.
Dare Danmark tager forbehold for fejl og ukendte faktorer i artiklen.
