Vi har samlet centrale begreber, der ofte bruges i medier, politik, fagmiljøer og i mødet med familier. Formålet er et fælles og klart sprog, når vi taler om surrogasi, fertilitet og moderne familiekonstellationer.
Tip: Hvis du er journalist, politiker, fagperson eller ny i området, kan du bruge siden som opslagsværk. Vi opdaterer løbende med nye begreber og afklaringer.
Surrogasi & svangerskabsdonation
Altruistisk surrogasi (altruistisk svangerskabsdonation)
En surrogasiaftale uden vederlag/kompensation ud over dokumenterede udgifter. Dette er i dag lovligt i Danmark.
Kompenseret svangerskabsdonation (ofte kaldet “kommerciel surrogasi”)
En surrogasiaftale, hvor graviditetsdonoren modtager kompensation. DARE foretrækker begrebet kompenseret svangerskabsdonation, fordi det beskriver modellen uden at reducere kvinden til “rugemor”.
Surrogasiaftale
En aftale mellem en graviditetsdonor og tiltænkte forældre om at gennemføre en graviditet med henblik på, at barnet efter fødslen bliver en del af den tiltænkte familie.
Gestationel surrogasi
Graviditeten etableres med et æg, der ikke stammer fra graviditetsdonoren. Dette er den mest udbredte form internationalt.
Genetisk surrogasi
Graviditeten etableres med graviditetsdonorens eget æg. Denne model bruges sjældnere og rejser typisk andre juridiske/etiske spørgsmål.
Graviditetsdonor
Den bærende kvinde i et surrogasiforløb. Tidligere kaldt “surrogat” eller “rugemor”.
Tiltænkt forælder (intenderet forælder)
Person(er), der har til hensigt at blive juridiske og sociale forældre til barnet i et surrogasiforløb.
Fortrydelsesret (ved surrogasi)
Ret og mulighed for graviditetsdonoren til at fortryde aftalen – og hvordan dette håndteres juridisk. Et centralt tema i regulering af surrogasi.
Assistance-forbud (sundhedsfaglig assistance)
Betegnelse for den problematik, hvor sundhedspersonale/klinikker i praksis kan være afskåret fra at medvirke i fertilitetsbehandling, hvis behandlingen indgår i en surrogasiaftale.
Regnbuefamilier & sociale forældre
Regnbuefamilie
En familieform, hvor én eller flere forældre er LGBT+ personer. Begrebet dækker mange forskellige familiekonstellationer.
Medmor
En kvindelig partner, der registreres som barnets anden juridiske forælder, når barnet fødes af den anden kvinde i parret.
Medfar / medfaderskab
Betegnelse for juridisk anerkendelse af to fædre som barnets forældre i relevante familieforløb (fx surrogasi).
Social forælder
En voksen, der ikke nødvendigvis er juridisk forælder, men som i praksis har en forældrerolle og omsorgsansvar i barnets hverdag.
Social mor / social far
En voksen, der fungerer som mor/far i praksis uden at være retligt registreret som forælder.
Fælles forældreskab
Når flere voksne planlægger og deler forældreskabet (fx to mødre og en far). Kan skabe udfordringer i et system, der ofte kun anerkender to juridiske forældre.
Flerforældre-familie
Familie, hvor tre eller flere voksne reelt deler forældreskabet – uanset om lovgivningen kan følge med.
Fertilitet, behandling & sundhedsvæsen
Assisteret reproduktion
Fertilitetsbehandling udført af sundhedspersonale (tidligere omtalt som “kunstig befrugtning”) med henblik på at opnå graviditet ved brug af donor-sæd og/eller donor-æg.
IVF (reagensglasbefrugtning)
Fertilitetsbehandling hvor befrugtning sker uden for kroppen, og et embryo derefter lægges tilbage i livmoderen.
Dobbeltdonation
Assisteret reproduktion med både donor-æg og donor-sæd.
Genetisk mor / genetisk far
Person hvis æg/sæd er anvendt til at skabe barnet.
Embryo
Et befrugtet æg i tidlig udvikling. Bruges i IVF og kan nedfryses til senere brug.
Donor (sæd/æg)
Person, der donerer genetisk materiale til assisteret reproduktion. Donor kan være anonym eller kendt, afhængigt af regler og aftale.
Jura: Forældreskab, registrering & rettigheder
Retlig mor / retlig far
Den person, der juridisk er fastslået som forælder – med rettigheder og pligter (forsørgelse, arv, myndighed mv.).
Omsorgs- og ansvarserklæring
En erklæring afgivet ved fødsel, hvor parter angiver, at de sammen vil varetage omsorg og ansvar for barnet. Kan indgå i myndigheders vurdering/registrering.
DNA-test (retsgenetisk undersøgelse)
Sammenligning af DNA for at vurdere genetisk slægtskab, fx i sager om forældreskab.
Søgsmålsret
Ret til at få prøvet spørgsmålet om, hvem der er barnets retlige forælder efter børneloven.
Mater est
Romersk retsprincip: den kvinde, der føder barnet, anses som barnets mor (“mor er altid sikker”).
Pater est
Retsprincip: morens ægtefælle anses som barnets far (“faren er den, som ægteskabet udpeger”).
Stedbarnsadoption
Når en forælder adopterer sin partners barn for at blive juridisk forælder. Har historisk været en central vej til juridisk ligestilling i flere familieformer.
Administrativ registrering
Når forældreskab kan anerkendes via registrering/administrativ proces frem for domstol/adoption – et nøgletema i modernisering af familieretten.
Internationale aktører & rammer
Det Etiske Råd
Uafhængigt råd, der rådgiver Folketinget og myndigheder om etiske spørgsmål i bl.a. sundhedsvæsen, bio- og genteknologi.
Haagerkonferencen (HCCH) & Det Permanente Bureau i Haag
International organisation, der udarbejder konventioner om samarbejde på tværs af lande – bl.a. inden for familieret og adoption. Det Permanente Bureau er sekretariatet.
ISS/IRC (International Social Service)
International non profit-organisation der arbejder med tværnationale familie- og børnesager og udarbejder retningslinjer og publikationer, bl.a. om barnets beskyttelse.
Dele af definitionerne er inspireret af Socialministeriets rapport “Forældreskab i børneloven – En analyse af hvem der er barnets forældre” (maj 2016). Siden opdateres løbende i takt med udviklingen.
DARE lancerer DARE Live
05-03-2026Vi lancerer nu DARE Live – et nyt onlineformat, hvor medlemmer af DARE kan mødes med bestyrelsen i en åben og uformel samtale.
Formålet er at skabe tættere kontakt mellem bestyrelsen og medlemmerne og give plads til dialog om de emner, der fylder hos jer. Når man sidder i bestyrelsesarbejdet, er det vigtigt at være i kontakt med de erfaringer, spørgsmål og perspektiver, der findes blandt medlemmerne. DARE Live er et rum, hvor vi kan mødes og blive klogere på hinanden.
Hvad taler vi om?
Samtalerne kan blandt andet berøre emner som surrogasi, familiedannelse, lovgivning og rettigheder – men formatet er åbent og udvikler sig i takt med de spørgsmål, erfaringer og perspektiver, der bringes ind i samtalen.
Det er ikke et formelt møde, men en mulighed for at mødes i øjenhøjde og tale om de emner, der optager medlemmerne.
Første DARE Live
Den første udgave af DARE Live finder sted onsdag den 11. marts kl. 20.00.
Her deltager Søren Juliussen og Mathias Bagger Jensen fra bestyrelsen.
Hvem møder du?
Søren Juliussen er næstforperson i DARE og arbejder politisk for bedre vilkår for familiedannelse i Danmark. Han har selv stiftet familie via surrogasi og har været drivkraften bag det mest støttede borgerforslag i Danmark til dato om surrogasi.
Mathias Bagger Jensen er bestyrelsesmedlem i DARE og arbejder særligt med de juridiske rammer på området. Han engagerer sig i arbejdet for bedre rettigheder for børn og forældre i familier skabt gennem surrogasi.
Sammen repræsenterer de både personlig erfaring, politisk arbejde og juridisk indsigt i de spørgsmål, mange medlemmer står med.
For medlemmer af DARE
DARE Live er et tilbud til medlemmer af foreningen. Link til live-sessionen sendes direkte til medlemmerne forud for arrangementet.
Folketinget afslutter borgerforslag om altruistisk surrogati uden afstemning
20-02-2026Folketingets behandling af borgerforslaget om hjælp til befrugtning ved altruistisk surrogati (B 8) er nu afsluttet. Sundhedsudvalget afgav den 27. januar 2026 en beretning over beslutningsforslaget, og med den er sagen formelt lukket i Folketinget.
Forslaget kommer ikke til 2. behandling i Folketingssalen, og der gennemføres dermed ikke en afsluttende afstemning. Det sker, selv om alle partier ved 1. behandlingen stemte for forslaget.
Enighed ved 1. behandling – ingen afstemning bagefter
Borgerforslaget blev fremsat den 8. oktober 2025 og førstebehandlet den 9. december 2025. Her var der fuld opbakning i Folketingssalen til at arbejde videre med princippet om, at sundhedsfagligt personale i Danmark må assistere ved befrugtning i forbindelse med altruistisk surrogati.
Sagen blev herefter henvist til Sundhedsudvalget.
Under udvalgsbehandlingen blev der ikke stillet spørgsmål til ministeren om selve princippet i beslutningsforslaget. Udvalget har i stedet valgt at afslutte sagen med en beretning frem for at sende forslaget videre til 2. behandling og afstemning.
Dermed er forslaget ikke blevet vedtaget som beslutningsforslag af Folketinget.
DARE: Folketinget burde have stemt
Hos DARE har man fulgt sagen tæt gennem hele forløbet.
Søren Juliussen, næstforperson i DARE, siger:
“Vi mener, at forslaget burde være sendt til 2. behandling og vedtaget som beslutningsforslag. Når der ved 1. behandlingen var fuld enighed i Folketingssalen, giver det ikke mening at afslutte sagen uden en afstemning.”
Han peger på, at en vedtagelse ville have forpligtet regeringen tydeligere.
“Et vedtaget beslutningsforslag ville have sendt et klart signal om Folketingets vilje og forpligtet regeringen politisk. Nu overlades arbejdet alene til ministeriet og den siddende regerings prioriteringer.”
Læs beretningen fra sundhedsudvalget her
Manglende viden – men ingen inddragelse
I beretningen fremgår det, at der er begrænset viden på området, og at ministeren derfor vil igangsætte en gennemgang af de sundhedsfaglige, etiske, økonomiske og juridiske aspekter.
Under udvalgsbehandlingen rettede DARE formel henvendelse til Sundhedsudvalget og tilbød at bistå med konkret viden og erfaring fra mere end ti års arbejde med surrogasi og alternativ familiedannelse i Danmark. Henvendelsen førte ikke til yderligere politisk behandling.
“Hvis begrundelsen for at flytte sagen til ministeriet er manglende viden, så står vi naturligvis klar. Vi har gennem årene opbygget den største erfaringsbaserede indsigt på området i Danmark, og den deler vi gerne,” siger Søren Juliussen.
Han understreger, at tilbuddet også gælder ministerens videre arbejde.
“Det er svært at tale om manglende viden, hvis man ikke samtidig inddrager de aktører, der faktisk har arbejdet med området i praksis. Den håndsrækning står stadig ved magt.”
Regeringen har meldt ud – nu skal det følges op
I december meldte regeringen ud, at den ønsker at give graviditetsværter i altruistiske surrogatiaftaler adgang til fertilitetsbehandling i Danmark. Det ligger i forlængelse af borgerforslagets intention.
Af beretningen fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren primo 2026 vil invitere Folketingets partier til drøftelser om området.
Hos DARE er budskabet klart:
“Borgerforslaget opnåede mere end 50.000 underskrifter, og der var politisk enighed om at arbejde videre med spørgsmålet. Det mandat skal tages alvorligt. Arbejdet må ikke gå i stå, og vi vil holde øje med, om den politiske opbakning faktisk omsættes til konkret handling,” siger Søren Juliussen.
Den gældende retstilstand er uændret, mens det videre arbejde nu ligger i ministeriet.
Kilde: https://www.folketingstidende.dk/samling/20251/beslutningsforslag/B8/index.htm
Læs også:
%NEWSLARGE%
Politiske debatter på familie- og surrogasiområdet
31-01-2026De seneste lovændringer har flyttet Danmark et vigtigt skridt i retning af større juridisk klarhed for familier skabt gennem surrogasi. Men arbejdet er langt fra færdigt. I øjeblikket behandles og diskuteres en række nye og mere komplekse spørgsmål politisk.
Vi har samlet et overblik over de aktuelle debatter og politiske spor, der lige nu præger dagsordenen i Folketinget. Blogindlægget gennemgår blandt andet:
- opgøret med det såkaldte assistance-forbud ved altruistisk surrogasi
- debatten om juridisk anerkendelse af flere end to forældre
- sociale forældres rettigheder ved samlivsophør
- beskyttelse af surrogatmoderen og fortrydelsesret
- behovet for sammenhæng mellem surrogasi og adoptionslovgivningen
Indlægget giver et sagligt og oplysende indblik i, hvor debatten står nu – og hvilke spørgsmål politikerne arbejder med fremadrettet.
👉 Læs hele blogindlægget her: Aktuelle debatter og politiske spor på familie- og surrogasiområdet
