Vi har samlet centrale begreber, der ofte bruges i medier, politik, fagmiljøer og i mødet med familier. Formålet er et fælles og klart sprog, når vi taler om surrogasi, fertilitet og moderne familiekonstellationer.
Tip: Hvis du er journalist, politiker, fagperson eller ny i området, kan du bruge siden som opslagsværk. Vi opdaterer løbende med nye begreber og afklaringer.
Surrogasi & svangerskabsdonation
Altruistisk surrogasi (altruistisk svangerskabsdonation)
En surrogasiaftale uden vederlag/kompensation ud over dokumenterede udgifter. Dette er i dag lovligt i Danmark.
Kompenseret svangerskabsdonation (ofte kaldet “kommerciel surrogasi”)
En surrogasiaftale, hvor graviditetsdonoren modtager kompensation. DARE foretrækker begrebet kompenseret svangerskabsdonation, fordi det beskriver modellen uden at reducere kvinden til “rugemor”.
Surrogasiaftale
En aftale mellem en graviditetsdonor og tiltænkte forældre om at gennemføre en graviditet med henblik på, at barnet efter fødslen bliver en del af den tiltænkte familie.
Gestationel surrogasi
Graviditeten etableres med et æg, der ikke stammer fra graviditetsdonoren. Dette er den mest udbredte form internationalt.
Genetisk surrogasi
Graviditeten etableres med graviditetsdonorens eget æg. Denne model bruges sjældnere og rejser typisk andre juridiske/etiske spørgsmål.
Graviditetsdonor
Den bærende kvinde i et surrogasiforløb. Tidligere kaldt “surrogat” eller “rugemor”.
Tiltænkt forælder (intenderet forælder)
Person(er), der har til hensigt at blive juridiske og sociale forældre til barnet i et surrogasiforløb.
Fortrydelsesret (ved surrogasi)
Ret og mulighed for graviditetsdonoren til at fortryde aftalen – og hvordan dette håndteres juridisk. Et centralt tema i regulering af surrogasi.
Assistance-forbud (sundhedsfaglig assistance)
Betegnelse for den problematik, hvor sundhedspersonale/klinikker i praksis kan være afskåret fra at medvirke i fertilitetsbehandling, hvis behandlingen indgår i en surrogasiaftale.
Regnbuefamilier & sociale forældre
Regnbuefamilie
En familieform, hvor én eller flere forældre er LGBT+ personer. Begrebet dækker mange forskellige familiekonstellationer.
Medmor
En kvindelig partner, der registreres som barnets anden juridiske forælder, når barnet fødes af den anden kvinde i parret.
Medfar / medfaderskab
Betegnelse for juridisk anerkendelse af to fædre som barnets forældre i relevante familieforløb (fx surrogasi).
Social forælder
En voksen, der ikke nødvendigvis er juridisk forælder, men som i praksis har en forældrerolle og omsorgsansvar i barnets hverdag.
Social mor / social far
En voksen, der fungerer som mor/far i praksis uden at være retligt registreret som forælder.
Fælles forældreskab
Når flere voksne planlægger og deler forældreskabet (fx to mødre og en far). Kan skabe udfordringer i et system, der ofte kun anerkender to juridiske forældre.
Flerforældre-familie
Familie, hvor tre eller flere voksne reelt deler forældreskabet – uanset om lovgivningen kan følge med.
Fertilitet, behandling & sundhedsvæsen
Assisteret reproduktion
Fertilitetsbehandling udført af sundhedspersonale (tidligere omtalt som “kunstig befrugtning”) med henblik på at opnå graviditet ved brug af donor-sæd og/eller donor-æg.
IVF (reagensglasbefrugtning)
Fertilitetsbehandling hvor befrugtning sker uden for kroppen, og et embryo derefter lægges tilbage i livmoderen.
Dobbeltdonation
Assisteret reproduktion med både donor-æg og donor-sæd.
Genetisk mor / genetisk far
Person hvis æg/sæd er anvendt til at skabe barnet.
Embryo
Et befrugtet æg i tidlig udvikling. Bruges i IVF og kan nedfryses til senere brug.
Donor (sæd/æg)
Person, der donerer genetisk materiale til assisteret reproduktion. Donor kan være anonym eller kendt, afhængigt af regler og aftale.
Jura: Forældreskab, registrering & rettigheder
Retlig mor / retlig far
Den person, der juridisk er fastslået som forælder – med rettigheder og pligter (forsørgelse, arv, myndighed mv.).
Omsorgs- og ansvarserklæring
En erklæring afgivet ved fødsel, hvor parter angiver, at de sammen vil varetage omsorg og ansvar for barnet. Kan indgå i myndigheders vurdering/registrering.
DNA-test (retsgenetisk undersøgelse)
Sammenligning af DNA for at vurdere genetisk slægtskab, fx i sager om forældreskab.
Søgsmålsret
Ret til at få prøvet spørgsmålet om, hvem der er barnets retlige forælder efter børneloven.
Mater est
Romersk retsprincip: den kvinde, der føder barnet, anses som barnets mor (“mor er altid sikker”).
Pater est
Retsprincip: morens ægtefælle anses som barnets far (“faren er den, som ægteskabet udpeger”).
Stedbarnsadoption
Når en forælder adopterer sin partners barn for at blive juridisk forælder. Har historisk været en central vej til juridisk ligestilling i flere familieformer.
Administrativ registrering
Når forældreskab kan anerkendes via registrering/administrativ proces frem for domstol/adoption – et nøgletema i modernisering af familieretten.
Internationale aktører & rammer
Det Etiske Råd
Uafhængigt råd, der rådgiver Folketinget og myndigheder om etiske spørgsmål i bl.a. sundhedsvæsen, bio- og genteknologi.
Haagerkonferencen (HCCH) & Det Permanente Bureau i Haag
International organisation, der udarbejder konventioner om samarbejde på tværs af lande – bl.a. inden for familieret og adoption. Det Permanente Bureau er sekretariatet.
ISS/IRC (International Social Service)
International non profit-organisation der arbejder med tværnationale familie- og børnesager og udarbejder retningslinjer og publikationer, bl.a. om barnets beskyttelse.
Dele af definitionerne er inspireret af Socialministeriets rapport “Forældreskab i børneloven – En analyse af hvem der er barnets forældre” (maj 2016). Siden opdateres løbende i takt med udviklingen.
Få 20 % rabat i Tivoli Friheden
30-04-2026DAREs medlemmer går sommeren i møde med rabat hos Tivoli Friheden i Århus.
Vi vil gerne rette en stor tak til Tivoli Friheden for samarbejdet og for at ville være med til at støtte op om DARE og vores medlemmer.
En aftale til gavn for medlemmer
Samarbejdet giver DAREs medlemmer 20% rabat på både entré og turbånd ved køb i Tivoli Frihedens webshop.
Flere samarbejder på vej
Aftalen er en del af vores arbejde med at opbygge relationer og samarbejder, der kan styrke DARE og skabe fordele for vores medlemmer.
Vi håber, I vil tage godt imod samarbejdet og få nogle gode og sjove dage hos Tivoli Friheden.
Kender du nogen?
Vi vil rigtig gerne høre fra jer, hvis I kender nogen, der har lyst til at indgå lignende aftaler med os, som kan give rabatter og/eller fordele for vores medlemmer.
Ny bog om ikkefødende forældre udkommer 8. maj
21-04-2026D. 8. maj 2026 udkommer Mere end med(forælder) – den første danske bog, der sætter fokus på ikkefødende forældre i queerfamilier. Bogen er skrevet af Cami Tved og Sissel Moos og giver et nuanceret indblik i livet som medforælder gennem interviews med 12 familier – heriblandt næstforperson i DARE, Søren Juliussen.
Bogen sætter ord på en rolle, mange oplever som usynlig eller misforstået, og peger på behovet for både sprog og anerkendelse. Som forfatterne formulerer det: »Det handler om at udvide rammen for, hvad en familie kan være.«
Forældreskab er mere end at være ‘med’
Medmor, regnbuefar, ikkefødende eller ikkebiologisk forælder – familiedannelse i queerfamilier tager mange former. Men rollen som medforælder reduceres ofte til netop at være ‘med’. Det udfordrer bogen ved at sætte fokus på betydningen af tilknytning, genetik, normer og omverdenens forventninger.
Bogen behandler også mødet med sundhedsvæsenet samt de strukturelle og sproglige barrierer, mange ikkefødende forældre møder i praksis.
Et voksende behov for viden
I takt med at flere LGBTQ+-personer stifter familie, vokser behovet for viden og repræsentation. Ifølge pressmaterialet er mindst 95.000 LGBTQ+-personer en del af en familie i Danmark – og det reelle tal vurderes at være højere, da mange familieformer ikke indgår i statistikkerne.
Mere end med(forælder) henvender sig til alle, der søger spejling, sprog og styrke i deres forældreskab – og til fagpersoner og pårørende, der ønsker en bedre forståelse af moderne familiekonstellationer.
Fakta om bogen
Titel: Mere end med(forælder)
Forfattere: Cami Tved og Sissel Moos
Udgivelsesdato: 8. maj 2026
Omfang: 192 sider
Forlag: Frydenlund
Ny bog om regnbuefamilier og medfædre
21-04-2026D. 30. april udkommer en ny bog om regnbuefamilier, surrogasi og medfædre. Både DAREs forperson Mikkel Raahede og næstforperson Søren Juliussen medvirker i bogen, som sætter fokus på udviklingen i synet på familier med to fædre og de muligheder, der i dag findes gennem blandt andet surrogasi.
Personlige fortællinger om moderne familier
Hvem er den rigtige far? tager udgangspunkt i personlige fortællinger og interviews med fem mænd, som hver især har været med til at udfordre og udvide forståelsen af, hvad en familie kan være.
Bogen indeholder interviews med Silas Holst, Brian Risberg, Søren Laursen, Søren Juliussen og Mikkel Raahede og giver et nuanceret indblik i et emne, der stadig vækker debat og stærke følelser.
Om bogen
Hvem er den rigtige far? udgives af Forlaget Dreamlitt og er skrevet af Asger Nørkær Nielsen.
Læs mere og bestil bogen her:
https://dreamlitt.com/vare/hvem-er-den-rigtige-far-om-regnbuefamilier-surrogasi-og-medfaedre-forsalg/
