Graviditetsdonorer skal ikke afskæres fra fertilitetsbehandling i Danmark

Udgivet 07-05-2024, tags: fertilitetsbehandling | surrogati |

Af Mikkel Raahede og Mathias Bagger Jensen

Når det ikke selv er muligt at blive gravid eller gennemføre en graviditet, sker det indimellem, at en søster, veninde eller anden slægtninge tilbyder at bære graviditeten.

De danske regler vedrørende surrogati gør det – som mange ved – dog svært at benytte en graviditetsdonor i Danmark. Det er ikke i sig selv ulovligt at bruge en graviditetsdonor i Danmark, så længe der ikke er en mellemmand involveret i processen. Dette gælder uanset om graviditetsdonoren modtager økonomisk kompensation eller ej.

Imidlertid kan der ikke indgås en juridisk bindende aftale mellem en graviditetsdonor og de tiltænkte forældre. Dette ændres dog efter al sandsynlighed når aftalen om forældreregistrering forventeligt træder i kraft den 1. januar 2025.
 

Forbud for sundhedspersoner

Derudover begrænses mulighederne for national surrogati i den danske sundhedslovgivning, nærmere bestemt i lov om assisteret reproduktion. Loven gør det ulovligt for sundhedspersoner, dvs. læger, sygeplejersker, jordemødre mv., at bistå med fertilitetsbehandling, når der er indgået en aftale om, at graviditetsdonoren skal gennemføre en graviditet for de tiltænkte forældre.

Modsat er det ikke ulovligt for hverken graviditetsdonoren eller de tiltænkte forældre at søge og modtage fertilitetsbehandlingen, hvis det måtte være muligt.

Sundhedspersonen må hverken behandle eller diagnosticere i relation til fertilitetsbehandlingen. Der er endnu ikke eksempler på sundhedspersoner, der er blevet straffet for at overtræde reglen, hvorfor de nærmere grænser for, hvor meget der skal til, er uklare.

Forbuddet betyder i praksis, at graviditetsdonoren afskæres fra at modtage behandling ved en dansk fertilitetsklinik. Konsekvensen er, at graviditeten skal etableres på en fertilitetsklinik i udlandet, hvor dette er tilladt, f.eks. på Cypern. Det koster i sagens natur både tid, penge og personlige ressourcer.
 

Kan vi lade være at fortælle sundhedspersonen, at der er tale om surrogati?

Hvis f.eks. en læge behandler en graviditetsdonor med IVF-behandling, men ikke har en viden om, at der er tale om et surrogatiarrangment, må det formodes, at lægen ikke har gjort noget ulovligt.

I langt de fleste situationer er der dog et ønske om at bruge den tiltænkte fars sædceller og den tiltænkte mors eller donors æg (så graviditetsdonoren ikke er genetisk forbundet til barnet). Dette betragtes som en dobbeltdonation, som i udgangspunktet ikke kan tillades i Danmark, medmindre der er en sundhedsfaglig begrundelse.

I praksis vil lægen være nødt til at undersøge begrundelsen for, hvorfor graviditetsdonoren ønsker at bruge sæd- og ægceller fra de tiltænkte forældre (eller en ægdonor). I denne situation vil lægen højst sandsynligt finde ud af, at der er tale om et surrogatiarrangement, hvorved lægen overtræder reglerne.
 

DARE mener

I DARE mener vi ikke, at behandlingsforbuddet er hensigtsmæssigt. Barnløse der kender en graviditetsdonor, der ønsker at hjælpe, skal ikke være afskåret fra at få hjælp i det danske sundhedssystem. På linje med lesbiske par, enlige kvinder, personer med forringet fertilitet mv., skal par og enlige kunne tage på en dansk fertilitetsklinik med graviditetsdonoren og modtage IVF-behandling. Det er ganske enkelt mere trygt for alle parter, og når det samarbejde de har tænkt sig at indgå, er lovligt, ser vi ingen grund til, at disse danske ufrivilligt barnløse skal stilles dårligere end andre danske ufrivilligt barnløse.

I den nuværende situation hvor folk tager til udlandet, er det svært at navigere i det pågældende lands lovgivning, ligesom der kan være sprogbarrierer og andre praktiske udfordringer. Dertil kommer de store økonomiske udgifter dette medfører. Det er i øvrigt umådeligt svært at argumentere for, at Danmark skal eksportere sine fertilitetsproblemer.

Set i lyset af regeringens arbejde for og stræben efter, at der fødes flere børn, bl.a. gratis fertilitetsbehandling for barn nummer to, er det nærliggende at åbne op for muligheden for hjælp til surrogati i det danske sundhedsvæsen.

Reglerne for dobbeltdonation bør i den forbindelse tage højde for, at de tiltænkte forældre er genetisk forbundet til barnet, således at der i praksis ikke er tale om dobbeltdonation.

Foto: Alexandr Podvalny

 

Bliv medlem af Dare Danmark i dag

Gå til tilmelding