Bedre forståelse i samtalen om surrogasi & alternative familiekonstallationer
Altruistisk surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor surrogatmoderen ikke modtager vederlag. Dette er i dag lovligt i Danmark.
Assisteret reproduktion:
En behandling (tidligere kaldet kunstig befrugtning) udført af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar med henblik på at en kvinde kan opnå en graviditet ved anvendelse af donor-sæd eller donoræg.
Det Etiske Råd:
Det Etiske Råd er et uafhængigt råd, der rådgiver Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.
Det Permanente Bureau i Haag:
Haagerkonferencen om International Privatret (engelsk forkortelse HCCH) er en international organisation, der består af en lang række lande fra alle dele af verden, herunder Danmark. Organisationen udarbejder internationale konventioner, der skal forstærke det internationale samarbejde på forskellige retsområder, eksempelvis inden for adoption og familieret i øvrigt. Det Permanente Bureau i Haag er sekretariat for Haagerkonferencen.
DNA-test:
En videnskabelig undersøgelse (sammenligning) af DNA fra to eller flere personer med henblik på at finde ud at, om de genetisk er i familie med hinanden – altså f.eks. om et barn genetisk må være blevet til med sæden fra en bestemt mand. Testen kaldes også en retsgenetisk undersøgelse.
Dobbeltdonation:
Behandling med assisteret reproduktion, hvor der både anvendes donoræg og donorsæd.
Genetisk far:
En mand, hvis sæd er anvendt til at skabe et barn.
Genetisk mor:
En kvinde, hvis æg er anvendt til at skabe et barn.
Genetisk surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor graviditeten etableres med surrogatmorens eget æg.
Gestationelt surrogat:
En surrogataftale, hvor graviditeten etableres med et donoræg, som ikke stammer fra surrogatmoren. Dette er den mest normale form for surrogacy.
Graviditetsdonation:
Graviditetsdonoren er den bærende kvinde i et surrogasi-forhold. Tidl. betegnet surrogat eller rugemor.
ISS/IRC:
International Social Service (ISS/IRC) er en international, uafhængig non profit-organisation, som yder hjælp til personer, børn og familier, der som følge af en frivillig eller tvungen flytning over landegrænser står over for personlige eller sociale udfordringer i to eller flere lande. ISS/IRC udarbejder bl.a. lande-rapporter, månedlige publikationer og etiske retningslinjer for god praksis bl.a. i forhold til beskyttelse af børn.
Kommercielt surrogatmoderskab:
En surrogataftale, hvor surrogatmoren modtager vederlag. Vi foretrækker at kalde dette kompenseret svangerskabsdonation.
Mater est:
Et latinsk udtryk ”Mater est sempre certa”: ”Mor er altid sikker”. Et romersk grundlæggende retsprincip, der ikke kunne føres bevis mod. Princippet fastlægger, at den kvinde, der har født et barn, skal anses som mor til barnet.
Medmor:
Et kvindeligt par kan sammen blive behandlet med assisteret reproduktion med henblik på, at den ene kvinde føder et barn og dermed er barnets mor. Den kvindelige partner kan registreres som barnets anden retlige forælder og er dermed barnets med-mor.
Omsorgs- og ansvarserklæring:
En skriftlig erklæring, som en ugift kvinde, der har født et barn, afgiver sammen med en mand eller en kvinde i forbindelse med barnets fødsel. Parterne erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Erklæringen danner grundlag for myndighedernes registrering eller fastlæggelse af, hvem der er barnets retlige forældre.
Pater est:
Et latinsk udtryk ”Pater est quem nuptia demon-strant”: ”Faren er den, som brylluppet udpeger. Et retsprincip, der stammer tilbage fra romerretten, og som fastlægger, at morens ægtefælle anses som barnets retlige far.
Retlig far:
En mand, som retligt er fastslået som far til barnet. Dette medfører bl.a., at manden har pligt til at forsørge barnet, og at barnet har arveret efter manden.
Retlig mor:
En kvinde, som retligt er fastslået som mor til barnet. Dette medfører bl.a., at kvinden har pligt til at forsørge barnet, og at barnet har arveret efter kvinden.
Social far:
En mand, der ikke har en retlig forbindelse til barnet, men som i praksis fungerer som far for barnet.
Social mor:
En kvinde, der ikke har en retlig forbindelse til barnet, men som i praksis fungerer som mor for barnet.
Surrogataftale: En aftale mellem en kvinde og en eller flere andre personer om, at kvinden skal føde et barn til den eller de pågældende.
Surrogatmoderskab:
En kvinde også kendt som “rugemor”/”bærer”. Ordet “-mor”/”-moder” er dog misvisende da surrogacy ofte foregår som gestationelt surrogacy. Vi foretrækker ordet svangerskabsdonation.
Søgsmålsret:
Den ret en part har efter børneloven i forbindelse med et barns fødsel til at få prøvet, om den pågældende part er retlig forælder til barnet.
Tiltænkt forælder:
En eller to personer, der har til hensigt at blive forælder/forældre til et barn, der skal skabes via en surrogataftale. Kaldes også intenderede forældre.
Dele taget fra Socialministeriet rapport ”Forældreskab i børneloven -En analyse af hvem der er barnets forældre, Maj 2016”
I dag havde vi i DARE fornøjelsen af at overvære første behandling af lovforslag L65 i Folketinget. Vi var fire medlemmer fra foreningen, der fulgte nøje med, da politikerne diskuterede en lovændring, der har stor betydning for familier hvor børn er kommet til verden ved hjælp af surrogasi og regnbuefamilier. Lovforslaget omhandler ændringer i børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og flere andre love. Fokus er på at sikre børns ret til deres forældre, særligt i tilfælde af surrogataftaler og ved etablering af medfaderskab i regnbuefamilier. Forslaget inkluderer også forenklinger af adoption ved voksne og styrkede juridiske rammer mod handel med børn.
Dette lovforslag er en del af en bred politisk aftale indgået den 5. februar 2024 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og en række andre partier. Hovedmålet er at sikre, at børn, der bliver til gennem udenlandske eller altruistiske surrogataftaler, får ret til deres forældre uden krav om stedbarnsadoption. Med denne lovændring anerkender Danmark også medfaderskab i regnbuefamilier, hvilket markerer en betydelig sejr for rettigheder og anerkendelse af LGBT+ familier.
Hovedpunkter fra dagens forhandling
Under forhandlingen delte flere politikere deres synspunkter på L65 og de principielle emner, som forslaget rejser:
Trine Bramsen (Socialdemokratiet) fremhævede, hvordan lovforslaget er en nødvendig opdatering, der sikrer børn ret til deres forældre. Hun fortalte en personlig historie om venner, der havde fået børn gennem surrogasi, og understregede, at børn skal have trygge rammer uden juridiske tomrum. Socialdemokratiet støtter forslaget.
Christian Friis Bak (Venstre) nævnte de mange familier, der årligt står i et juridisk ingenmandsland og pointerede, at barnets tarv står i centrum. Venstre bakker også op om lovforslaget.
Carina Adsbøll (Danmarksdemokraterne) satte fokus på voksenadoption og de forenklinger, som lovforslaget medfører for denne proces. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.
Charlotte Broman (Socialistisk Folkeparti) lagde vægt på menneskerettigheder og barnets rettigheder. Hun præciserede, at Socialistisk Folkeparti ikke støtter kommerciel surrogasi, men er enig i forslaget om at sikre børns ret til deres forældre.
Kathrine Daugaard (Liberal Alliance) roste den brede enighed og fremhævede den klare prioritering af barnets rettigheder. Liberal Alliance bakker op om lovforslaget.
Rosa Eriksen (Moderaterne) udtrykte stolthed over den konstruktive proces, der har ledt til forslaget. Hun fremhævede betydningen af, at nybagte familier ikke skal bruge tid på komplicerede juridiske forhindringer. Moderaterne støtter. Hun understregede også hvor vigtigt det er for anerkendelsen af LGBT+ familier at der indføres medfaderskab. Moderaterne støtter forslaget.
Birgitte Bergmann (Det Konservative Folkeparti) fokuserede på familiepolitik som en hjertesag for Konservative, og hun fremhævede, at barnets tarv altid kommer først. Konservative støtter.
Trine Mach (Enhedslisten) ønskede en opdeling af forslaget og kunne ikke støtte det i sin helhed. Hun kritiserede kommerciel surrogasi og fraværet af beskyttelse for graviditetsværter.
Hele Brudensholt (Alternativet) leverede en tale med fokus på LGBT+ familier og kaldte dagen en sejr for barnets rettigheder. Alternativet mener dog ikke at aftalen løser de andre problematikker på området og nævnte både forbuddet for dansk sundhedspersonale om at assistere ved surrogasi og Alternativets ønske om en fjernelse af adoptionslovens paragraf 33. Alternativet støtter forslaget og tilføjede at Inuit Ataqatigiit også støtter forslaget og ønsker en opdatering af lovgivningen i Grønland med bedre forhold for familierne.
Socialminister Sophie Hæstorp-Andersen afrundede debatten med at understrege, at loven handler om børns tryghed og ikke om at fremme surrogasi som metode. Hun understreger at reglen om genetisk forbindelse til minimum én af forældrene gør det meget klart at surrogasi ikke er menneskehandel. Til spørgsmålet fra Kathrine Daugaard (Liberal Alliance) om hvorfor man ikke brugte muligheden for at skabe bedre muligheder for surrogasi i Danmark, svarede ministeren at dette lovforslag handlede om anerkendelse af forældreskab og ikke surrogasi. Kathrine Daugaard (Liberal Alliance) spurgte efterfølgende om hvordan man så på en eventuel stigning af børn der kommer til verden ved hjælp af surrogasi og ministeren svarede hertil at hun ikke forventede at det pludselig væltede ind med børn i Danmark og at en lille stigning ikke i sig selv ville være problematisk. Ministeren stillede sig til rådighed for spørgsmål og ser frem til udvalgsarbejdet.
DARE’s synspunkt og opfølgning
I DARE ser vi L65 som et vigtigt skridt mod bedre rettigheder og større anerkendelse for vores medlemmer og deres familier. Vi følger nøje det videre forløb og vil fortsat holde vores medlemmer opdateret på udviklingen.
Tidsplan for den videre behandling er som følger:
Du kan holde dig opdateret på Folketingets hjemmeside her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L65/index.htm
L 65 Forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love, blev i dag fremsat og planlagt til 1. behandling i folketingssalen d. 8. november 2024.
Hos DARE ser vi frem til at følge lovforslaget, som vi har været stærkt investeret i, og glæder os over de positive ændringer der varsles i lovforslaget. Samtidig er vi bevidste om de udfordringer vores medlemmer fortsat møder i familiedannelsesprocessen og henviser til høringsnotat på nedenstående link, hvor DARE Danmarks høringssvar indgår.
Vi er selvfølgelig på plads i salen d. 8. november kl. 09:00, hvor lovforslaget er planlagt til 1. behandling. (Vi gør opmærksom på at lovforslaget er 2. punkt på dagsordenen, hvorfor vi forventer at L65 først behandles omkring kl. 10:00.)
Herunder kan du læse uddrag fra fremsættelsestalen og finde links til relevante dokumenter og tidsplan for lovforslaget:
I fremsættelsestalen fra Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen) lyder det bl.a.:
Lovforslaget udmønter først og fremmest Aftale om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet indgik den 5. februar 2024.
Ifølge aftalen er partierne opmærksomme på, at surrogataftaler rummer komplekse etiske og juridiske problemstillinger, men partierne lægger vægt på at tage ansvar for de børn, der kommer til verden på denne måde. Med aftalen sikres det, at børn, der fødes på grundlag af udenlandske surrogataftaler, og børn, der kommer til verden inden for rammerne af danske regler for altruistiske surrogataftaler, får ret til deres forældre i Danmark, uden at det kræver stedbarnsadoption.
(...) Samtidig følger lovforslaget op på Folketingets vedtagelse den 8. juni 2022 af beslutningsforslag nr. B 72 om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier (borgerforslag). Det fremgår af betænkningen til beslutningsforslaget, at det ved en altruistisk surrogataftale skal være muligt for tiltænkte forældre at blive registreret som forældre i forbindelse med barnets fødsel, herunder som medfar hvis der er tale om et mandligt par. På den baggrund indeholder lovforslaget forslag om at indføre medfaderskab som retligt forældreskab i relation til børn, der fødes på grundlag af surrogataftaler.
Du kan læse hele fremsættelsestalen her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l65/20241_l65_fremsaettelsestale.pdf
Link til lovforslagets dokumenter & tidsplan på ft.dk (Folketinget):
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l65/index.htm
Dare har indsendt høringssvar til Social- Bolig og Ældreministeriet med bemærkninger til det udkast til lovforslag, som skal gøre det muligt at blive anerkendt som forældre umiddelbart efter fødslen på baggrund af en surrogataftale.
I den forbindelse takker vi mange gange de medlemmer, som har taget sig tid til at sætte sig ind i lovforslaget og indsendt bemærkninger til os. Vi har i videst muligt omfang indarbejdet bemærkningerne i høringssvaret.
Del meget gerne vores høringssvar, så vi får skabt opmærksomhed omkring lovforslaget og dets mangler.
Hent høringssvaret som PDF her
