Hold dig opdateret på events og nyheder fra DARE
Hos DARE mener vi at familie er meget mere end biologi, DNA og genetiske forhold. Familie er i ligeså høj grad et begreb for et socialt fællesskab med forpligtelser, tilhørsforhold og en helt særlig forbindelse. Og familien kan opstå på mange måder.
Mens kernefamilien i ordbogen har ændret definition fra mor, far og børn til forældre og børn, arbejder offentlige instanser og pædagogisk uddannelser med en langt bredere definition og på Christiansborg er både ligestillings- og socialministeriet travlt optaget med at se på hvordan lovgivningen kan rumme den brede vifte af familiekonstellationer i Danmark.
I DARE har vi i mange år kæmpet for din ret til at få anerkendt alle familiekonstellationer og arbejder løbende for din ret til selv at få en rigtig dansk familie.
>> SE KAMPAGNEVIDEOEN HER <<
Alle medvirkende er frivillige familier der har ønsket at medvirke og repræsentere forskellige familiekonstellationer og altså ikke skuespillere ud fra særlige casting-kriterier. Vi håber derfor også at endnu flere vil benytte lejligheden til at dele deres familie med hashtagget #EnRigtigDanskFamilie
Tak til:
Medvirkende: Medlemmer & familier
Speak: Mikkel Raahede
Produceret af: Peter Fabrin, Seven/Nine
For: DARE Danmark
Idé af: Søren Juliussen, Jonas Depenau Vej-Hansen, Mathias Bagger Jensen & bestyrelsen 2023
PRESSEMEDDELELSE
Vedrørende Rapport fra ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler (nedsat af Folketinget).
I DARE har vi længe ventet på ekspertgruppens udspil, og vi har med stor interesse læst den igennem. For at vurdere tyngden af de fremsatte forslag bør vi først se på gruppens sammensætning:
Alt i alt 9 medlemmer: 4 udpeget af den daværende regering, samt 5 der repræsenterer foreninger og organisationer der er inviteret af daværende regering.
Vi glæder os over, at fagfolk med konkret viden om surrogati, og som vi ved har arbejdet indgående med emnet fra forskellige perspektiver indgår, men vi undrer os også over på hvilket grundlæg lige præcis disse fem foreninger og organisationer blev udvalgt, blandt landets mange kompetente bud.
Det er for så vidt ikke irrelevant at bede disse foreninger om input, men det hører med, at mange af disse aldrig har beskæftiget sig med surrogati, og dermed sidder med nogle synsninger uden konkret viden. Det mener vi er problematisk.
Som et godt eksempel på en forening der ikke blev inviteret, kan DARE fremhæves. DAREs stifter og mangeårige forperson repræsenterer sammen med resten af foreningen 15 års akkumuleret viden om surrogati. Det giver tid til fordybelse, indsigt og mangeårige overvejelser om de bekymringer de fleste af os har når man først stifter bekendtskab med surrogati.
Desværre har mange meningsdannere indenfor spørgsmålet været medlemmer fra Etisk Råd, Folketingsmedlemmer og andre udvalgs- og organisationsformænd. Vi skriver desværre, fordi de poster ofte skifter, og dermed ikke giver plads til den mangeårige fordybelse området fortjener, men blot en overfladisk bearbejdning af bekymringerne.
I dag blev gruppens arbejde offentliggjort, og i DARE hæfter vi os ved følgende:
Gruppen har udarbejdet 3 modeller, hvilket er usædvanligt for et ekspertudvalg. Det giver sig selv, at der med 3 forslag vil være et systembevarende, et modigt og en mellemvej. Med andre ord, kan alle folketingets medlemmer nok finde en løsning der passer den holdning de allerede sidder med. Gruppen har altså arbejdet indgående og længe uden at sende en konkret anbefaling. Tilbage står, at vi må kigge på, hvilke medlemmer af ekspertgruppen der peger på hvilke løsninger.
Løsningsmodel 1, går i korte træk ud på, at Danmark automatisk anerkender udenlandske fødselsattester. Denne løsning vil sikre, at de forældre der står på fødselsattesten registreres som forældre. (peget på af Frank Høgholm Pedersen)
Løsningsmodel 2, går i korte træk ud på, at Danmark (Familieretshuset) træffer en afgørelse om forældreskabet umiddelbart efter at barnet er kommet til Danmark, så begge forældre kan registreres kort efter hjemkomst som forældre til barnet. (Peget på af Linda Nielsen, Susanne Branner og Louise Traberg Smidt)
Løsningsmodel 3, går i korte træk ud på en konkret godkendelse af enkelte lande eller den enkelte aftale. Det stilles en lang række specifikke krav for godkendelse. (Peget på af Thomas Ploug, Lis Munk, Morten Emmerik Wøldike, Anna Maria Schurmann Carstens, og Sørine Vesth Rasmussen)
Vurderinger af de 3 modeller:
Ulempen ved model 1 er, at der er destinationer hvorfra surrogati foregår ordnet, lovligt og reglementeret, men hvor begge de danske forældre ikke kan skrives på fødselsattesten. Mange vil derfor ikke have ret til registrering. En anden udfordring er, at denne registrering kun vil være gældende i personregistret. Dermed vil registreringen ikke nødvendigvis være gældende i andre sammenhænge (barsel, uddannelsesmyndigheder og lignende). Vi i DARE medgiver, at dette sandsynligvis ikke vil medføre besvær, men det, at det ikke er sikret i alle danske systemer gør, at vi ikke anser denne løsning for fyldestgørende.
Model 2 rummer den ulempe, at nogen skal træffe en afgørelse. Den rummer visse begrænsninger i at sikre forældreregistrering til de tiltænkte forældre hurtigt. Hurtig registrering er vigtig for at sikre barnets rettigheder. Det slås fast, at vurderingen skal tilgodese barnets interesse og tage udgangspunkt i barnets bedste. De kriterier der ridses op som grundlag herfor er minimale, da det som udgangspunkt altid er barnets bedste at være hos de tiltænkte forældre.
Model 3 rummer en lang række krav, der er relevante, og kan umiddelbart synes at være en god model, men nogle af de krav der stilles er i modstrid mod et godt surrogati forløb. Eksempelvis stilles der krav om, at den fødende kvinde skal fraskrive sig sit lokale retlige forældreskab efter fødsel. Dette kan ikke lade sig gøre i en række lande, eksempelvis store dele af USA, hvor den fødende kvinde på intet tidspunkt er retlig mor, og hun kan dermed ikke fraskrive sig retligt forældreskab eller forældremyndighed efter fødslen.
Fremadrettet:
I DARE peger vi på model 2. Selvom også denne model rummer visse begrænsninger, mener vi, det er den der bedst dækker rettigheder over en bred kam for både børn, graviditetsværter og danske forældre.
Vi bemærker i øvrigt med stor glæde, at der i rapporten nævnes, at det er gældende for alle 3 modeller. at lovgiver kigger på adoptionslovens paragraf 33, der kriminaliserer mellemleddet mellem graviditetsvært & tiltænkte forældre.
I DARE er der et stærkt ønske om at blive inddraget i det fortsatte lovforberedende arbejde. For at sikre at erfaringer fra virkelighedens verden på bedst mulig måde kan understøtte de kommende nødvendige lovmæssige og administrative tiltag.
På vegne af DARE
v/ forperson
Mikkel Langvad Raahede
formand@daredanmark.dk
I forbindelse med efterårets fremlæggelse af lovforslaget om anerkendelse af forældreskab ved kommerciel surrogat, herunder medfaderskab, og den efterfølgende debat om graviditetsdonation, surrogati og familierettigheder, søger DARE medvirkende til en kampagne der skal sætte fokus på familien og dens mange udtryk.
Optagelse i København 25. august 2023.
Vi søger et bredt udvalg af familiesammensætninger og typer til dækbilleder under speak. Medvirken indeholder ikke replikker.
Dato: 25. August 2023
Tid: 12:00-16:00
Adresse: Rentemestervej 80, 2400 København NV
Med venlig hilsen
Bestyrelsen, DARE
Alle nyheder:
