Nu får børn født ved surrogati ret til deres forældre

Den 1. januar 2025 trådte nye regler i kraft, som gør det muligt for en tiltænkt mor eller medfar at blive registreret som juridisk forælder til et barn født gennem en surrogataftale umiddelbart efter fødslen.

Af Mathias Bagger Jensen

Fra årsskiftet blev retsstillingen for børn født gennem surrogati forbedret markant. Lige inden jul – den 19. december 2024 – vedtog Folketinget med et stort flertal en ændring af bl.a. børneloven, som gør det muligt at få registreret forældreskab til et barn født af en graviditetsvært på baggrund af en surrogataftale.

Lovændringen indebærer, at forældre til børn født gennem surrogati fremover slipper for at skulle søge om stedbarnsadoption. Hvis de tiltænkte forældre ikke lever op til betingelserne i de nye regler, vil der dog fortsat kunne søges om stedbarnsadoption.

Det er en stor sejr for Dare, at denne lovændring nu er gået igennem, idet lovændringen er et vigtigt skridt mod anerkendelsen af alle familieformer, samt at det er et specifikt tiltag, Dare har arbejdet på siden dens stiftende generalforsamling i 2015.

I Dare er vi dog ærgerlige over, at Folketingets partier ikke benyttede lejligheden til også at forbedre mulighederne for benytte surrogati i Danmark, eftersom formidlingsforbuddet og forbuddet mod fertilitetsbehandling videreføres med lovændringen.

Nedenfor har vi samlet de vigtigste oplysninger og links, som tiltænkte forældre har brug for i forbindelse med registreringen af forældreskabet.

Danske altruistiske surrogataftaler

Fra 1. januar 2025 bliver det muligt at indgå en altruistiske surrogataftale med en dansk bosiddende graviditetsvært om fødsler i Danmark.

Processen består af følgende led:

1. Graviditetsværten og den tiltænkte forælder/de tiltænkte forældre indgår en surrogataftale på Familieretshusets blanket ”Aftale om surrogati” (blanketten kan oprettes digitalt). Aftalen skal opstartes af graviditetsværten. Aftalen skal godkendes af Familieretshuset før graviditeten etableres.
2. Efter fødslen anmoder de tiltænkte forældre Familieretshuset om at blive registreret som barnets juridiske forældre. De tiltænkte forældre skal erklære, at de ikke har ydet eller vil yde graviditetsværten eller hendes evt. partner et vederlag.
3. Graviditetsværten genbekræfter registreringen af de tiltænkte forældre inden for 6 måneder og erklærer, at hun ikke har modtaget eller vil modtage et vederlag. Hvis graviditetsværten har en partner, skal denne også erklære, at denne ikke har modtaget eller vil modtage et vederlag.

For at få godkendt en altruistisk surrogataftale skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Der skal være indgået en aftale med graviditetsværten på Familieretshuset blanket forud for etableringen af graviditeten.
2. Hvis graviditetsværten har en ægtefælle, registreret partner eller samlever, skal denne samtykke til, at der indgås en surrogataftale.
3. Graviditetsværten skal være fyldt 25 år og må ikke være under værgemål.
4. Graviditetsværten skal have bopæl i Danmark.
5. Graviditetsværten skal tidligere have født mindst et barn.
6. Graviditetsværten må ikke allerede være gravid.
7. Parterne skal erklære, at der vil være en genetisk forbindelse til mindst en af de tiltænkte forældre, dvs. at mindst en af de tiltænkte forældre skal levere sæden eller ægget som anvendes til undfangelsen.
8. Der må ikke ydes vederlag til graviditetsværten eller dennes ægtefælle, registreret partner eller samlever, heller ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
9. Den tiltænkte forælder/de tiltænkte forældre skal være fyldt 18 år.
    

I forbindelse med indgåelse af aftalen skal graviditetsværtens tilknytning til de tiltænkte forældre oplyses. Hvis der ikke er tale om en ”nær relation” mellem graviditetsværten og de tiltænkte forældre, har myndighederne en formodning for, at graviditetsværten modtager et vederlag.

Det er værd at bemærke, at graviditetsværten kan fortryde aftalen – også efter fødslen – hvorimod de tiltænkte forældre i udgangspunktet ikke kan springe fra aftalen, når graviditeten er etableret. Graviditetsværten kan dog ikke fortryde aftalen efter at de tiltænkte forældre har fået registreret forældreskabet efter barnet er blevet født.

Surrogataftalen skal indgås på Familieretshusets digitale blanket, som kan findes her. Blanketten med aftalen kan også tilgås i PDF-format her.

Udenlandske surrogataftale

Den nye ordning giver også mulighed for, at børn født ved surrogati i udlandet kan få deres tiltænkte forældre registreret som deres juridiske forældre, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Graviditetsværten havde på tidspunktet for indgåelse af surrogataftalen bopæl i udlandet, og havde haft det 6 måneder forud for aftalens indgåelse.
2. Surrogataftalen blev indgået inden etablering af graviditeten.
3. De tiltænkte forældre anmoder Familieretshuset om registrering af forældreskabet efter barnets fødsel, og fremlægger følgende dokumentation:
   1. Dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en af de tiltænkte forældre (f.eks. erklæring fra fertilitetslæge eller DNA-test).
   2. En notarerklæring eller lignende, som er udstedt i barnets fødeland, hvor surrogatmoren efter barnets fødsel bekræfter overdragelsen af forældreskabet det den tiltænkte eneforælder eller de tiltænkte forældre.
   3. Surrogataftalen med bilag, hvoraf parternes navne, adresser og fødselsdatoer fremgår.
   4. Fødselsattest eller lignende.
       

Modsat national surrogati, kan forældreskab på baggrund af en udenlandsk surrogataftale registreres, selv om graviditetsværten modtog kompensation for at bære graviditeten.
 

Børn født ved udenlandske surrogataftaler før 1. januar 2025 er også omfattet af den nye ordning, og myndighederne accepterer også en notarerklæring, der er udstedt før dette tidspunkt.
 

Anmodning om registrering af forældreskab på baggrund af en udenlandsk surrogataftale kan indsendes til Familieretshuset (digitalt) inden barnet ankommer til Danmark, forudsat at den nævnte dokumentation kan fremlægges.
 

De tiltænkte forældres overtrædelse af formidlingsforbuddet/mellemmandsforbuddet er ikke til hinder for, at Familieretshuset kan træffe afgørelse om forældreskabet. Social- og Boligministeriet har i et høringsnotat præciseret, at Familieretshuset ikke har grundlag for at anmode de tiltænkte forældre om at oplyse, hvordan kontakten med graviditetsværten er blevet formidlet. Da forbuddet imidlertid ikke fjernes med den nye lov, vil politiet fortsat kunne efterforske en sag, hvis der er mistanke om, at der er begået noget strafbart.
 

Du kan læse mere på Familieretshuset hjemmeside, hvor du også kan udfylde blanketten til anmodning om registrering af forældreskabet her.

Barselsdagpenge i forbindelse med en surrogataftale

Tiltænkte forældre der får fastslået forældreskab på baggrund af de nye regler får ret til fravær og barselsdagpenge i samme omfang som andre forældre. Retten opnås fra barnets fødsel, uanset at forældreskabet først fastslås senere.

Dette omfatter, at de tiltænkte forældre, der får registreret forældreskab på baggrund af en surrogataftale, hver får ret til fravær i 6 uger i de første 10 uger af barnets liv. Hvis forældrene opfylder beskæftigelseskravet, vil de havde ret til barselsdagpenge i denne periode. Forældrene har mulighed for at overdrage 4 af disse uger til den anden forælder.

Udover 6 ugers barselsret har de tiltænkte forældre ret til hver især 18 uger med barselsdagpenge, hvis de tiltænkte forældre bor sammen. En forælder der er lønmodtager vil kunne overdrage 9 af de 18 uger til den anden forælder. Andre end lønmodtagere kan overdrage alle 18 uger.

Dertil kommer, at de tiltænkte forældre vil kunne få adgang til fravær i et antal yderligere uger uden barselsdagpenge.

En soloforælder der har fået et barn på baggrund af en surrogataftale vil udover de 6 uger have ret til 40 uger med barselsdagpenge.

Graviditetsværter der er socialt sikret i Danmark får desuden en selvstændig ret til fravær med barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Dette får betydning for danske altruistiske graviditetsværter, som før fødslen får ret til fravær i 4 uger. Efter fødslen har graviditetsværten krav på 10 ugers fravær med barselsdagpenge. Retten til fravær kan udvides forud for fødslen, hvis der er lægelig begrundelse for, at graviditetsværtens erhvervsarbejde medfører en risiko for dennes helbred eller fosteret. Fraværsretten kan desuden udvides ud over de 10 uger efter fødslen, hvis graviditetsværten lider af en graviditetsbetinget sygdom.

Graviditetsværter der er socialt sikret i Danmark har desuden ret til fravær fra sit arbejde i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden.

Hvis man får to eller flere børn ved samme fødsel, vil forældrene hver især få ret til yderligere 13 ugers barsel.

I forbindelse med afholdelse af barselsretten, skal visse varslingsregler overholdes og grundlæggende betingelser skal være opfyldt. Desuden skal man være opmærksom på, at barselsretten kun kan afholdes inden for visse tidsperioder. Det kan desuden have betydning for barselsretten, hvis man er selvstændig, ledig eller studerende. Du kan læse mere om reglerne på borger.dk.

DARE tager forbehold for fejl og mangler. Vi anbefaler, at man også søger vejledning på myndighedernes hjemmesider, i blanketter mv., og at man kontakter sin fagforening vedrørende barselsorlov.

Hvis du ikke allerede er medlem af DARE, håber vi på at du vil melde dig ind og være med til at give os flere kræfter i arbejdet for at påvirke arbejdet for anerkendelse og ligestilling af alle danske familiekonstellationer.

Tags