Selv om nye regler forventes at træde i kraft 1. januar 2025, oplever mange forældre med børn født ved international surrogati lige nu at stå i venteposition for at få anerkendt forældreskabet. I dette indlæg giver vi et indblik i den nuværende praksis for stedbarnsadoption, som pt. er den eneste mulighed for at opnå forældreskab.
Af Mathias Bagger Jensen
Den danske lovgivning har i mange år gjort det umuligt for den ikke-biologiske forælder at få del i det juridiske forældreskab, hvis man har gjort brug af en graviditetsdonor i udlandet, og denne modtog økonomisk kompensation for at bære graviditeten.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømte imidlertid i 2022 Danmark for ikke at sikre et retligt bånd til den ikke-biologiske forælder i disse situationer.
Som en konsekvens af dommen blev der nedsat et ekspertudvalg, som i september 2023 kom med en rapport, der opstillede modeller for anerkendelse af forældreskab for den ikke-biologiske forælder.
På baggrund af ekspertgruppens anbefalinger, indgik regeringen og en række af Folketingets partier en politisk aftale, der i fremtiden skal sikre ret til forældreskab for begge de tiltænkte forældre. Med den nye ordning sikres forældreskabet umiddelbart efter barnets fødsel, hvorved den ikke-biologiske forælder slipper for at skulle gennemgå en stedbarnsadoption.
Du kan læse om DAREs reaktion på aftalen i denne nyhed.
Den politiske aftale er endnu ikke omsat til et lovforslag, hvorfor vi heller ikke kender detaljerne i den forventede nye lovgivning. Vi ved dog, at lovændringen forventes at træde i kraft 1. januar 2025.
Selv om lovændringen først træder i kraft ved årsskiftet, er de danske myndigheder forpligtet til at leve op til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom fra 2022. Indtil en lovændring er klar, kan dette kun ske ved, at de danske myndigheder tillader stedbarnsadoption.
Ankestyrelsen, der er klageinstans for afgørelser om stedbarnsadoption, har i december 2023 i fem principielle sager givet tilladelse til stedbarnsadoption, hvor børnene var født i udlandet af en graviditetsdonor, selv om graviditetsdonorerne havde modtaget økonomisk kompensation.
DARE Danmark har forsøgt at få aktindsigt i de nævnte afgørelser, hvilket Ankestyrelsen dog har afvist.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom har der været en vis usikkerhed om, hvor lang tid barnet skal have boet sammen med den ikke-biologiske forælder, før stedbarnsadoption kan tillades. Spørgsmålet har især været, om der kan gives stedbarnsadoption, selv om barnet er under 2,5 år, som er det almindelige krav.
DARE Danmark er bekendt med, at der er givet bevilling til stedbarnsadoption, hvor barnet er helt ned til 16 måneder gammelt.
Advokat Louise Bott Traberg Smidt har stor erfaring med at hjælpe familier med børn født ved international surrogati og udtaler:
”Jeg gætter på, at de nu efter regeringens udmelding om indførelse ekspertgruppens model 2 er kommet frem til, at det ikke længere giver mening at fastholde kravet med de 2,5 år.”
Louise anbefaler, at man søger stedbarnsadoption, selv om kravet om samliv på fælles bopæl i 2,5 år ikke er opfyldt.
Inden man søger om stedbarnsadoption, er det dog vigtigt at være opmærksom på en række forhold.
1. Det følelsesmæssige aspekt
”Jeg forventer, at det fra næste år bliver muligt at blive retlig forælder med en afgørelse og ikke gennem adoption, så hvis følelsesmæssigt betyder noget for en, om man skal adoptere sit eget barn eller vil blive anerkendt som retlig mor/medfar ved en afgørelse efter børneloven, så skal man vente til det nye år.” udtaler advokat Louise Bott Traberg Smidt.
2. Risiko for politianmeldelse
Ankestyrelsen har i forbindelse med sagerne fra december 2023 indgivet politianmeldelse for mistanke om overtrædelse af adoptionslovens § 33, som forbyder tiltænkte forældre at bruge en mellemmand til at komme i kontakt med graviditetsdonoren.
Hvis man vælger at søge om stedbarnsadoption nu, skal man være opmærksom på, det potentielt kan føre til en politianmeldelse og straffesag.
Risikoen for at blive politianmeldt forsvinder dog ikke, selv om man søger om anerkendelse af forældreskabet med de forventede nye regler fra 1. januar 2025. Politikerne har nemlig ingen planer om at fjerne adoptionslovens § 33. Dette arbejder DARE politisk på at få ændret, idet vi mener, det er meningsløst at true de tiltænkte forældre med straf.
Derudover forventer DARE, at nogle forældre potentielt vil afholde sig fra at søge om forældreregistrering gennem de nye regler af frygt for at risikere en politianmeldelse. Konsekvensen ved dette er, at barnet ikke opnår juridisk ret til begge sine forældre. Politikernes ønske om at forbedre retsstillingen for familier med børn født ved surrogati – og særligt børnene – falder derved til jorden, og formålet med den politiske aftale opfyldes ikke.
Det er også værd at være opmærksom på, at en overtrædelse af adoptionslovens § 33 forældes efter 2 år. Hvis man søger om at stedbarnsadoptere sit barn der er under 2 år, risikerer man dermed en sag.
Sagerne ryger ikke automatisk videre til Ankestyrelsen og Familieretshuset er nu begyndt at give adoptionsbevillinger i første instans, uden at sende sagerne videre til Ankestyrelsen.
Ifølge DAREs oplysninger, anmoder Familieretshuset i nogle stedbarnsadoptionssager ansøgeren om at oplyse, hvordan kontakten til graviditetsdonoren og fertilitetsklinikken er opstået, hvordan betaling er sket, hvor meget graviditetsværten har fået i kompensation mv. Dermed har Familieretshuset nu også i nogle sager et øget fokus på overtrædelse af adoptionsloven § 33.
3. Krav om dokumentation
Hvis I vælger at indgive en ansøgning om stedbarnsadoption, må det forventes, at der skal vedlægges fødselsattest og evt. retslige dokumenter, som følge af at der er tale om international surrogati.
Familieretshuset vil efter omstændighederne anmode om relevante dokumenter, ligesom de vil indkalde graviditetsdonoren til et møde på en dansk repræsentation i udlandet: ”Hun vil blive spurgt ind til, om aftalen om surrogacy var frivillig og gensidig, og om hun har modtaget økonomisk kompensation i forbindelse med adoptionssagen.”, udtaler advokat Louise Bott Traberg Smidt.
Louise bemærker, at det ikke længere er problematisk, at graviditetsdonoren har modtaget økonomisk kompensation i forbindelse med graviditeten, men at graviditetsdonoren ikke må betales for at deltage i mødet på den danske repræsentation.
