Forpersonens beretning - GF 2024

Udgivet 12-02-2024, tags: |

DARE Generalforsamling – 3. februar 2024

Forpersonens beretning

 

Kære fremmødte, og jer der ser med hjemmefra.

26. februar 2025 har vi 10 års fødselsdag, hvilket betyder, at DARE nu går ind i sit 10. arbejdsår. Det kalder først og fremmest på et tilbageblik, ikke kun på året der er gået -  2023 - men på vores samlede katalog af arbejde, og hvordan det er mit personlige håb, at meget kan kulminere inden vores første runde fødselsdag.

Hvad angår 2023, har det været et år, hvor jeg ikke mener vi i bestyrelsen har levet op til alle vores løfter og håb. For et år siden, da jeg blev genvalgt, beskrev jeg hvorledes jeg håbede DARE kunne blive mere synlig for vores medlemmer. Der mener jeg vi har svigtet delvis.

Et enkelt medlemsarrangement blev det til. Og selvom det var et godt og velbesøgt arrangement vi holdt for nylig, nemlig vores traditionsrige julebanko, er det på ingen måde nok.

Mange mennesker betaler penge for at være medlem af DARE (vi har plads til mange flere!), og det værdsætter vi i høj grad. Jeres penge bliver også omsat til resultater, men jeg erkender, at det ikke er alle resultater der bliver kommunikeret godt nok ud. Dog vil jeg henlede opmærksomheden på vores store kampagne Hvad Er En Rigtig familie, som blev søsat i 2023 og sendt i æteren på sociale medier i september sidste år. Det er en kampagne, både jeg og bestyrelsen er meget stolte over, og som fortjener sig helt eget liv. Lige nu består kampagnen af en video I både kan se og dele, og vi har i bestyrelsen tanker om, hvordan kampagnen kan opfølges og udbygges.

At arbejde med noget så følsomt som familiedannelse er en langsommelig affære. Vi har skullet nedbryde og omdefinere hvad en familie er. Vi skal skullet gøre op med begreber som ”alle børn fortjener en mor”, menneskehandel og kvindeundertrykkelse. Vores metier er blevet sammenlignet med slavehandel og prostitution.

Da vi begyndte arbejdet, for snart 10 år siden var det svært at bryde gennem muren til politikere, meningsdannere og andre organisationer. Vi var ikke stuerene. I starten fik jeg både trusselsbreve og hadefulde telefonopkald. Og det er forståeligt, vi piller ved noget der er meget grundlæggende i de fleste menneskers selvopfattelse og opfattelse af god samfundsstruktur, når jeg for eksempel udtalte at man ikke bliver mor af at føde et barn.

Gennem årene blev mulighederne åbnet. Etisk råd ville gerne tale med os. Politikerne ligeledes, men helst uden for meget medfølgende opmærksomhed. Organisationer har indbudt os som foredragsholdere, paneldeltagere og moderatorer. Journalister blev nysgerrige. Den offentlige debat har ændret karakter.

På netop dette punkt har jeg personligt gennemgået en stor læring. Jeg har lært, i hvor høj grad ord skaber virkelighed, og at det er helt i orden at sige fra når bøller bruger vendinger, vi der har viden anser for at være forkert. Personligt siger jeg altid fra, når nogen siger jeg har købt mine børn. Jeg anerkender ikke den præmis længere. Det bliver ikke rigtigt af, at en journalist eller politiker siger det. Jeg kunne med samme overbevisning sige, at min ældste datter er et køleskab. Det bliver ikke rigtigt af at jeg siger det. Men det sender et signal. Og derfor siger jeg fra overfor vendinger som Barn på bestilling, handel med børn eller for den sags skyld det meget lidet flatterende ord Rugemor. Det er ganske enkelt uværdigt for det store samarbejde der finder sted mellem mennesker, der ønsker at lade kærligheden vokse.

Det var nogle få ord om tempo, og grunden til jeg tager det op i dag, er for at belyse følgende fra 2023.

24 januar sendte etisk råd et forslag til Folketingets Sundhedsgruppe, hvor de opfordrer til at surrogati sidestilles med andet fertilitetsarbejde. At man skal kunne få medicinsk hjælp i Danmark, at mellemmand eller agentur skal tillades, samt at graviditetsværten skal kompenseres. Det var en fantastisk nyhed.

Det var desværre også en fantastisk nyhed, da vi valgte at linke til artiklen igen på vores facebookside for 2 dage siden. Så lidt er der sket på 12 måneder, og det taler sit tydelige sprog om hvor drøjt et felt vi arbejder i. Især når vi ikke anses som stuerene.

Lidt mere renlige er vi dog blevet, og selvom jeg ikke mener vi anses som stuerene endnu, er der dog flere og flere der velvilligt stiller en kattebakke i hjørnet til os. Det anerkendes vidt og bredt, at vi sidder med nok den største videns samling i Danmark, og mange vil gerne høre os, men vil helst ikke på referat.

En særlig opmærksomhed bør i tilbageblikket på 2023 gå til Ekspertgruppens arbejde for regeringen: Den blev godt nok nedsat i 2022, og DARE blev på den ikke-stuerene maner holdt i arms længde. Daværende næstformand i DARE Louise Traberg Schmidt var personligt inviteret i funktion af at være førende advokat på området, og i øvrigt med tilknytning til DARE. Derfor blev DARE ikke tildelt en plads i gruppen. Det gjorde andre organisationer, der valgte at sende en repræsentant, som kunne tage gruppens arbejde med tilbage til deres bestyrelser og drøfte emnet. Louise fik af en eller anden grund mundkurv på, og måtte ikke drøfte med sit bagland, og da Louise trådte ud af DAREs bestyrelse halvvejs gennem ekspertgruppens arbejde, blev der ikke tildelt DARE en anden repræsentant. Jeg nævner dette, for at illustrere, hvor besværliggjort vores arbejde til tider er.

Af politiske milepæle er der dog alligevel en del at fremdrage fra 2023. I vilkårlig rækkefølge, vil jeg gerne fremdrage at den dom, der blev afsagt i december 2022 ved den Europæiske Menneskerettigheds Domstol – at Danmark forbryder sig mod børns ret til privat- og familieliv ved ikke at behandle stedbarnsadoptionssager individuelt, men ud fra et princip om kompensation ved forløbet til graviditetsvært – IKKE blev anket til øverste kammer af vores Socialminister Pernille Rosenkrantz Theil. Denne anerkendelse af danske princippers brud på børns rettigheder medførte ændrede arbejdsgange hos Familieretshuset. Vi har efterfølgende set, at forældremyndigheds deling generelt er gennemført. Sager om stedbarnsadoption blev dog midlertidigt afvist med henvisning til, at de danske tvillinger der var tale om i sagen ved EMD var 7 år ved afgørelsen, så det er først der, vi har rettens ord for at Danmark forbryder sig mod barnets rettigheder. Dette er alligevel af stor betydning, da vi tidligere aldrig har kunnet sikre biologisk fars partner – M/K – en forældreregistrering. Det kan vi nu, medmindre det er helt andre parametre den sociale forælder forbryder sig imod.

Der er siden ført principielle stedbarnsadoptionssager, som er blevet godkendt, alle med individuelle begrundelser, men det giver et stort håb for alle kommende familier.

Flere ting skal nævnes, blandt andre medfædreskab, en ny og mere fleksible barselsordning er trådt i kraft, partnerægsdonation for lesbiske er på vej med mere.

Langsomt, og ikke synligt nok nærmer vi os!

Og på mandag, kære medlemmer, forventer vi en stor nyhed til jer alle fra regeringen. Vi forventer en pressemeddelelse, der vil varsle ændringer for forældre der kommer hjem med et barn via international surrogati. Vi kan i sagens natur ikke meddele alle detaljer, men har en formodet forventning om, at forældre fremadrettet vil blive registreret som juridiske forældre – begge to – ved hjemkomst! Vi forventer også, at alle, der tidligere har søgt stedbarnsadoption kan søge om at blive registreret korrekt. Og vi forventer disse ændringer træder i kræft ved næste årsskifte, altså meget tæt på vores ti års fødselsdag.

Bliver DARE dermed overflødig efter sin fødselsdag? Næppe. Alene på surrogati området er vi ikke i mål. Vi ved ikke, om adoptionslovens $ 33 ophæves, den paragraf, der kan kaldes for nærhedsprincippet. At der ikke må være et bindeled mellem kommende forældre og graviditetsvært. Der foreligger stadig krav om biologisk bånd mellem kommende forældre og barn, selvom vi ved, der kan skabes smukke kærlige familier uden dette krav opfyldes. Dette sættes særligt på agendaen, da nu transnational adoption – måske midlertidigt- er sat i bero.

Måske giver det også DARE mulighed for at kigge dybere ind i andre af vores mærkesager: Flerforældre konstellationer samt transpersoners reproduktive rettigheder. Mange familier har stadig ikke mulighed for at blive til, eller anerkendes slet og ret ikke som en familie.

Og derfor er der stadig brug for DARE. Og stadig brug for jer! Jeg anerkender, og sætter som klart mål for 2024, at vi skal være mere synlige. Selvom der sker meget i kulisserne, skal I vide hvad vi arbejder på og hvad vi opnår. Noget så simpelt som et nyhedsbrev til DAREs medlemmer er på målsætnings listen for 2024. Det samme er flere medlemsarrangementer. Og endelig, så lover jeg, at jeg personligt bider mig fast i det politiske arbejde. Også selvom I ikke altid ser mig.

Tak.

– Mikkel Raahede, Forperson, DARE Danmark

 

Tags

Se alle

Bliv medlem af DARE i dag

Gå til tilmelding