Begreber
Bedre forståelse i samtalen om surrogasi & alternative familiekonstellationer
Vi har samlet centrale begreber, der ofte bruges i medier, politik, fagmiljøer og i mødet med familier. Formålet er et fælles og klart sprog, når vi taler om surrogasi, fertilitet og moderne familiekonstellationer.
Tip: Hvis du er journalist, politiker, fagperson eller ny i området, kan du bruge siden som opslagsværk. Vi opdaterer løbende med nye begreber og afklaringer.
Surrogasi & svangerskabsdonation
Altruistisk surrogasi En surrogasiaftale uden vederlag/kompensation ud over dokumenterede udgifter. Dette er i dag lovligt i Danmark.
Kompenseret svangerskabsdonation En surrogasiaftale, hvor graviditetsdonoren modtager kompensation. DARE foretrækker begrebet kompenseret svangerskabsdonation, fordi det beskriver modellen uden at reducere kvinden til “rugemor”.
Gestationel surrogasi Graviditeten etableres med et æg, der ikke stammer fra graviditetsdonoren. Dette er den mest udbredte form internationalt.
Graviditetsdonor Den bærende kvinde i et surrogasiforløb. Tidligere kaldt “surrogat” eller “rugemor”.
Assistance-forbud Betegnelse for den problematik, hvor sundhedspersonale i praksis kan være afskåret fra at medvirke i fertilitetsbehandling, hvis den indgår i en surrogasiaftale.
Regnbuefamilier & sociale forældre
Medfaderskab Betegnelse for juridisk anerkendelse af to fædre som barnets forældre i relevante familieforløb (fx surrogasi).
Social forælder En voksen, der ikke nødvendigvis er juridisk forælder, men som i praksis har en forældrerolle og omsorgsansvar i barnets hverdag.
Flerforældre-familie Familie, hvor tre eller flere voksne reelt deler forældreskabet – uanset om lovgivningen kan følge med.
Fertilitet, behandling & sundhedsvæsen
Assisteret reproduktion Fertilitetsbehandling udført af sundhedspersonale (tidligere “kunstig befrugtning”) med henblik på graviditet ved brug af donor-sæd/æg.
Dobbeltdonation Assisteret reproduktion med både donor-æg og donor-sæd.
Jura: Forældreskab & rettigheder
Mater est / Pater est Romske retsprincipper: Den kvinde, der føder barnet, anses som mor, og morens ægtefælle anses som far.
Stedbarnsadoption Når en forælder adopterer sin partners barn for at blive juridisk forælder. En central vej til ligestilling i mange familieformer.
Administrativ registrering Når forældreskab kan anerkendes via registrering frem for domstol/adoption – et nøgletema i modernisering af familieretten.
Dele af definitionerne er inspireret af Socialministeriets rapport “Forældreskab i børneloven – En analyse af hvem der er barnets forældre”. Siden opdateres løbende.